Maria Mainz og Daniel Brask-Andersen (Foto: Peter Hauerbach)

"Årgang 20"-Maria raser over oplevelse med Louie: Var tæt på at græde

"Årgang 20"-familien havde en ubehagelig oplevelse på færgen på vej hjem fra Bornholm.

Maria Mainz og Daniel Brask blev kendt som et af forældreparrene i det populære program "Årgang 20", hvor danskerne kan følge fire par og deres børn, der er født i 2020, i de næste 18 år frem. 

Maria og Daniel har sønnen Louie, der har autisme og han kan derfor have særlige behov. Men det er ikke alle, der er lige forstående. Familien havde nemlig en grim oplevelse, da de vej på vej hjem fra Bornholm, hvor de har sommerhus. Det skriver Maria på sin Instagram.

"Jeg blev så sur, at jeg næsten begyndte at græde” sagde Daniel til mig, da vi kom hjem fra færgen og det er faktisk første gang, at jeg hører ham sige sådan…," skriver Maria indledningsvis.

Herefter forklarer hun, at færgeturen generelt er svær for Louie. I lørdags var "Årgang 0"-familien på vej hjem fra solskinsøen, og Louie ville gerne en tur i færgebutikken - dog var den ikke åbnet endnu.

"Louie blev helt vildt ked af det, og Daniel sad med ham imens. Der er en mand der vælger, at gå hen til Daniel og Louie og sige “Hold kæft en skrigeunge”, hvorefter han går," skriver Maria og fortsætter:

"Daniel fik vist råbt et ord eller to efter ham (som helt sikkert kunne være blevet sagt pænere), men det er en af de første gange Daniel oplever det.. Og det er IKKE rart, når man sidder med et barn der er helt ulykkelig."

Maria, der til daglig er influencer, skriver også, at hun deler den ubehagelige oplevelse af en særlig grund.

 "Jeg var faktisk i tvivl om jeg skulle dele det her, men jeg kan ikke forstå, at det stadig kan ske! Louie sad med sin solsikkesnor på, og man kunne tydeligt se, at han bare var rigtig frustreret og ked af det. Og solsikkesnor eller ej, så tror jeg godt, vi kan blive enige om, at INGEN forældre synes, det er sjovt med et ulykkeligt barn, og alle gør sit bedste for, at de bliver glade igen," afslutter Maria sit opslag med.

Du kan se hele opslaget herunder.