Klumme: Kære forældre, I gør det så godt!

Covid-19 er en del af vores alles hverdag netop nu.

Men reaktionerne og håndteringen af denne situation er ligeså forskellig, som familier er forskellige, så selvom vi er i ''samme båd'', så er det alligevel vidt forskellige kampe, vi hver især står med.

Nye retningslinjer, meddelelser og en følelse af ekstra ''krav'' som f.eks. hjemmeskoling og lektier er mange bolde at skulle jonglere, samtidig med at man skal finde hoved og hale i den nye måde at være familie på.

Derfor sender jeg dette skriv ud til dig, kære forælder, med en kærlig reminder til dig:

Sænk baren - du gør det så godt!

Fra det inderste af mit moderhjerte ønsker jeg at give dig jordens største afstandskram og virkelig lade dig vide, at du rocker denne her situation så godt!

Vores børn er hjemme fra institution, skole etc., og derfor er det naturligt at tænke: ''bliver mit barn stimuleret nok?!'', ''kommer mit barn bagud fagligt og socialt?!'', ''jeg kan ikke rumme, at jeg skal alt det her lige nu!''.

Og der må jeg bare sige - vi når det hele. Ja, i en noget anden rammesætning end vi nogensinde havde forestillet os, men vi kommer allesammen ud på den anden side - også selvom alle opgaverne i opgavehæftet ikke blev løst.

Læring gemmer sig alle steder

Vi står lige nu med en gylden mulighed for at tænke læring og forståelse for læring i et nyt perspektiv. At turde mærke mod til at give slip, se hvad dagen bringer og måske, hvem ved, blive præsenteret for en kreativitet som ellers var gemt væk. 

Kreativiteten og læring er ikke nødvendigvis at lave perleplader, bygge et rumskib af en papkasse eller lave kartoffeltryk. Den er også gemt i vasketøjet, der skal sorteres, vaskes og lægges sammen. Den er at finde under stenen, man vender i haven, og hvor de små dyr pibler frem. Den er gemt i ''jorden er giftig'' inde i stuen. Den er gemt i billedbogen, i Ramasjang og i Ipaden. I brevet man skriver til oldemor, i kridtet på fliserne, og den er gemt i de afgnavede grankogler i skovbunden, som egernet har gnasket i. Læringen og kreativiteten er også gemt i bollerne, man bager sammen, for hvad gør mel til mel, og hvad er det, der gør, at bollerne hæver? Den er gemt i de små værdifulde snakke og ''italesættelser''. 

At involvere sit barn i daglige arbejdsopgaver er der stor læring og kreativitet i - også i frustrationen over kedsomheden. 

Det er okay at være low på energi – drop sammenligningen!

Så kære forælder - du er ikke folkeskolelærer, og det er der ingen, der kræver af dig, at du skal finde frem lige nu. Du skal have det til at hænge sammen hjemme hos jer.

Skid hul i skærmtid og snackindtaget - gør det, der skal til lige nu, for at holde ud. Intet mere må kræves af dig. Du kører på pumperne lige nu, og du føler dig måske tvunget til at finde ressourcer frem, som du ikke har, når du ser andre bage, lave malerier osv. osv.

Drop sammenligningen - ingen skal gøres forkerte i det her. Hvad end du føler overskud eller ej - så er ingen af delene forkert. Det er INGEN skam at have energi til at fyre den af med surdejsboller og regnestykker - og det er INGEN skam at være i energi- og tidsunderskud. 

Når den lille dårlige samvittighedsstemme hvisker: ‘’du burde altså..’’ - så siger du lige til den: ‘’tak for besøget, skrid du bare igen’’ - imens du tager en stor tår af din (sikkert halvkolde) kaffe (husk kage til!).

På opdagelse i dit barns genizone

Jeg garanterer dig, at selvom dit barn ikke får lavet et eneste regnestykke de næste par måneder, vil dit barn stadigvæk komme godt og styrket igennem livet. 

Da jeg gik i første klasse, kunne jeg ikke alfabetet. Jeg lærte først at kunne læse enkelte sætninger i de større klassetrin. I ’bum-leg’ (tabeltræning) var jeg altid den sidste, der forlod klasselokalet, fordi jeg altid tabte. Jeg kan stadigvæk ikke 3-tabellen, men har formået at skabe mig et liv, hvor jeg hver dag kan leve af at være i min genizone. Altså det der vækker glæde, energi og begejstring hos mig.

Lige nu står vi med en gylden mulighed for, at vores børn kan dyrke deres genizoner, inden for det som rammerne nu tillader. Og vi som forældre kan få lov til at få indsigt i det, som vores børn er drevet af på en ny måde.

Vi formår at få det bedste ud af det værste, fordi vi forældre er SÅ SEJE!! Og så slutter jeg lige af med at give dig jordens største afstands-highfive med et ønske om, at mange nye indsigter vil lande hos jer, og at barren sænkes.

Jeg hylder dig i den grad! Skål for dig i kaffe!