Småbørnsmor: ”Min mor bliver skuffet, hvis jeg ikke følger hendes råd”

At skulle være og blive forælder for første gang er noget af det mest skelsættende, du kommer ud for i livet. Mange spørgsmål melder sig derfor naturligt, mens du gør dig parat til din nye rolle.

Spørgsmål som “Hvordan var min egen barndom?”, “Hvad vil jeg gøre magen til og anderledes end mine forældre gjorde?” og “Hvad ønsker jeg for fremtiden for mit barn og mig selv?”

De færreste vil, i bagklogskabens lys, være fuldstændig enige med deres forældre i alle de valg, de dengang traf. Nogen af dem gør måske lige frem ondt at tænke på og kan bringe en form for svigt op i dig igen.

Samtidig kan din mor opleve, at de ting, du tager afstand fra og gør anderledes, end hun gjorde, er en kritik af hende. Derfor kan det være svært for hende at forstå og acceptere, når du går andre veje, end hun gjorde og gør.

Læs også

Frustreret småbørnsmor: ”Min mor er ekstremt grænseoverskridende”

På samme måde, som du kan opleve, at hendes gode råd og forslag er en kritik af dine valg, føler hun sig måske også vurderet på sit eget moderskab. Det kan give sammenstød og misforståelser imellem jer, uanset hvor god en relation, I har på forhånd, og uanset at hun forsøger at gøre sit bedste og hjælpe jer godt på vej.

Men finder I en god måde at tale om de uoverensstemmelser og irritationer, der opstår hen ad vejen, er I allerede et godt stykke på vej til en styrket relation til gavn for både dig, hende og dit barn. Vi har derfor samlet læsernes mest hyppige mor-udfordringer og guider dig til, hvordan du håndterer dem og bevarer eller genopbygger en nær relation til din mor.

Udfordring:

“Min mor bliver skuffet, hvis jeg ikke følger hendes råd og mener, at min generations mødre bør lytte mere til de ældre og ikke søge råd på nettet”

– Nanna

Læs også

”Mine forældre har et helt andet syn på børneopdragelse, end vi har”

Råd:

Det må hun gerne blive. At I har konflikter og diskussioner og ikke ser ens på alt, gør ikke noget. Gode relationer er ikke konfliktløse. Alene det, at I sikkert ser hinanden oftere i forbindelse med det nye barnebarns ankomst, vil give flere konflikter end tidligere. Spørg hende eventuelt om, hvordan hun oplevede sig støttet af sin egen mor, da hun selv fik barn.

Måske forsøger hun at give dig noget af det, hun gerne ville have haft, men glemmer at få spurgt dig, om du faktisk ønsker det samme. Sig højt til din mor, at du er et andet menneske, end hun er, dit barn er et andet end hendes, og jeres partnere er også forskellige. Derfor er opskriften på, hvordan du bedst håndterer dit barn, din partner og de udfordringer, der opstår, sikkert også en anden end den, hun brugte.

Læs også

”Mine børns bedsteforældre mener selv, at de er eksperter. Hvad gør jeg?”

Hun kan selvfølgelig stadig sagtens have erfaringer, der er relevante at dele med dig, men har du det bedst med, at hun gemmer dem, indtil du selv beder om hendes råd, så sig også det til hende. At du skal være eller er blevet mor betyder ikke, at du og din mor er ligestillede. Du er stadig hendes barn, og hun er stadig din mor. Det er ikke din opgave at tage ansvar for den skuffelse og de frustrationer, der måtte bo i hende.

Find måder at sige fra og sætte grænser på, som føles OK for dig. Det svære ved at sætte grænser er ikke kun at sætte dem rettidigt, men ofte også at lære at udholde andres frustrationer, når vi sætter dem. Men du skylder ikke nogen forklaring på, hvorfor du gør, som du gør, og du er ikke alene ansvarlig for den gode stemning. Du må gerne forvente, at dine nærmeste har tiltro til, at du altid gør dit bedste for dig og din familie.