Amalie Luther er journaliststuderende og har et barn. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.
Da jeg fik
tilbuddet fra sundhedsplejersken om mødregruppe, var jeg ikke i tvivl. Det var
et bragende ’JA’. Jeg har nok altid sat mødegruppefænomenet lidt op på en
piedestal. Glanet drømmende på de mødre, som går i flok med deres Emmaljunga-barnevogne
i Frederiksberg Have. Trillende går de side om side, læsset med store pusletasker,
termokopper og snak om amning – det ser så behageligt og trygt ud. Så jeg havde
måske også store forventninger, hvilket mange sikkert har.
Jeg skriver ikke dette for at hænge min egen mødregruppe ud. De er
skønne kvinder med vidunderlige børn. Men det var klart for mig fra starten af,
at gruppen overordnet ikke var et match. Det eneste, vi havde til fælles, var
babyerne – og her var vi endda også forskellige. For selvom vi alle var mødre, var
det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi havde noget tilfælles eller kunne
finde ud af at være sammen. Jeg fungerer jo heller ikke med alle på mit
universitet, blot fordi vi alle er studerende.
Jeg vil
selvfølgelig advokere for, at man giver det et reelt skud. Meld dig til, måske
du er heldig. Hvis du er overbevist om, at det ikke er noget for dig efter
første møde, så kender du dig selv og din mavefornemmelse bedst. Andre kan have
gavn af lige at give det et par gange og herefter tage en endelig beslutning.
Alle scenarier er okay, så længe du er tro mod dig selv og din mavefornemmelse.
Lad være med at overskride dine egne grænser, blot for at please eller
opretholde en kultur om, at man jo bør være i en mødregruppe. Mødregrupper er
noget, som vi enstemmigt har accepteret, som en total normalitet i vores
kultur. De kan også rigtig meget, men det er ikke for alle.
Skal man bare bide det i sig?
Så hvad gør man, når man bare ikke kan mærke kemien? Skal man holde ud?
Fortsætte med at ses en-to gange om ugen resten af sin barsel? Bide det i sig
for den gode stemnings skyld? Det kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne. Jeg
googlede, om andre mon havde siddet i samme situation, eller om jeg reelt var
den eneste i Danmark, som følte, at min mødregruppe ikke spillede optimalt. Til
min overraskelse fandt jeg nærmest intet om, hvordan man håndterer det, hvis
man ikke ønsker at være en del af gruppen længere.
Derfor
skriver jeg til dig, som synes, det ikke er særlig fedt at komme i din
mødregruppe, ikke føler I connecter, synes I er for forskellige, hellere vil
bruge din tid på noget andet, bliver stresset af at skulle mødes – det er okay.
Du må gerne melde dig ud igen. Du skylder ikke
nogen noget, og du skal prioritere dig selv og din baby. Meld dig ud, og brug
tiden på noget andet. Find sammen med en veninde, som også er på barsel, eller
hvis du søger andet bekendtskab, så opsøg det på det lokale biblioteks
børneafdeling, på børnecaféer eller i en Facebook-gruppe. Man må gerne søge
andre fællesskaber, selvom man egentlig var tilknyttet en gruppe. Du må også
gerne være dig og din baby hele barslen, uden en social gruppe – det bestemmer
kun du, og du skal ikke lade dig styre af andres forventninger til, hvad man bør
gøre.
Sårbar periode i ens liv
Lad os også lige berøre presset om overhovedet at være i mødregruppen. For lige
så hyggeligt, det kan være, lige så stressende kan det være. Ja, lad os kalde
det mental load. Man inviterer komplet fremmede kvinder ind i sit hjem i den
mest sårbare periode af sit liv – totalt nybagt mor og i en periode, hvor man
bliver målt og vejet på alt, hvad man gør (der kommer jo vitterligt
sundhedsplejerske ud, som analyserer dit mindste træk). Man vil gerne have, at
der er klinisk rent, der skal dufte af nybagte boller, og der skal selvfølgelig
være både almindelig og koffeinfri kaffe (hvis nu nogen ammer, ikke?).
Det er nok ikke alle, som har det sådan, men flere, jeg kender, har haft det
præcis sådan. Nogle elsker at være vært og har stort overskud i sin barsel. Men
for andre kan det være unødvendigt stress. Jeg anfægter ikke dem, som har
overskud. Jeg minder bare lige om, at man bør være ekstra rummelig overfor dem,
som har rendt rundt som en hovedløs høne i to timer, inden man skal mødes med
de andre mødre, eller dem, som ønsker at trække sig, fordi gruppen blot
bidrager som endnu en stressfaktor.
Nogle har haft vidunderlige grupper, og andre har tydeligt kunnet mærke, at det
ikke har fungeret.
Jeg foreslår på ingen måde, at vi afskaffer mødregrupper. Mødregrupper er en
genial opfindelse og kan for mange være vidunderligt. Jeg tilråder blot, at vi
skal huske os selv i processen, og at people pleasing er total yt i 2024. Jeg
trak mig fra min mødregruppe, men var heldig at en anden gjorde det samme.
Sammen skabte vi vores egen gruppe og fællesskab - en beslutning, jeg er evigt taknemlig
for.
Lyt til din mavefornemmelse, begrav people pleaser-genet og gør, hvad der er
bedst for dig selv, mama. Men gør det med respekt og ærlighed, for husk – alle
mødre er skønne på hver deres måde.
