Kristinas søn havde silent refluks: ”Jeg kommer mig aldrig over den dårlige første tid”

Hvordan var din seneste graviditet?

"Rent psykisk var det et kæmpe chok. Jeg blev gravid naturligt, og det kom meget bag på os, for vi havde fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, og vores første barn blev lavet ved reagensglasbehandling. Vi havde egentlig indstillet os på, at det bare skulle være os tre, for jeg kunne ikke klare at gå i fertilitetsbehandling igen, og det var også hårdt at blive mor første gang."

"Det er jo egentlig ret forfærdeligt, for vi havde kæmpet for at få vores søn, jeg havde sprøjtet mig med hormoner og fået taget æg ud og lagt æg op, og pludselig blev jeg naturligt gravid – og så var jeg ked af det! Men starten på moderskabet var ikke en særlig lykkelig tid for mig, så jeg frygtede, hvordan det skulle gå at blive mor igen."

Hvordan var din første fødsel?

"Jeg fik en epidural, og kunne ikke mærke veer eller pressetrang, så jordemoderen skulle guide mig. Da jeg havde født, var stuen fuld af læger, fordi jeg havde mistet så meget blod. Jeg fik morfin og kastede op over alt. Jeg skulle opereres, men måtte vente på en ledig operationstid. Efterfølgende blev jeg indlagt på et mor-/barn-afsnit, og der lod til at være mangel på hænder. Jeg ville gerne amme, men jeg fik ingen hjælp. Da vi kom hjem, blødte jeg virkelig meget. Der kom store blodklumper ud på størrelse med en knytnæve, jeg havde det meget dårligt og var bleg som et lig."

"Jeg ringede til hospitalet og sagde, at jeg blødte, men de sagde, at det var normalt. Jeg kunne dårligt gå rundt, så jeg måtte tisse i en Margretheskål, og vores dreng græd bare hele tiden. Da han var 12 dage gammel, fik jeg pludselig en kæmpe blødning, da jeg lå i sengen. Det væltede bare ud. Jeg blev indlagt, og de fandt ud af, at jeg havde rester af moderkagen siddende. Jeg blev opereret to gange og fik blod. Jeg havde så meget infektion, at de var lige ved at fjerne min livmoder."

Hvordan var tiden efter?

"Det var forfærdeligt, og vores dreng skreg og skreg. Lægerne sagde, at han havde kolik, men det viste sig at være silent refluks, og først da han var halvandet år, fik han medicin, og sov for første gang tre timer i streg. Det viste sig også, at han havde et hul i hjertet. Jeg kommer mig aldrig over den dårlige første tid. Efterfølgende gik jeg hjemme med ham i to år, fordi vi boede i udlandet. Jeg var meget alene om det, og det var hårdt. Jeg blev faktisk først glad i moderskabet, da min dreng kom i institution, og jeg igen kunne få lidt tid for mig selv."

Hvad gjorde du så, da du blev gravid igen og var ked af det?

"Jeg tog til lægen og sagde, at de måtte hjælpe mig alt, hvad de kunne. Jeg fortalte, at vi havde været igennem et hårdt forløb efter fødslen af min søn, og at jeg ikke følte, at jeg ville kunne klare sådan en omgang til. Jeg ville det her barn, men jeg havde brug for hjælp til at blive glad. Jeg slettede Instagram og fokuserede på mig selv i nogle måneder. Fordi min første fødsel og tiden efter havde været så traumatisk, ville jeg også have et planlagt kejsersnit anden gang. Det fik jeg lov til, og det gav mig ro."

"De havde styr på min historie, og det var dejligt at vide, at jeg ikke kunne ende med at bløde på samme måde som første gang. Kejsersnittet var virkelig en god oplevelse. Det gjorde ufatteligt ondt, men sammenlignet med det jeg oplevede første gang, blev det her trods alt bedre og bedre med tiden."

Hvordan var det at blive mor til to?

"Jeg følte, at jeg svigtede min søn. Min mand er fodboldspiller, så han skulle tilbage på arbejde med det samme. Derfor var den første tid også bare sindssyg. Det var ikke sådan en lykkerus, som man måske ser på de sociale medier. Vores datter græd hele tiden, så vores søn sad og holdt sig for ørene. Jeg kunne ikke få amningen op at køre, og hun sov ikke om natten. Da hun var tre uger gammel, blev jeg indlagt. Jeg frygtede, at jeg endnu engang havde rester fra moderkagen siddende. Det viste sig at være en infektion, som ingen kunne lokalisere, men som blev slået ned af antibiotika."

"Samtidigt fandt vi også ud af, at vores datter havde et meget stramt tungebånd, så da hun var fire måneder gammel, fik vi klippet det. Men det er fantastisk, at de har hinanden. Der er tre år og tre måneder imellem dem, og kærligheden stråler så stærkt. Jeg glæder mig hver dag til, at min dreng kommer hjem fra børnehave, og min datter hører hans stemme. Hun lyser helt op, og han kommer løbende ind for at kysse og kramme hende."

Hvornår blev det nemmere?

"Efter Ruth fik klippet sit tungebånd, kunne hun tage en flaske uden at skrige, og hun fik ikke luft med ind, så hun havde ikke ondt i maven efter at have spist. Det hjalp meget. Og efter hun er blevet seks-syv måneder og kan sidde, kan hun også få lidt rigtig mad. Nu bliver hun snart otte måneder, og jeg føler, at vi er ved at lande i det. Men på grund af min mands arbejde er jeg meget alene, og derfor kan jeg godt se frem til, at hun skal i vuggestue, så jeg kan få tid til mig selv igen."

Hvordan reagerede jeres søn på at blive storebror?

"Vi havde forberedt ham på, at lillesøster ville være lidt kedelig i starten og for det meste nok bare sove. Men han havde glædet sig, og han klarede det godt. Han har været god over for sin lillesøster og os som forældre. Han har til gengæld reageret over for sine bedsteforældre. De kom for at hjælpe mig i starten, fordi min mand skulle tilbage på arbejde med det samme, men de måtte ikke give ham tøj på eller aflevere ham i institution, han ville ikke engang med dem ud og have en is! Han ville kun have mig. Det var hårdt."

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: ”Efter første nat med baby råbte jeg: Er det meningen, at jeg skal gøre det her selv!?”

Hvordan har det været for jeres parforhold at blive forældre?

"Nogle gange har min mand og jeg kigget på hinanden og grædt og tænkt, hvorfor har vi gjort det her? Vi klarede den forbi isbjerget, og så startede vi forfra. Vi har været så pressede på alle parametre. Efter at have været meget alene med to børn, har jeg følt mig som en lortemor, og når far kom hjem, var han bare toppen. Han kommer jo hjem med overskud og er megasjov, og jeg er den irriterende bussemand, som er hjemme hele dagen med to børn. Det har jeg nogle gange følt, har været lidt uretfærdigt. Lige nu bor vi også i et midlertidigt sted, og vi ligger alle i det samme soveværelse. Sådan er det bare lige nu. Men nogle gange har man bare brug for at ligge tæt sammen med sin partner alene."

Hvordan har din barsel været?

"Jeg fødte i april, hvor vi boede i Odense. Min mand arbejdede og min søn gik i institution, men i august skiftede min mand arbejdsplads fra den ene dag til den anden, så han fik lange pendlerdage, og derfor måtte vi lede efter et hjem på Sjælland. Vi fandt et midlertidigt hus, som vi kunne leje, vores hus blev solgt i Odense, og nu har vi købt et nyt i Skovlunde, som vi venter på at kunne flytte ind i. Men siden vi flyttede, har jeg været hjemme med min lille datter og min store dreng, som vi har ventet på institutionsplads til.

Det hele har været lidt kaotisk og ikke som en typisk barsel. Men nu er vores søn startet i børnehave, og snart flytter vi i vores nye hus, og så kan jeg forhåbentlig nå at få lidt ro på og holde lidt normal barsel, inden min datter begynder i vuggestue til februar, hvor hun er 10 måneder. Og så skal jeg i praktik og skrive min bachelor i digital konceptudvikling. Derefter skal jeg ånde ud. Det glæder jeg mig til."

Hvad har været det bedste?

"Jeg slapper mere af denne gang. Jeg ved, hvad der kommer, og jeg ved, at de hårde faser går over. Det gør det nemmere at være i. Og på de gode dage føler jeg virkelig, at Ruth og jeg er et drømmehold, jeg aldrig vil have splittet."