Line delte en række ærlige opslag på Instagram: Det, der så skete, overraskede hende

Da Line Jensen var barn, tilbragte hun sine sommerferier på Samsø, hvor hendes mor selv var kommet i sine barndomssomre, og i sin farmor og farfars sommerhus på Mols.

Line har fødselsdag i midten af juli, og den har hun fejret utallige gange med sin bror, og farmor og farfar i sommerhusets solbeskinnede have – ofte uden sine forældre. De skulle nemlig på en uges ferie, uden børn, hver sommer.

Læs også

Fem eller færre fik disse navne sidste år

“Det var jo sommerens højdepunkt – og spændende, hvem der kunne komme i år! Som barn tænkte jeg ikke over det – vi havde det jo dejligt. Siden har jeg haft en periode, hvor jeg tænkte ‘hvorfor fanden gjorde mine forældre egentlig det?’

– for den rejse lå jo tit henover min fødselsdag.

I dag tænker jeg, at mine forældre havde en virkelig god ide og plejede deres parforhold med den tur. Men mine egne børn ville sgu aldrig acceptere, at jeg ikke var der på deres fødselsdag,” fortæller hun.

Line tilbringer stadig en uge på Samsø hvert år med sin mor, nu også med sin egen familie – og så forventer hun egentlig ikke, at der skal ske super meget mere. For det er nemlig det, der er det bedste ved sommeren.

“Jeg har aldrig haft den forventning om, at man skulle rejse og lave noget ekstravagant i sommerferien. Det er ikke her, vi skal på alle mulige vilde eventyr, det er her vi skal slappe af, og det har jeg ført videre,” fortæller Line, der er gift med Rune Kjeldsen, som er musiker og spiller en del jobs i løbet af sommerferien.

Blandt andet derfor købte familien for nogle år siden huset på Møn, så Rune kunne stemple ind og ud, og Line og ungerne havde en rart sted at være hele sommeren.

“Nu hvor vi bor her hele året, kan jeg godt føle, at nu må der godt ske noget andet. Vi har lidt mere oplevetrang, også fordi ungerne er blevet større, men vi er samtidigt ret dårlige ting til at planlægge ting. Nogle gange er det lidt ærgerligt, men det er faktisk en ok pointe ikke at planlægge noget. At man finder en ro i at lande et sted, både fysisk og inde i sig selv, hvor rytmen er, at nu vågner vi og ser, hvordan vejret er og hvad har vi lyst til.”

Det lyder ret idyllisk. Og nemt. Men ligsom mange andre børnefamilier, kæmpede Line også selv nogle år med at forene sine sommerdrømme med virkeligheden.

“Det er jo løgn at kalde det ferie, hvis man holder ferie med to blebørn – for så er det jo ti gange hårdere end at gå på arbejde. Samtidigt bliver ferien et koncentreret udsnit af vores liv, hvor alting skal spille.

Vi kommer alle med vores versioner af, hvordan den perfekte ferie ser ud – og en familie er jo på mange måder et femhovedet monster, der skal blive enig. Jeg har nok også en lidt barnlig forventning om, at sommeren er mig på et vattæppe med kirsebær og Anders And-blade. Og så gik jeg lidt nogle år og var fornærmet over, at det var mine børn, der lå derude og mig der stod i køkkenet og smurte madder og købte kirsebær.

Det har taget mig lang tid at nå dertil, at jeg er blevet bedre til at kommunikere, at jeg også har brug for at være den, der ligger på vattæppet.”

Sande sommerfortællinger

Ideen med de ærlige ‘postkort’ fra sommerferien fik Line for nogle år siden, da hun selv delte ud af sine (ind i mellem) lidet idylliske sommerdage som børnefamilie i sin karakteristiske streg på Instagram.

Det førte til beskeder i indbakken om andre, især mødre, der sad i diverse kriser rundt omkring i ferielandet, som Line delte videre på sin platform (med deres tilladelse, selvfølgelig). Siden blev til en podcast med Katinka Bjerregaard og en tilbagevendende ting på Lines Instagram.

“Jeg blev så beæret over, at det ikke kun var mig, der syntes det hele var lidt stramt. Og jo flere historier jeg delte, jo flere skrev til mig. Det blev klart, at uanset hvor vi er i livet, så er der noget der skurrer – og det er ekstra tydeligt i ferien, hvor vi forventer, at det skal være lyst og let, men mange sidder i alle mulige ting, der spænder ben.

Ingen af os kommer igennem livet uden de svære somre – men jeg betragtede det især som en en reminder om, at det ikke bliver ved. At der godt kan komme en god sommer efter en dårlig. Og det smukke var jo, at folk begyndte at kommentere på de her fortællinger, kom med gode råd og netop italesatte, at der var lys forude,” fortæller Line, der også mærkede vægten af det, hun havde sat i gang.

“Det overraskede mig især det første år, hvor meget folk havde brug for at dele det. Jeg mærkede på en måde et lettelsens suk over, at vi måtte sige det her højt? Men især andet år oplevede jeg at få mange ‘er det her man må skrive, at man har det dårligt’-beskeder – og det havde jeg sværere ved at finde ud af, hvad jeg skulle stille op med. Der kom mange beskeder om natten. Om folk, der var blevet forladt og børn, der var syge, som jeg tænkte over længe,” husker hun, og fortsætter:

“Men det er jo ikke den nye sandhed om sommeren – at det hele er lort. Jeg har det egentlig ret dejligt om sommeren og har haft nogle gode somre de sidste år. Det hele skal gerne have plads til at være der, og vi har det ikke alle sammen ad helvedes til.”

Derfor bliver der ikke delt triste sommerpostkort på Lines Instagram i år, selv om hun er taknemmelig for alt det, ‘projektet’ bragte med sig.

“Jeg tror aldrig selv, at jeg så det som et projekt, jeg startede og som jeg nu lukker ned. Ligesom med mange af de andre ting, jeg laver – så handlede det om, at man ikke kun skal vise alle succeserne i livet, og det tænker jeg at blive ved med på alle mulige måder.

Læs også

Neel Rønholt holder sine børn hemmelige på internettet: Det handler om uskyldighed

Men det, jeg har taget med mig, er en taknemmelighed for de ting, der så fungerer og er dejlige og en påmindelse om, at vi faktisk er et godt sted og ikke er uvenner sådan rigtigt herhjemme. Så fuck alle de små problemer, det skal nok gå – også selv om vi ikke har råd til den ferie, de andre er på,” siger Line, der selv har haft sin del af hårde somre.

Derfor har hun også et ekstra blik for dem, der står i udkanten af alle de lykkelige sommerfamilier, der driver rundt i landskabet, når solen skinner.

“Jeg er blevet bedre til at se lidt til siderne og få øje på, om der er nogle i nærheden, der er ved at smelte lidt og flyde gennem sprækkerne. Og ikke gå så meget i ‘osteklokke’ som en lille lukket kernefamilie, der flytter rundt i sommerlandet, mens der står nogle ensomme skikkelser i periferien.

Jeg har selv prøvet at stå alene med min ældste datter, hvor vi flød lidt rundt mellem familier, vi besøgte i deres sommerhuse. Som en slags tålt gæst, indtil man finder nogle fællesskaber. Det kan virkelig være hårdt – at være der på siden af kernefamilierne,” fortæller Line.

I år foregår sommerferien, som så mange gange før, i familiens hus på Møn med den traditionelle afstikker til Samsø. Der er masser af gæster, der skal vises rundt til Møns bedste strande og ishuse, og der skal også være tid til at ligge på vattæppet i haven og kigge op på himlen.

Forventningerne til sommeren, dem er Line ret realistisk omkring.

“Det er jo ikke en eller anden drømmefamilie, der holder ferie – men VORES familie, og jeg har lagt mærke til, at den første uge altid er ret frygtelig. Alle skændes og råber og skriger.

Men det har hjulpet at tænke, at “nå ja, det er jo altid sådan her, vi skal lige tune os ind på hinanden, det går over.” Jeg tror måske, hvis man ligesom kan tænke sig at sommerferien er en forlængelse af det liv, vi plejer at leve – og ikke en undtagelse – så kan man komme de værste illusioner til livs.”