Mon ikke du gør det helt godt som mor?

Det er med at holde tungen lige i munden, når man er blevet mor og gerne vil opfostre en god samfundsborger. Forhåbentligt også et lykkeligt menneske! For Guds skyld, må man bare ikke fejle. Og det må man så godt alligevel, for det er lige præcis tilgivelsen af en selv, der gør en til en bedre mor, afslappet mor, glad mor. Der ER faktisk mange måder at være en god mor på. Det faktum, at moderskabet i høj grad kalder på lige præcis DIG og DIT nærvær, kan godt gøre verden til et smukkere sted med et trylleslag.

Det er nu befriende, det øjeblik hvor du tager dig selv i at grine højt på grund af noget, som din baby/dit barn gør – som du egentlig burde lade være med at grine af, men hvor du bare ikke kan lade være. Dit barn kan se den ægthed, den umiddelbarhed, som gør hverdagen lidt smukkere – uperfektheder eller ej. For ja, du burde måske sige nej eller stoppe legen eller noget helt tredje, men i dette øjeblik giver det mening bare at grine ad det.

Jeg tror, at en af de største gaver, man kan give sit barn, er at vise, hvem man er. Med de uperfektheder, man nu engang har. 

Øhh, selvfølgelig viser man da sit barn, hvem man er? 

Tja, jeg tror, at man kan blive for befippet på, at tingene skal være på en bestemt måde – at man skal huske at anerkende sit barn for den fiiiiine tegning, selvom man egentlig synes, den er lidt tam. Men man må jo heller ikke kun rose præstationer men se barnet, som det er, give det selvværd, for Guds skyld give det masser af selvværd! Hold da op, det er ikke nemt at navigere rundt i al den information, der er at hente omkring mor-rollen. Mon ikke, du allerede gør det godt nok som mor?

Forfejlet sukkerpolitik og andre uperfektheder

De, der gerne vil hjælpe os

Der er indimellem annoncer på eksempelvis Facebook, målrettet mødre og eksempelvis for de, der gerne vil lade være med at råbe af deres børn. “Gad vide, om det bliver mig en dag?”, spørger jeg mig selv. Jeg ser helt almindelige kvinder for min indre nethinde. Jeg analyserer ikke synderligt – tænker, at folk må have deres grunde til at være, som de er. Måske er de bare inde i en presset periode? Og det går væk igen? Måske arbejder de allerede med at tøjle temperamentet – uden hjælp fra udefrakommende?

Og hvad med børnene? Ja, de har i hvert fald mødre, som de kan mærke, hvem er, og som ikke lægger låg på deres følelser. Der er plads til rigtig mange typer af mødre. Selvom rammerne er så forskellige, vokser langt de flest børn nu op med kærlighed. Det er det, jeg tror på – at de fleste danske børn vokser op med så meget kærlighed, at det nok skal gå altsammen.

Så når jeg ser annoncer rundt omkring på nettet, publiceret af såkaldte “eksperter” inden for familierådgivning m.m., der gerne vil hjælpe mødre med at komme af med deres “uperfektheder” på et weekendkursus eller webinar, så tygger jeg lige på det engang.

Ja, det kan sikkert være meget brugbart, men jeg tror også, at man kan komme ud på dybt vand. Vi vil jo allesammen gerne være en succes – også som mor – men det er lige som alle dem, der bare gerne vil tabe fem kilo: Vejen dertil kan være frustrerende og gøre “ondt værre”. Hvis vi fjerner os mere fra os selv eller får sværere ved at acceptere os selv ved at tage imod alskens tilbud, er det en uheldig kurs. Når det kommer til at blive en bedre mor/familie, går jeg efter at læse lidt, men godt, ligesom det er muligt at tabe sig ved at spise lidt, men godt.

“Er det her godt for mig/os som familie?”, er den simple sætning, som vel egentlig er alt, hvad der skal til? Ønsker man at ændre adfærd som mor, må man jo så flytte sig lidt, et lille skridt af gangen i den retning, der føles lidt rarere.

Læs mere på hjertestreger.dk