I Danmark tilbydes alle gravide en gennemscanning af fostret mellem uge 18 og 21 for at sikre den lilles vækst og fange eventuelle misdannelser eller problemer. Denne scanning kaldes oftest misdannelsesscanning, men gennemskanning er også en retvisende beskrivelse. Det er et gratis tilbud gennem det offentlige, og den gravide kan frit takke ja eller nej til tilbuddet. Ved scanningen gennemgår en sonograf minutiøst baby fra ende til anden for at sikre sig, at barnet vokser, som det skal og for at finde komplikationer, hvis der er nogle, så man kan passe bedst muligt på baby og mor.
"Misdannelsesscanning er en ultralydsscanning, hvor man går hele fostret igennem og tjekker alle organerne, og ser om det hele udvikler sig, som man forventer. Grunden til, man anbefaler misdannelsesscanningen netop omkring uge 20, er, at fostret er stort nok til, man vil kunne se, hvis der er misdannelser eller komplikationer, men samtidig er det stadig tidligt nok til, der handles, hvis det er en grel misdannelse, som har betydning for fostrets levedygtighed", siger Linda Andresen, sonograf og indehaver af den private klinik, Mageløs Graviditetsscanning.
Uanset om man vælger at få misdannelsesscanning gratis på hospitalet eller mod betaling på en privatklinik, så foregår scanningen efter samme skabelon.
Hvad kan man se ved misdannelsesscanning?
- Om fostret vokser, som det forventes.
- Man kan tjekke fostrets organer såsom nyrer, hjerte, lunger og hjerne.
- Man kan tjekke moderkagens placering i livmoderen, og om den er problematisk.
- Hvad køn fostret har.
Misdannelsesscanningen kan afklare:
- Om der er tegn på, kromosomafvigelse hos fostret.
- Om der er tegn på misdannelser, såsom hjertefejl, læbespalte eller brok.
Om der er brug for yderligere undersøgelser eller tiltag.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Sådan foregår misdannelsesscanning
Rent praktisk er en misdannelsesscanning udvendig scanning på maven, hvor den gravide ligger på en briks og følger med på skærmen, mens sonografen fører lydhovedet rundt på maveskindet og gennemgår baby grundigt. Babys hjertelys skal også tjekkes, så det får man får også lov at høre under scanningen. Men hvad er det så, scanningspersonalet kigger på ved scanningen?
"Allerførst sikrer man sig, at hjertet slår derinde. Og så starter man ellers fra top og arbejder sig fuldstændigt systematisk ned mod tå. Det vil sige, vi måler hovedomkredsen, ser om hjernen ser rigtig og symmetrisk ud, man tjekker øjnenes placering, om der er læbespalte, og man tjekker hjerte og kar omkring hjertet. Det er her, sonografen bruger allerlængst tid, og det er også ved hjertet, de fleste af de misdannelser, vi opdager, sidder", siger Linda Andresen.
Det er derfor helt almindeligt og ikke noget skidt tegn, hvis sonografen bruger ekstra lang tid og er ekstra koncentreret, når hun når hjertet. Derfra arbejder hun sig videre ned gennem den lille krop.
"Vi kigger på lungerne for at se, om der er nogle synlige cyster, og vi kigger på maven, om den indeholder den mængde fostervand, den bør, fordi den lille er begyndt at drikke og synke derinde, og om mavesækken har den rette størrelse og facon. Vi tjekker også, at der er to nyrer, og de ser normale ud, at navlesnoren er uden navlebrok og har tre kar i sig", forklarer Linda Andresen.
Man tjekker også, om blæren ser normal ud og indeholder væske, og man kigger om arme, ben, hænder og fødder ser ud, som de skal. Man kigger altså både efter alvorlige og mindre alvorlige misdannelser.
LÆS OGSÅ: Jordemoderen giver svar: Så ondt gør det at føde
Baby scannes på tværs og på langs
Når man har kigget den lille igennem på tværs, vender sonografen blikket mod længdesnittet.
"Her kigger man på rygsøjlen fra hoved til haleben. Man kigger i især efter rygmarvsbrok, som typisk vil ses som en lille udposning, hvis der er noget. Dernæst kigger man efter mellemgulvet, som er en hinde, der holder hjerte og lunger på plads i den øvre del af overkroppen og mavesæk, tarme og lever på plads i den nedre del. Den ses som en tynd linje", siger Linda Andresen.
Hvad er ultralydsscanning?
- Som ordet siger, er ultralyd lydbølger med høj frekvens, der ikke kan høres af det menneskelige øre. Lydbølgerne kastes tilbage af det væv, de rammer, og danner derved et billede, der er synligt for øjet.
- Ultralydsscanning af gravide er ikke farligt hverken for barn eller mor. Der har aldrig været påvist skadelig effekt af ultralydsundersøgelser med den form for ultralydsscanning, der anvendes til gravide.
- Man har brugt ultralydsskanning af gravide i mere end 40 år.
Kilde: Nordsjællands Universitetshospital
Hele den grundige gennemscanning tager omkring 30 minutter, men man skal ikke blive bekymret, hvis den tager længere tid, eller hvis sonografen beder en kollega om at kigge med.
Scanninger kan drille
Man kan sagtens få at vide, at man ikke kan se det hele klart nok, fordi noget ”driller” under misdannelsesscanningen, forklarer sonografen:
"Så kan man blive bedt om at gå en tur, få en ny tid, eller der kan komme en fagperson mere ind. Oftest vil det være på grund af forringet billedkvalitet, fordi barnet ligger, så man ikke kan komme ordentligt til, at der ikke er så meget fostervand, eller at man skal scanne igennem et kraftigt fedtlag eller en moderkage. Det er altid bekymrende for den gravide, hvis man får sådan en besked, men det er altså ikke et tegn på, der er noget galt", siger Linda Andresen.
Hvis sonografen finder noget, hun ikke er sikker på, er helt, som det skal være, vil hun nemlig ikke putte med det. Hun vil forklare, hvad hun ser, og altid sende den gravide til videre undersøgelser.
”Det gælder uanset, om man bliver scannet i det private eller på sygehuset. Man vil altid blive sendt videre til undersøgelse på sygehuset, hvor man kommer ind til en speciallæge i føtalmedicin, hvis der er noget, der er uklart eller falder uden for normalen”, siger hun.
Videre undersøgelser er ikke sig selv en dårlig dom, det kan sagtens være, man vurderer, der ikke er noget galt. Det er blot en grundig opfølgning på et tvivlsspørgsmål.
LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 90 mest usædvanlige navne
Hvorfor misdannelsesscanning
I Danmark tager langt de fleste imod tilbuddet om misdannelsesscanning – omkring 90 procent anslår Linda Andresen. Alligevel kan nogen godt komme i tvivl, om de hellere vil være foruden den indsigt scanningen, bringer med sig.
”Nogle siger nej tak til misdannelsesscanning, fordi de tænker, at de vil have deres barn lige meget hvad, også selvom der er noget galt, og det forstår jeg godt. For nogen forekommer det lykkeligst ikke at vide det, hvis der er noget. Men fordelen ved at tage imod tilbuddet om misdannelsesscanning er, at hvis nu fostret har fx en hjertefejl, så kan man gøre de rette foranstaltninger, som giver barnet de bedste chancer for at klare sig godt igennem. Det behøver jo slet, slet ikke være en dårlig ting at få det at vide”, siger Linda Andresen.
Misdannelsesscanning er et sikkerhedsnet, der i særdeleshed har til hensigt at kunne hjælpe de børn, der har misdannelser bedst muligt. Nogle gange skal der gøres noget, andre skal der ikke, fordi det ikke er alvorligt, og andre igen handler det mere om at være forberedt på, at baby kan have det skidt og have brug for specifik hjælp, når den kommer til verden.
”Måske skal man følges tættere og måske sættes i gang på det rigtige tidspunkt, hvor de rette læger og medicin også står klar, så det ikke bare er en vilkårlig søndag nat”, siger Linda Andresen.
Misdannelsesscanning: Hvad tjekker man?
- Hovedet: Man måler fostrets hoved. I uge 20 er det hovedmålet, man bruger til at vurdere fostrets tilvækst, i det der kaldes biparietal diameter (BPD). Indtil uge 14 måler man fra hoved til hale – det mål, der hedder ”crown rump length” (CRL).
- Hjernen: Man kigger efter de to hjernehalvdele og lillehjernen og ser, om der er symmetri, ingen store væskeansamlinger, og at alt ser ud, som man forventer.
- Øjnene: Man ser også på øjnene, og at de ligger med en fin afstand mellem sig. For kort eller for lang afstand kan være en indikation på, der er noget galt.
- Munden: Er læben hel og lukket, eller er der en læbespalte?
- Hjertet: Det er her, der oftest optræder misdannelser, hvis der er nogle. Det kan både være større eller mindre, ubetydelige misdannelser. Man tjekker, om der er fire kamre, at størrelsen passer, at hjertet ligger i den rigtige side, at det slår fint og regelmæssigt, og så kigger man på de kar, der løber til og fra hjertet, og om de virker optimalt.
- Lungerne: Man ser om størrelsen ser rigtig ud, og at der ikke er nogle anormaliteter.
- Mavesækken: Man ser, at der er en mavesæk ved, om at der er fostervand i maven. På det her tidspunkt er fostret nemlig begyndt at ligge og drikke. Nogle fostre har en spiserørsforsnævring og kan ikke synke, og det kan en tom, usynlig mavesæk være en indikation på. Man tjekker også, at mavesækken har den rigtige facon, ikke er for stor og ikke er dobbelt eller forsnævret.
- Nyrerne: Er der to styk, og ser de normale ud?
- Navlesnoren: Man tjekker at huden dækker helt op til, hvor navlesnoren går ind i maven på fosteret, og at der ikke er brok omkring den, og så tjekker man, at der er tre kar i navlesnoren, som der bør være. Nogle har kun to kar, og det behøver ikke være alvorligt. Men det er de kar, der sikrer næring til fostret, så hvis der ikke er tre, eller de ikke fungerer optimalt, vil man gerne følge fostrets tilvækst tættere.
- Blæren: Har den en normal størrelse og er der noget i den? Det er også en ret god indikation på, at nyrerne fungerer.
- Arme, ben, hænder og fødder: Er der to af det hele? Ser alt rigtigt ud? Sidder fødderne rigtigt på skinnebenene, eller er der tegn på klumpfod?
- Rygrad: Ser alt ud, som det skal? Er der nogle udposninger, der kan være tegn på rygmarvsbrok?
- Mellemgulv: Er den hinde der, som skal holde hjerte og lunger på plads i den øvre del af overkroppen og mavesæk, tarme og lever på plads i den nedre del?
- Kønsorganerne: Hvad køn har fostret, og ser kønsorganerne ud, som man kan forvente?
- Moderkagen: Sidder den foran eller tæt på fødevejen? Hvis den gør, skal man til kontrolscanninger og sikre sig, at den flytter sig. Gør den ikke det, skal man have kejsersnit. Man tjekker også om navlesnoren går ind nogenlunde midt i moderkagen. Ligger den for yderligt, kan man risikere, at fosteret ikke får næring nok.
- Fostervand: Er der en passende mængde?
- Flowmåling: Der tjekkes, at der er en god blodtilførsel til livmoderen.
- Mål af mave og lårbensknogle: De to mål sammen med hovedomkredsen giver mulighed for at beregne fosterets vægt. Lårbensknoglen kan desuden også afsløre, om der er dværgvækst.
Kilde: Linda Andresen, sonograf.
Om eksperten
Linda Andresen, 54 år, er uddannet sygeplejerske og sonograf med over 25 års erfaring med scanning af gravide. Hun har arbejdet med graviditetsscanning på både Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital og siden 2010 på sin egen klinik Mageløs Graviditetsscanning i Odense. Læs mere på Mageloesgraviditetsscanning.dk.
I nogle tilfælde opererer man også barnet allerede i maven og gør nogle interventioner, der gør, at et barn, som ellers havde haft svært ved at overleve, klarer den. Men i langt de fleste tilfælde, finder man ikke noget bekymrende, betrygger sonografen:
”Det lyder alt sammen af meget, men det er vigtigt for mig at sige, at ved de allerfleste misdannelsesscanninger finder vi ikke noget, og alt er lige, som det skal være”, siger hun.
