Mistanke om omsorgssvigt: Det skal du holde øje med

Artiklen er oprindeligt publiceret i 2017. Efter aftale med Bente Boserup er artiklen opdateret d. 1. September 2021.

"Det er Bertram, der driller,” fortæller din treårige, og det tror du gerne på. For du har selv set Bertrams heftige temperament i aktion. Når han ikke får sin vilje, slår han fra sig, og nærmest uanset hvor du er i børnehaven, kan du høre hans høje stemme.

På stuen går også Mia, der hver dag, når du henter dit eget barn, forsøger at kravle op på skødet af dig og få din opmærksomhed – selvom du slet ikke kender hende. Du tænker måske, at begge børn er uopdragne, men i virkeligheden kan det være et tegn på, at de er udsatte.

"Når børn ikke trives, vil man kunne mærke det på dem på forskellige måder. Det handler grundlæggende om nogle børn, der ikke får den omsorg fra de voksne, de har brug for. Måske bliver børnene udsat for psykisk eller fysisk vold. Måske udsættes de for seksuelle overgreb. Der er simpelthen nogle livsvilkår i familien, der gør, at man skal stoppe op og være ekstra opmærksom," forklarer Bente Boserup, der er seniorkonsulent i Børns Vilkår.

Ifølge hende skal vi derfor som samfund blive langt bedre til at reagere, når vi ser et barn, der ikke trives. Det kan både være ved at kontakte kommunen og fortælle, at man er bekymret eller ved selv at prøve at hjælpe den familie, der har det svært. Det ansvar er ikke kun pædagogernes eller kommunens men også dit og mit, mener hun:

"Ingen kan hjælpe alle, men de fleste kan hjælpe én, og det kan være lige netop den omsorg, du viser, der gør hele forskellen," siger Bente Boserup.

Udsatte børn er alles ansvar

Der er flere måder, vi ifølge seniorkonsulenten både kan og bør hjælpe de udsatte børn i vores omgangskreds på.

"Først og fremmest er vi jo forpligtede til at sende en underretning, hvis vi ser børn, der mistrives. Men jeg synes også, vi som samfundsborgere har en forpligtelse til at række hånden frem mod vores naboer, hvis de i en periode er pressede og i underskud, mener hun. Det kan eksempelvis være ved, at du steger en ekstra portion frikadeller til nabofamilien, når du alligevel er i gang med aftensmaden, eller at du tilbyder at tage barnet med til fodbold hver tirsdag, når dine egne unger alligevel skal afsted til træning."

"Det er en god måde at blande sig på. De færreste udsatte familier har modet eller overskuddet til selv at bede om hjælp, så derfor er det en god idé med meget konkrete forslag til lidt aflastning i hverdagen," siger Bente Boserup.

På den måde kan det barn, der har det svært, også få nogle timer væk fra kaosset derhjemme og få en smule af den gode voksenkontakt, de savner. For alle børn har brug for, at nogen holder øjenkontakt med dem, når de taler eller puster på knæet og trøster, indtil tårerne er tørret væk. Den rolle kan du også udfylde over for dine børns legekammerater eller naboens lille datter, forklarer børnepsykolog og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Grethe Kragh-Müller.

"Vi ved fra undersøgelser om mønsterbrydere, at det de oplevede som det mest afgørende var, at der var nogle andre voksne, der lyttede til dem og forstod dem. Derfor er det så vigtigt, at vi blander os – også selvom det er vanskeligt."

Bland dig!

Men for mange er det grænseoverskridende på den måde at blande sig. Der er lang vej fra at konstatere, at et af dit barns legekammerater måske ikke har det helt godt derhjemme til at spørge familien om de har brug for hjælp eller gribe telefonen og kontakte myndighederne.

Vores Børn spurgte i 2017 brugerne på magasinets facebookside, hvordan de reagerer på børn, der har det svært. Mere end halvdelen (52 pct) var bekymret for, om et barn er eller havde været i risiko for omsorgssvigt, men over en tredjedel (34 pct.) reagerede ikke på deres bekymring. Over en tredjedel (35 pct) reagerede ikke, fordi de enten ikke ville blande sig eller ikke vidste, hvad de skulle gøre, viste Vores Børns undersøgelse.

"Det handler om vores kultur. Vi synes, det er ubehageligt, og vi sætter os i den voksnes sted – for hvordan ville det ikke føles, hvis nogen kritiserede os som forældre? Derfor er der så mange, der ikke gør noget, selvom de måske er bekymrede for et barn," lyder det fra Bente Boserup fra Børns Vilkår.

Den barriere er vi bare nødt til at komme ud over, hvis vi vil problemet med de mange udsatte børn til livs, mener hun:

"Vuggestuen, børnehaven og skolen er et fællesskab, hvor vi alle må hjælpe til med at tage os af hinanden. Børnenes barndom kan gå i stykker, og når en del af gruppen ikke trives, påvirker det jo også alle de andre børn."

For problemet med de udsatte børn findes ikke kun der, hvor forældrene drikker eller har en psykisk sygdom. I de familier, hvor mor og far arbejder så meget og er så fraværende, at f.eks. den udenlandske au pair eller den elskede tablet bliver barnets primære sociale kontakt, er der også en risiko for omsorgssvigt.

"Det handler jo ikke kun om at få rent tøj på kroppen og om at komme mæt i seng. Når børn ikke har nærværende og omsorgsfulde voksne, som skaber trygge rammer og hjælper dem i deres udvikling, så lider de under det både følelsesmæssigt, sprogligt og motorisk," forklarer Bente Boserup.

Ud fra den beskrivelse er det ifølge Egmont Rapporten 2016 ca. hver sjette barn i Danmark, der er i risiko for at være udsat. Det tal overrasker seniorkonsulenten:

"Det, synes jeg godt nok, er mange! Også fordi der sagtens kan være et mørketal med endnu flere, der ikke bliver opdaget. Det er rigtig alvorligt og noget, vi skal arbejde ihærdigt for at forebygge."

De første år er afgørende

Konsekvensen er nemlig, at en stor gruppe børn er langt bagud i deres udvikling allerede inden, de starter i skolen. De kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har overskud og tålmodighed til at hjælpe dem med at lære selv små ting som f.eks. at tage tøj på eller lyne sin jakke. I stedet må de klare sig selv, får skældud og bliver måske bebrejdet alt det, de ikke kan, fordi ingen har lært dem det endnu.

"De er utrygge, kede af det og allerede meget tidligt fokuseret på at kæmpe for at klare sig selv. De kan derfor have svært ved at koncentrere sig og have overskud til at indgå i et fællesskab eller tilegne sig ny viden," fortæller Bente Boserup.

I stedet får man børn, der som eksemplet med Bertram ikke helt kan finde ud af de sociale spilleregler. Som tager legetøjet ud af hænderne på andre eller forsøger at bestemme alting, når de i virkeligheden bare gerne vil være med i legen. Men det er ikke noget, de selv kan gøre for.

"Faktisk viser forskningen, at børns hjerner udvikler sig alt efter hvilke omgivelser, de vokser op i. Meget firkantet kan man sige, at jo mere de bliver stimuleret, jo bedre vokser hjernen, forklarer Grethe Kragh-Müller," børnepsykolog og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

"Børn lærer kun det, vi viser dem. Hvis vi ikke kommunikerer og taler med dem, bliver deres sprog dårligere. Når der ikke er voksne, der viser, hvordan man sætter ord på forskellige følelser, hvis de ikke bruger kroppen på nye måder eller er en god ven, så lærer de det heller ikke," siger hun.

Allervigtigst er de første år, for den periode, hvor dit barn går fra baby til tumling er også der, hjernen udvikler sig mest.

"Det er her hele fundamentet bliver lagt, og hvis børn lever et stresset, utrygt liv i de første to år, kan det risikere at påvirke deres udvikling på en måde, der kan være svært at rette op på senere," siger Grethe Kragh-Müller.

Konsekvenserne kan måles mange år frem. Blandt andet konkluderer en undersøgelse SFI står bag for Egmont Rapporten 2016, at udsatte børn både klarer sig dårligere i skolen og har flere adfærdsproblemer end gennemsnittet. Det er blandt andet derfor, eksperterne ofte taler om, hvor vigtigt det er med en tidlig indsats:

"Det her skal tages i opløbet, og mens de er små. Børn kan godt tåle, at det i en periode kører dårligt derhjemme, men det skader deres udvikling, hvis svigtene er konstante og foregår over længere tid," siger seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup.

Eksperternes håb er derfor, at du fremover vil se med nye øjne på det råbende og voldsomme barn i børnehaven, du mest har lyst til at vende ryggen til eller hende, der altid søger din opmærksomhed, når du bare gerne vil fokusere på at hente din egen treårige.

"Et lille barn kan jo ikke selv rejse sig, gå ud af døren og sige ’her vil jeg ikke bo mere’. De har brug for voksne, der siger fra på deres vegne og giver dem et frirum, hvor de oplever kærlighed og ikke konstant skal være på vagt over for en fuld far eller fraværende mor," siger Bente Boserup.