Jordemoderen giver svar: Så ondt gør det at føde

"Det gør lige så ondt at føde et barn som at få en kommode ned over sine bare tæer, mens man får trukket sine fortænder ud og spiser en af Klaus’ habanerochilier og skider den ud, mens man får tequila i øjnene."

Sådan beskriver skuespiller og komiker Hella Joof smerten under sin fødsel. Du griner måske – og gyser samtidig, for er det virkeligt så slemt? Andre har en såkaldt smertefri fødsel, og de fleste ligger nok et sted midt imellem smertefri og kommode. Uanset hvad vil din fødsel sandsynligvis indebære en smerte, som er helt anderledes end noget, du før har oplevet. 

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet uge for uge

"Det bedste ved fødslen – ud over dit barn, naturligvis! – er, at du formentlig glemmer 50 procent af smerten, i det sekund din baby ligger på maveskindet", siger jordemor Birgit Thalwitzer, indehaver af Jordemoder.dk. 

"Man oplever normalt et rush og er så høj på adrenalin og alle kroppens vigtige hormoner at du glemmer smerten. Halvdelen af erindringen om smerten er simpelthen slettet", forklarer hun.

Hvor nemt kan det være?!

Men hvordan føles en fødsel så? Og hvorfor skal du igennem al den smerte, når en fødsel nu er så naturlig en begivenhed, som den jo er? 

"Under din første fødsel beder du din krop om at gøre noget voldsomt, som den aldrig har prøvet før, uden test og opvarmning. Der er meget, der skal udvide sig", siger Birgit Thalwitzer.

"Hvis du fik besked på at gå i spagat i dette sekund uden opvarmning og uden at have prøvet det før, ville det også være hårdt", eksemplificerer hun.

Okay. Det gør ondt at føde, og det er voldsomt. Og alle fødsler er forskellige. Men hvad går de fleste igennem?

"Når fødslen går i gang med de første korte veer, vil du fornemme forløbets mildeste smerter. De kan føles som kraftige menstruationssmerter eller sammentrækninger og som en stærk ømhed foran på maven eller lændesmerter bagpå. En øm, tung, murrende fornemmelse", beskriver Birgit Thalwitzer. 

Smertefornemmelsen, forklarer hun, kommer af, at din livmoderhals afkortes, og livmodermunden udvider sig de første tre-fire centimeter. Denne fase kan vare op til tolv timer, nogle gange længere, men er som regel til at holde ud.

Måske tænker du ligefrem ‘nå, er det ikke værre end det her? Det kan jeg sagtens klare. En fødsel er piece of cake.’ De næste og langt kraftigere smerter kommer, når din livmoderåbning for alvor begynder at udvide sig fra cirka fire til de forjættede ti centimeter, der skal til for at føde. 

"Udvidelsesfasen er den mest krævende og for mange den mest smertefulde del af fødslen. Den kan for førstegangsmødre tage fra få timer og op til ti timer eller mere og kan virke overvældende", siger Birgit Thalwitzer. 

Av, for fanden!

For at din livmoder kan udvide sig, skal der veer til. En ve er, når livmoderen arbejder og strækker sig som en kæmpe muskel, og det giver smerter. Mindst i begyndelse, hvor du har tid til at sunde dig imellem sammentrækningerne.

"Du bør sunde dig og samle kræfter mellem veerne i begyndelsen", råder

Birgit Thalwitzer. 

"Når de til slut bliver et til halvandet minut lange med kun et eller to minutters mellemrum, kan smerterne være voldsomme og overvældende, og du får brug for overskud", siger hun og tilføjer:

"Du vil måske fornemme, at barnet rumsterer mod dine bækkenknogler, for det er nemlig det, der sker, når barnet ‘borer’ sig vej ned og ud."

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

Det er nu, du kan få brug for smertelindring som massage, et varmt bad eller en varmepude på din mave eller lænd. Samtidig med at du forsøger at trække vejret dybt og roligt og undgå at hyperventilere.

"Vejret skal trækkes helt ned i storetåen", siger Birgit Thalwitzer. 

"En ve stopper nemlig kortvarigt ilten til moderkagen, så der skal ekstra meget ilt til hele tiden. At trække vejret rigtigt er en beslutning, du skal træffe, da det er svært at gøre automatisk. Smerterne bliver mere udholdelige, jo mindre du spænder i kroppen."

På toilettet – nu!

Når du omsider har udvidet dig ti centimeter, og barnet står med hovedet på din bækkenbund, tager presseveerne fat (nogle oplever presseveer tidligere). Så er du ved pressefasen. Og fornemmelsen er som – ja, som når du akut skal på toilettet. 

"Du vil sandsynligvis ikke være i tvivl", siger Birgit Thalwitzer.

"Jordemoderen vil fastslå, at du er fuldt udvidet. Inden hun giver dig ‘lov’ til at presse, kan du få fornemmelsen af at stå foran en låst hoveddør med et ekstremt behov for at komme på toilettet – uden at kunne finde nøglen. Denne akutte pressefornemmelse kan være svær at holde tilbage." 

LÆS OGSÅ: Av! Her er alt, du skal vide om veer

Birgit Thalwitzer forklarer, at presseveerne mere er en stærk pressetrang end egentlige smerter. Fasen varer som regel under en time.

"Når du presser barnets hoved det sidste stykke ud, vil det spænde voldsomt og måske svide en hel del, når livmoråbningen udvides til det maksimale. Dit barn er sandsynligvis helt ude inden for de næste par presseveer", siger hun.

Ah, så er det overstået. Eller hvad? For nu kommer der pludselig en presseve til! Hvad sker der?

"Kort efter at din baby er født, vil du opleve at skulle presse igen. Det er, fordi moderkagen skal ud," forklarer Birgit Thalwitzer, men beroliger:

"Det er intet i forhold til, hvad du lige er gået igennem. Og nu er du mor og kan glemme alle smerter. I hvert fald 50 procent af dem. Man glemmer aldrig, at det gør ondt at føde, men man glemmer, hvordan det gør ondt."

Kilder: Jordemor Birgit Thalwitzer, jordemoder.dk, babyinstituttet.dk, mama.dk, fødselsnørden.dk, og libero.dk

OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 29. september 2015. Efter aftale med jordemoder Birgit Thalwitzer er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.