Forelskelse

Det er ganske alvor, når dit barn er forelsket

Kom ikke med drillende eller ironiske bemærkninger, når dit barn betror dig, at hun er forelsket. Én forkert bemærkning kan blive husket for evigt.

Kom ikke med drillende eller ironiske bemærkninger, når din søn eller datter står med hjertet i hånden og betror dig, at en fra klassen har rigtig pænt hår. Når børn er forelskede, er de så følsomme, at én forkert bemærkning kan blive husket for evigt…

Det er ikke det rene skæg, når Mille bliver forelsket i Jonas fra sin klasse. Heller ikke, selv om hun kun går i 1. klasse, og man som mor eller far mest af alt har lyst til at trække på smilebåndet. For forelskelse og kærlighed kan føles meget stærk for børnene.

Coach og ekspert i relationer og adfærdsforandringer Nicolai Back mener faktisk, at vi voksne kan lære meget om kærlighed af vores børn.

– Børn kan jo det, som vi voksne helt har glemt, nemlig at være tilstede i nuet. De kan være optagede af noget eller nogen uden at bekymre sig det fjerneste for fremtiden og tænke på alt det, der kan ske og vil ske senere. Derfor mærker de kærlighed meget rent og lige på, siger Nicolai Back.

Det er derfor vigtigt, at man som forældre ikke blot slår det hen eller laver grin med det. For man husker ved hjælp af sine følelser, og når et barn er forelsket, er følelserne helt oppe at ringe, og så kommer omgivelsernes reaktioner i den grad til at forme barnets opfattelse af, hvad forelskelse og kærlighed er for en størrelse.

– En forelskelse er noget af det mest heftige, man kan opleve, og derfor skal man ikke lave skæg med det. Selvfølgelig er alt ikke tabt, hvis man er kommet til at fyre én drillende bemærkning af, men hvis man bliver ved, så skal man bare vide, at børnene suger alt til sig og former sig efter det. Og hvis ens barn oplever sarkasme og ironi omkring det at være forelsket i en anden, vil de også selv begynde at skabe en distance til det, understreger Nicolai Back.

Respektér blufærdighed

Kirsten Thrane har været skolepsykolog i 20 år, og hun er enig i, at man skal være varsom med at drille et forelsket barn.

– Børnene synes, at det er noget af det værste, de overhovedet ved, hvis en forælder, onkel eller søskende driller dem med deres kærester. Det er deres blufærdighed, som bliver trådt godt og grundigt på. Den slags ting er rigtig sårbare, og børn opfatter meget nemt, hvis deres omgivelser har en mening om det, siger hun.

Det er meget vigtigt at respektere børnene lige dér, hvor de er nu. Og ikke drille. Det gælder ikke kun det med at have kærester men også bemærkninger omkring, at man har fået bryster eller hår under armene, eller hvad det nu kan være. Det hader børn.

– Børn er ofte meget mere blufærdige end voksne. Og forældre kan opleve, at det, de selv troede, var en sød historie om deres barn, bliver opfattet som den vildeste udlevering, så man skal virkelig gå varsomt, når det handler om børn og kærester, siger Kirsten Thrane.

Og det er ikke kun, når det handler om deres eget kærlighedsliv, at børn ikke kan lide, at de bliver udleveret. De fleste børn kan heller ikke lide, når forældrene udleverer sig selv over for andre. Eller hvis mor udleverer far over for dem.

– De bryder sig simpelthen ikke om det. Børn er meget ømfindtlige og vil gerne være ”ordentlige,” og det kan vi voksne lære meget af, mener Kirsten Thrane.

Et kæmpe ansvar

Men hvordan skal vi så gribe det an, når vores barn kommer hjem og fortæller, at de synes, en anden i klassen er helt vildt sød?

– Man skal tage det alvorligt. I udgangspunktet handler livet om, hvor meget kærlighed man kan give og rumme. Det at kunne give kærlighed er det, der gør, at vores liv får en hel anden dimension og i sidste ende det, der afgør kvaliteten i vores liv, og hvor lykkelige vi er. Derfor er det et kæmpe ansvar, vi står med, når vores barn første gang bliver forelsket, siger Nicolai Back.

Han mener, at den bedste reaktion derfor er at tale med sit barn om det.

– Og hvis du selv er meget blufærdig omkring den slags ting, så lær af dit barn. Børn er som udgangspunkt ikke bange for at sætte ord på deres følelser. De svarer faktisk ret konkret på det, man spørger dem om. Spørg dem for eksempel om, hvad det er, han godt kan lide ved hende. ”Er det hendes hår eller det, hun siger? Hvordan kan du mærke, at du er forelsket?”, siger Nicolai Back.

Ikke alle har kærester

At Mille og Jonas er kærester, mens dit barn slet ikke viser interesse for det andet køn, er helt normalt og slet ikke noget, man skal tænke over. Børn er meget forskellige, når det kommer til det med kærester.

– Det handler om hvem, der tør være kæreste med en anden og hvem, der tør indrømme det over for forældrene. Det ligger meget i den generelle opdragelse og hvor meget, de bliver respekteret af deres forældre for den, de er, siger Nicolai Back.

Og nogle har slet ikke den interesse. De har rigeligt i venner og veninder. Der er jo også altid en periode, hvor det andet køn er lidt Adr!

– Omkring tredje til femte klasse begynder børnene at kunne mærke nogle hormoner, og så er det – især for drengene – nemmere at tage afstand fra deres følelser og sige adr! end at forholde sig til dem, siger Kirsten Thrane.

Så lad nu endelig være med at gå at stikke til dit barn og spørge, om han eller hun mon har en lille kæreste. Den slags opstår helt af sig selv, og det er ikke os forældre, der skal sætte det i gang.

– Vi skal undersøge, om vores børn trives generelt, men børn skal også have lov at have deres egne hemmeligheder. Hvis man har et godt forhold til dem, så vil de jo fortælle, at det er rigtig hyggeligt at snakke med Louise, og at hun faktisk er den sødeste i klassen. Men det er vigtigt, at tingene ikke bliver gjort til et drama eller noget særligt, fastslår Kirsten Thrane, som advarer stærkt imod, at man som forældre dyrker sit barns forelskelse:

– Man skal respektere den, men ikke tage den overdrevent alvorligt. Man skal tage det, for hvad det er. Det er for eksempel lige i overkanten, når forældre til 13-14-årige børn taler om, at deres børn har en stor kærestesorg. Man skal passe på unødvendigt drama. Selvfølgelig skal man tale med sine børn om det, men der er ingen grund til at søbe rundt i, hvor sørgeligt det hele er, når det er slut, siger Kirsten Thrane.

Modner barnet

Det er ligesom, når veninderne eller vennerne svigter. Og i begge tilfælde er det meget vigtigt, at forældrene viser, at det ikke er ubærligt. Det er jo en del af livet, at man oplever svigt og frustration, og med til at modne ens barn.

Nogle børn er dog rigtig gode til at dyrke forelskelsen selv og vil helst tilbringe al deres tid med at sms’e med hinanden, købe dyre gaver og være sammen så meget som muligt. Og det kan man ikke gøre så meget ved ifølge Kirsten Thrane og Nicolai Back.

– Du kan ikke gøre noget i selve situationen – det har noget med den øvrige opdragelse at gøre. Forhåbentlig har man et barn, som også har andre interesser, han eller hun vil bruge tid på, siger Kirsten Thrane.

– Hvis de er smaskhamrende forelskede, skal de så ikke bare være det? spørger Nicolai Back og giver selv svaret: 

– Det er alligevel for sent at blande sig på det tidspunkt.

Artiklen er oprindeligt publiceret i 2008