Hvem skal passe syge Nikoline? Svaret burde være klokkeklart, mener Tanja

Klokken seks vågner Nikoline på tre år. Hun har høj feber, er pylret og vil kun have sin mor. Hun græder og vil bare gerne sidde tæt.

Mor og far begynder at forhandle om, hvem der skal tage barn syg – hvem kan tillade sig det, og hvem havde det sidst? Hvem skal møde først på job, og kan man egentlig deles om sygedagen? Der er også de større søskende. Hvem skal aflevere dem?

Snakken bliver hurtigt til en diskussion over hovedet på de søskende, som skal gøres klar til skole, og lille Nikoline, der bare har brug for kram og kærlighed.

Det ender med, at mor tager på job, fordi hun havde barn syg de sidste to gange og ikke kan tage flere sygedage på arbejdet. Ferien har hun heller ikke mere af, for hvem skal så passe Nikoline, når børnehaven holder lukket i ferierne?

Nikoline græder utrøsteligt, da hun går, for hun vil jo bare have sin mor.

To timer senere bytter far med mormor og morfar, som skal passe Nikoline resten af dagen, til mor og far har fri. Det er ikke optimalt, for syge Nikoline har jo bare lyst til at være tæt med sin mor eller sin far.

Læs også

12 sygdomme dit barn sikkert vil blive ramt af på et tidspunkt

Børnenes ret

Er du forælder, lyder scenariet måske velkendt. Det er heller ikke et tænkt eksempel, for det stammer fra mit eget liv og er endda sket mere end én gang.

I vores moderne samfund, hvor tempoet er hektisk og kravene er høje, presses forældre ofte til at sende deres syge barn i institution eller at overdrage pasningen til andre – hvis der ellers er andre, der kan træde til.

Mor og far skal passe deres arbejde, og ”barnets første og anden sygedag” hænger ikke på træerne på de fleste arbejdspladser. Det er sjældent en ret, vi har.

Men hvorfor egentlig ikke?

Vores børn er det dyrebareste, vi har, og i mine øjne bør det være deres ret, at det er mor eller far, der krammer, kommer med vand og mad og holder dem trygge – indtil de er raske igen. Bør vi derfor ikke have en lov, der sikrer, at netop den rettighed er en del af alles overenskomst?

Når et barn bliver syg, er det nemlig mere end bare en fysisk udfordring. Vores børn har brug for tryghed, omsorg og nærvær for at komme sig, og når vi tillader forældre at blive hos deres syge børn, styrker vi i mine øjne ikke kun båndene mellem dem. Vi lærer dem også børnene om medfølelse og vigtigheden i at være der for hinanden.

Skader det virkelig samfundet?

Ja, nogle vil måske hævde, at det vil påvirke forældrenes arbejde og vores samfundsøkonomi negativt. Men skader det virkelig vores samfund på den lange bane, hvis vi prioriterer barnets velbefindende? Vil en sund og harmonisk generation ikke have bedre potentiale for at bidrage til samfundet i fremtiden?

Måske ligger en del af ansvaret også hos arbejdsgiverne – og nogle arbejdspladser er heldigvis allerede gået i forvejen. Jeg synes, at de bør lette byrden for forældre, der ønsker at passe deres syge børn derhjemme.

Læs også

Kristoffer arbejder for Læger uden Grænser: ”Når man arbejder med så syge børn, vil der være dødsfald."

Jeg ved godt, at ikke alle forældre har samme muligheder for at blive hjemme og passe deres syge børn. Jeg synes derfor, at der bør være støtte fra samfundet i form af økonomiske incitamenter eller muligheder for alternativ pasning, når børnene igen lægger sig med f.eks. feber, halsbetændelse eller omgangssyge.

Selvfølgelig bør vi også regulere rettigheden nøje for at undgå, at den ikke bliver brugt som en undskyldning for ”at tage en fridag”.

Men jeg synes, at det er på tide, at vi som samfund anerkender værdien af familiens omsorg. Vores børn er det mest dyrebare, vi har – både som familie og som samfund – så er det ikke på tide, at vi respekterer deres behov?

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.