Min fødsel: Babyen havde navlesnoren om halsen

Min mand er en stor mand, og jeg er ikke så stor, så jeg havde været bekymret for at skulle føde en kæmpe baby, men hele vejen igennem havde jordemoren beroliget mig med, at det var en gennemsnitlig baby, der var i maven. Så sent som om formiddagen var jeg til jordemor. Alt var godt, og hun estimerede vægten til cirka 3.500 gram, altså fuldstændigt gennemsnitligt.

Ugen efter var jeg overraskende frisk. Klokken 9.45 var jeg på toilettet, og der kom en lang, sej, gullig slimstreng, som jo nok var slimproppen. Jeg havde ikke plukveer af betydning, så vi afrimede fryseren, og jeg vaskede tøj og fik kogt en stor portion syltetøj. Om aftenen havde jeg igen kraftige plukveer. Vi så fjernsyn, og jeg lå på sofaen uden bukser på, fordi de strammede, og jeg havde det for varmt. 

Vågnede med et smæld

Tager vandet

Belastet baby

Da jeg havde presset i en time, blev en læge tilkaldt, da kurven begyndte at vise, at babyen blev belastet. Jeg vidste ikke, hvad de talte om, men vi fortsatte, og jordemoren besluttede at lægge et klip i højre side. Det gjorde ondt, selv om mellemkødet var så udspilet. Lægen og en assistent hjalp mig med at holde mine ben oppe. 

Klokken 13.52 blev Laurits født på en enkelt ve, og han kom op på min mave under en varmelampe. Han gylpede noget slim op og skreg med det samme. Han havde navlesnoren om halsen, og det var nok grunden til den ustabile hjerterytme under veerne. De var alle overraskede over, hvor stor han var.

Jeg tænkte mest på, at det endelig var overstået. Det var meget uvirkeligt, at mit barn lå på min mave. Jeg havde opnået noget stort, alt for stort til, at jeg kunne fatte det. Laurits vejede 4.418 gram og målte 55 centimeter. Alle sagde tillykke, og at jeg havde været sej og klaret det godt, og hvor var det sjovt, at jeg havde født i lyserøde sokker. Jeg er bare glad for, at jeg ikke vidste, hvor stor han var.