Mødregruppen i modvind: Er den en facade eller et frirum?

"Jeg kan tydeligt huske første gang, vi skulle mødes. Selvom klokken var ni om morgenen, havde hun allerede nået at gøre hovedrent, dække fint op med servietter og hjemmebagte grovboller med gravad laks og øko-æblemost og fået afleveret sine store børn i institution. Jeg tænkte bare ‘shit mand! Jeg har ikke en gang formået at være i bad i tre dage.’"

Det var Melissa Døssing Christensens første møde med sin mødregruppe. Hun prøvede at holde ved og var også med de første seks gange. Inden mødrene skulle hjem til hende, lå hun på knæ i forhaven i to dage for at fjerne ukrudt og gøre haven pæn. For hun havde ikke lyst til at falde igennem, når nu de andre mødre fremstod så perfekte.

Gruppen pustede til Melissa Døssing Christensens i forvejen kæmpe usikkerhed som nybagt mor. Så da hun fik sit andet barn, sagde hun pænt nej tak til en plads i en mødregruppe.

"Ubevidst havde alle brug for at fremhæve alt det, der fungerede. De fortalte om, at de aldrig havde problemer med amning, mens jeg selv kæmpede med det i månedsvis. Og da babyerne startede på rigtig mad, fortalte de om, hvordan deres børn bare spiste varieret med det samme, mens min dreng spyttede alt ud og ikke ville spise noget. Jeg manglede et sted, hvor man kunne snakke om bekymringer, ondt i brysterne og alt det svære. Men det var der ikke plads til", siger hun.

Hver femte dropper ud af gruppen

Melissa Døssing Christensens historie er ikke enestående. I en ny undersøgelse som Vores Børn står bag, har vi spurgt 1.454 mødre på Instagram og Facebook, om de har været i en mødregruppe, og hvad de synes om det. Og selvom 95 procent har svaret, at de har været i en mødregruppe, så er der ikke lige så mange, der har været glade for det. Omkring halvdelen af de adspurgte var ikke udelukkende begejstrede for oplevelsen, og mere end hver femte droppede ud af gruppen undervejs.

Hvor nogle mødre fortæller, at det har givet dem dejligt samvær og fortrolighed med andre mødre, siger andre, at det har fået dem til at føle sig forkerte. De meget forskellige svar kommer ikke bag på jordemoder og sundhedsantropolog Helene Bovin. For selvom hun hører fra mange mødre, at de i gruppen kan åbne sig og snakke om alt det svære, så hører hun også fra mange, at de er blevet mere usikre, end de i forvejen er som nybagte mødre, af at være i en gruppe. Derfor er flere droppet ud af mødregruppen efter noget tid, og nogle har sagt nej tak, næste gang de fik et barn.

"Det er meget forskelligt, hvad mødre siger om mødregrupper. Men der er generelt noget, der bekymrer mig. For hele formålet med en mødregruppe er, at de skal kunne favne en. At man føler sig ligestillet og har nogen at læne sig ind i. I stedet er mange mødregrupper et præstationsforum. Det er en konkurrencearena, hvor man konkurrerer om, hvis barn der kravler først, hvis barn spiser først, hvis barn sover bedst og så videre. Jeg hører fra mødre, hvis babyer græder meget, at de ikke har lyst til at være i gruppen, fordi de føler sig stemplet som en dårlig mor af de andre. Det handler mest af alt om at definere sin status og er sjældent det frirum, det burde være", siger hun.

Undersøgelsen viser også, at en del af de mødre, der har valgt at droppe ud af mødregruppen, har oplevet stor intern konkurrence i gruppen. Nogle kalder deres gruppe “overfladisk”, mens andre følte “et pres for at skulle præstere”. Og det er samme bemærkninger Helene Bovin hører fra de mødre, hun møder.

"Jeg hører om kvinder, der fortæller i gruppen, at deres børn aldrig er syge. Og imens sidder der en anden mor og føler sig helt forkert, fordi hendes barn lige har haft mellemørebetændelse og altid er snottet. I en anden gruppe havde en mor taget 25 kilo på, og en åleslank mor i gruppen begyndte at fortælle, at hun allerede var tilbage på sin normalvægt. Og ingen har lyst til at sige, at det gjorde dem skidt til mode at høre sådan noget. I stedet sidder alle bare med det indeni. Men meningen med mødregruppen er jo, at den skal have den funktion, at vi giver omsorg til hinanden. Hvis de har en præstationskultur, bliver det et meget hårdt sted at være", siger hun.

Sundhedsplejerske Else Guldager, der har været med til at udvikle kommunale koncepter for forældregrupper, peger på de høje forventninger, der til forældre i dag. Hun oplever, at der er så mange holdninger til, hvordan man er en god mor og så mange glansbilleder af den perfekte forælder, som er med til at intensivere konkurrencen om at være god nok. Derfor kan de fleste nybagte mødre blive usikre, hvis de er i en mødregruppe, hvor alle knokler på for at fremstå som den tjekkede mor.

"Mødregrupper kan være mange ting. For nogle fungerer den rigtig godt, mens den for andre mere bliver et udstillingsvindue, hvor man kan vise sit pæne barn frem. Der får de ikke snakket om alt det svære, men har det i stedet med indirekte at kritisere hinanden. Forældreskab er blevet så hypet, at det er svært at leve op til de urealistisk høje idealer. Og det er virkelig synd. For hvis det hele bare skal se perfekt ud, så mister gruppen jo helt sin værdi", siger sundhedsplejerske Else Guldager.

LÆS OGSÅ: 10 ting vi har lært ved at være mødre til drenge og piger

Da nabokonen tog på arbejde

De første mødregrupper så dagens lys i 1970´erne, da kvindebevægelsen bølgede over Danmark. Det var en tid, hvor mange forsøgte at organisere sig i alle mulige former for grupper og fællesskaber for på den måde at løse samfundsproblemerne i fællesskab.

Derfor var det oplagt også for mødre at samles og snakke om alt det, der relaterer sig til at være mor. Især fordi at flere og flere kvinder var på arbejdsmarkedet, så de barslende kvinder havde ikke længere en naboveninde, de lige kunne sludre med. Det betød, at det var meget mere ensomt og isoleret at være mor, end det havde været tidligere.

"Intentionen med mødregrupperne var som erstatning til flokken og landsbyen, som ikke længere fandtes. Tidligere var der altid en tante eller en nabo, som man lige kunne give barnet til, når der skulle vaskes tøj. Men det forsvandt, og moderskabet blev for mange virkelig ensomt. Det skulle grupperne kompensere for", siger Helene Bovin.

Dengang i 70´erne var det meningen, at mødre skulle mødes på kryds og tværs af kulturelle og sociale skæl for at skabe diversitet i grupperne. Men med mødregruppernes stigende popularitet, blev det mere oplagt at sammensætte grupperne på baggrund af, hvem der boede i nærheden af hinanden. Og fordi vi har det med at bo tæt på folk, vi ligner, blev grupperne hurtigt mere homogene. Det har gjort det sværere at være med for de mødre, der enten er lidt usikre (og hvem er ikke det?!) eller anderledes", mener Else Guldager.

For de føler sig i forvejen lidt forkerte. Og hvis de så havner i en gruppe, hvor der skal meget lidt til at skille sig ud, og hvor der er en høj barre for, hvornår man gør det godt nok som mor, kan det skubbe til deres forkerthedsfølelse.

"Man ved, at dem der er lidt mere udsatte og skiller sig ud fra normen, vælger det fra. De føler sig ikke mødt og føler sig måske dårligt behandlet. Men egentlig vil de jo også gerne være sammen med nogen. Problemet er bare, at hvis gruppen er ensartet, så er det ikke rart for de her mødre at være der. Derfor er det et problem med den manglende rummelighed og diversitet i mødregrupperne. Det skal jo være et sted, der er rart at være for alle", siger Else Guldager.

Udfasningen af sundhedsplejersken

I starten af årtusindeskiftet skete der også noget andet og ganske afgørende i mødregrupperne. Hvor der i starten var en sundhedsfaglig person tilknyttet hver mødregruppe, som var med fire-fem gange for at fortælle om kost, søvn og meget andet, og som sørgede for at hjælpe gruppen godt i gang, valgte man i løbet af 00´erne at udfase den funktion.

I stedet skulle sundhedsplejerskerne udelukkende etablere grupperne og ikke på anden vis støtte dem. Det blev op til mødrene selv at skabe et rart og inkluderende rum for alle. Og det har ifølge Helene Bovin været et urimelig stort ansvar at lægge over på mødrene.

"Man kan ikke bare overlade det til mødregrupperne selv og tro, at de stærke automatisk hjælper de andre. Derfor burde der være en sundhedsplejerske med til at skabe en god gruppedynamik. De kunne sørge for at skabe en konstruktiv samtale og hjælpe gruppen med at åbne op og droppe konkurrencen. De kunne have en slags mentorfunktion og opdage, hvis nogen mistrivedes. For de færreste mødre ved lige, hvordan de skal spotte en fødselsdepression under opsejling hos en anden mor. Det ville kræve, at der var en fagperson med", siger Helene Bovin.

Dengang sundhedsplejersken var med til at hjælpe grupperne i gang, havde de også en vigtig rolle i at tage sig af de sårbare mødre. Dem som havde brug for ekstra støtte og som kæmpede med svære følelser af utilstrækkelighed. Så da sundhedsplejersken blev fjernet fra grupperne, betød det også, at de sårbare mødre ikke længere havde en fagperson til at hjælpe dem ind i fællesskabet og ud af ensomheden.

"Hvis der er en sårbar mor, kan det være svært at få hende med, fordi hun nemt føler sig udenfor og anderledes. Og i og med den faglige støtte er udfaset, får de sårbare ikke hjælp til at indgå i grupperne. Tidligere deltog sundhedsplejersken og kunne have ekstra opmærksomhed på eventuelle sårbare i gruppen. Men det kan vi mange steder ikke mere. Derfor er sundhedsplejerskerne opmærksomme på dem, der er ekstra sårbare, og henviser dem til Mødrehjælpen eller andre steder, der har særligt fokus på dem, hvis de ikke ønsker at deltage i en almindelig mødregruppe", siger sundhedsplejerske Elise Haubjerg Winther, stifter af sundhedsplejen Glade familier.

Udover at mange mødre, der føler et for stort konkurrencepres i gruppen, dropper ud, så er der også en anden gruppe, der har det med at sige nej tak til mødregrupper. Mødre med anden etnisk baggrund. For nogle af dem synes, at det er grænseoverskridende at skulle sidde i sin dagligstue og fortælle andre mødre om amning og strækmærker, lyder det fra Elise Haubjerg Winther.

"Mødregrupper er en meget dansk tradition. Og det kan være ubehageligt for nogen at få fremmede folk ind i sit hjem og dele sine bekymringer. Derfor er der en del mødre med anden etnisk baggrund, der foretrækker at mødes i sundhedshuse, fordi det er på neutral grund, og fordi der er en sundhedsfaglig person, som er med til at facilitere gruppen. De vælger derfor ofte mødregrupperne fra og gør brug af andre kommunale tilbud i stedet", siger hun.

LÆS OGSÅ: "Vi støtter også hinanden, når vi er magtesløse"

Et åbent og kærligt fællesskab

Heldigvis er der også rigtig mange grupper, der formår at støtte hinanden, og hvor de bliver venner for livet. Lisa Sonne er en af dem, der har været i en fantastisk mødregruppe. Et åbent og kærligt fællesskab af mødre, der alle var i præcis samme situation, og som derfor kunne dele moderskabet med hinanden. Lige fra blemærker og amning til søvnmangel og følelser af utilstrækkelighed.

"Da vi mødtes første gang, klikkede vi bare. Vi var helt enige om, hvordan gruppen skulle være. Så selvom vi først skulle mødes hver tirsdag, blev det hurtigt til tre gange om ugen. Vi kunne vende en masse ting om moderskabet og inspirere hinanden. Og så var det virkelig rart, at alle havde børn på præcis samme alder. For så stod man i helt de samme udfordringer med amning, grød og lure", siger hun.

Mødrene var så glade for hinanden, at de indmeldte deres børn i samme vuggestue. Og i dag, tre år efter mødregruppen startede, er flere af børnene begyndt i børnehave sammen, og fædrene mødes i deres egen fædregruppe. For Lisa Sonne var noget af det vigtigste ved gruppen, at alle kunne snakke åbent om alt det svære. Det var helt okay at være uoplagt og bare trænge til lidt omsorg fra de andre.

"Vi brugte hinanden mere til at snakke om det svære end det nemme. Vi kunne sagtens være ærlige og snakke om, hvor hårdt det kan være. Dem, der havde et problem den dag, fik lov at fylde mest. Vi skrev tit til hinanden tidligt om morgenen eller midt om natten, ‘Mit barn vil ikke sove, fuck!’. For det var så dejligt at vide, at man ikke var den eneste. Hvis man ikke havde sovet ordentligt, var det helt okay bare at sidde og være. De forventede ikke noget af en. Og det var rart have noget, man skulle, i stedet for at ligge derhjemme og være sur. Så havde man oplevet noget. Uden gruppen havde jeg nok følt mig ret alene i det", siger Lisa Sonne.

Forældregrupper vinder frem

Om det har været Lisa, en anden af mødrene eller dem alle sammen, så har de haft evnen til at binde gruppen sammen. Og det er der netop nogle, som er rigtig gode til, siger Else Guldager. Og den type er vigtige at have i gruppen for at få fællesskabet til at fungere. Er de der ikke, kan gruppen let smuldre og falde fra hinanden.

"Nogle mennesker er bare gode til grupper og fungerer som en slags lim. De ser alle og sætter ikke barren for højt, så alle kan være med. Hos dem er det ikke vigtigt, om der er hjemmebagte croissanter, og man må godt lufte sin utilstrækkelighed. Sådan et fællesskab er vigtigt og kan være med til at bryde isolationen", siger hun.

I Vores Børns undersøgelse er der også mange af de mødre, der har haft positive oplevelser med mødregrupper, som fortæller om et trygt og favnende fællesskab. Nogle oplevede at blive støttet i en svær og overvældende tid, og andre fortæller om at blive rummet og taget imod med kærlighed og åbne arme. Og netop som nybagt mor kan det have afgørende betydning at have nogen at støtte sig op af. Hvis man er blandt de uheldige, som ikke havner i en god mødregruppe, så findes der mange andre fællesskaber, man kan blive en del af. For udover babysvømning, babysalmesang, babybio og alle de andre kulturelle klubber, så tilbyder flere og flere kommuner også forældre- eller familiegrupper.

"Fædrene er kommet meget mere på banen, og derfor tilbyder nogle kommuner forældregrupper, hvor begge forældre kan være med. I nogle af dem erstatter man simpelthen mødregrupperne med forældregrupper. Forældregrupperne mødes et kommunalt sted med en fagperson, der faciliterer det. Og det er nogle gange en fordel at mødes på neutral grund, hvor man ikke skal stå og servere alt muligt", siger Elise Haubjerg Winther.

Hun håber på, at forældregrupper vil blive meget mere udbredte. Ikke at det skal erstatte mødregrupperne fuldstændig. Men for mange vil det være at foretrække. For ifølge sundhedsplejersken er der tit en mere afslappet stemning i de her grupper, hvor forældrene udveksler erfaringer uden at konkurrere.

"Det er en god ide med forældregrupper, hvor en fagperson er tovholder. Det kan være med til at kvalificere de mange gode input og emner, som forældrene har med fra deres hverdag. Så ved at inkludere begge forældre i gruppen, giver vi også en mulighed for, at de begge kan blive hørt og støtte ligestillingen mellem forældrene", siger Elise Haubjerg Winther.