Mor til to: ”Når mine børn kalder mig ved mit fornavn, anerkender de, at jeg er en person med et liv”

Mor til to: ”Når mine børn kalder mig ved mit fornavn, anerkender de, at jeg er en person med et liv”

70'ernes fænomen, med at børn skal kalde forældre deres rigtige navne, lever stadig. Gider du heller ikke hedde "moar"?

Da bt.dk 4. november sidste år lægger en video online med en lille dreng, der kalder sine forældre ved fornavn, skaber det vild debat på Facebook. Og jeg følger med en anelse undren med fra sofaen, da kommentarer som: ”Det handler om, at børn ikke bliver opdraget ordentligt” og ”At kalde ved fornavn er distancerende og mangel på respekt” hurtigt affødes af videoen.

Selvom ovenstående kommentarer måske ligger lidt til den dramatiske side, så er det et faktum, at nogle forældre stadig foretrækker, at deres børn kalder dem deres rigtige navn, og at mange børn også ud af fri vilje foretrækker at kalde deres forældre ved fornavn.

Jeg husker sågar selv, hvordan jeg hele min barndom og langt op i min ungdom kaldte mine forældre for ”Helle” og ”Tim”. Det andet lød underligt kunstigt på mig. Nok fordi jeg bare altid havde kaldt dem ved fornavn – uden mine forældre havde tvunget mig til det.

I mine unge år – hvor jeg var temmelig usikker på mig selv – forsøgte jeg en overgang at kalde mine forældre for ”mor” og ”far”, fordi jeg havde opdaget, at det var, hvad alle mine veninder kaldte deres forældre. Men det satte sig aldrig rigtig helt fast.

Opgør med familiehierarkiet

Parforhold: Jo, far laver faktisk også noget derhjemme!

Med ”mor” er ingen i tvivl

Men er der ikke en fare for, at børn kan blive forvirrede af, at deres forældre kaldes ved fornavn? For så kræves der efter navns nævnelse også en forklaring af, hvem personen er, hvorimod ingen er i tvivl om, hvilken rolle en person har, når der bliver sagt ”mor”.

Marinka synes langt fra, at det er et problem, at hendes børn kalder hende ved fornavn.

– Jeg føler ikke, at det at blive kaldt ved fornavn eliminerer det faktum, at jeg er mine børns mor. Trods hvad nogle folk måske antyder, så betyder det ikke mindre kærlighed, fremmedgørelse eller mangel på respekt. Og selvfølgelig ved mine børn, hvem deres mor er, siger Marinka til Huffington Post.

Karen Margrethe Vendlbo Dahl underbygger Marinkas påstand men synes, at det virker lidt gammeldags, at nogle forældre går op i, om deres børn kalder dem for ”mor” og ”far”.

– Også i dag kan det at kalde sine forældre ved navn være udtryk for, at familien lægger vægt på ligeværdighed i relationen mellem forældre og børn og vægt på det enkelte familiemedlems individualitet. Det kan dog også skyldes tilfældigheder, der ikke har nogen bagvedliggende symbolsk betydning. Umiddelbart vil jeg ikke mene, at det gør en stor forskel, hvad børn kalder deres forældre, så længe forældrene påtager sig deres ansvar som omsorgspersoner, siger Karen Margrethe Dahl.

Børn vil som oftest gerne have, at tingene er lette, og de vil gerne være ligesom alle de andre nede i børnehaven. Så hvis der skal forklares en masse, hver gang mine børn skal nævne deres mor, kan det måske blive for besværligt for dem. 

Min konklusion må derfor være, at med mindre mine børn selv vælger at kalde mig ved fornavn, så er mor-titlen at foretrække. Så ved alle, hvem jeg er.

Du kan se videoen på BT her.