Ny undersøgelse: Seks ud af ti pædagoger oplever, at der er for få hænder til nye børn

”Hej hej, skat.”

Tiden er løbet fra dig, og pludselig står du her: Dagen, hvor du med bævrende underlæbe og stædigt gå-på-mod vinker farvel til dit barn, der for allerførste gang skal være alene på ”Blå Stue”. Hos pædagoger, der er nok så søde, men som også har en håndfuld andre børn, som skal have kysset tårer væk, når verden et øjeblik bliver for uoverskuelig.

Selvfølgelig ønsker du, at der er tid og overskud til, at lige netop dit barn får en tryg start med masser af opmærksomhed. Men sådan er virkeligheden desværre ikke altid.

Seks ud af ti pædagoger mener nemlig, at der hverken var nok personale eller tid, sidst de var med til at køre et nyt barn ind. Og manglen på ressurcer har stor betydning for, hvor meget omsorg og tryghed, pædagogerne kan give til det nye barn. 

Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår, som har spurgt 1.161 pædagoger om, hvordan de oplever indkøring af nye børn i vuggestuer og børnehaver.

Ja, faktisk har der ikke været stille omkring manglen af varme hænder i institutionerne den seneste tid, og for bare få dage siden kunne en dagstilbudsforsker fortælle, at hans egen søn i hvert fald ikke skal i institution. Samtidig er pædagoguddannelserne kommet i modvind, fordi kvaliteten tilsyneladende er for ringe. 

Men hvad gør du så, når arbejdet kræver din tilstedeværelse, pædagogerne løber stærkt, og junior bøvler med alt det nye?

Børnepsykolog Anna Sofie Slot og Johanne Smith-Nielsen, som er psykolog og forsker ved Center for tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet, giver deres bedste bud på, hvordan du som forælder hjælper dit barn til en god start i de pressede vuggestuer eller børnehaver.

1. Vær fleksibel

En indkøring kræver faste rammer, og det er gerne børnehaven eller vuggestuen, som lægger planen for, hvad der skal ske. Men hvis du har mulighed for at være fleksibel, så udnyt det – og sæt den tid af, som dit barn har behov for. Det anbefaler Anna Sofie Slot.

”Inden I går i gang, så prøv at undersøge, om der er tidspunkter, hvor det er bedre for barnet at være der på end andre. Er der bedre dage? Kortere dage? Hvis du har mulighed for fleksibilitet, så spørg personalet, hvornår det ville være bedst for dem, at dit barn kommer, så de kan være mere omkring ham,” siger hun og tilføjer:

”Hvis det kan lade sig gøre, vil det også være en god ide at hente lidt tidligt – især i begyndelsen. For det er hårdt at starte i vuggestue og børnehave, og alt er nyt. Så kan I altid trappe op senere.”

Hvis I ikke selv har mulighed for at hente tidligt, kan I alliere jer med en bedsteforælder eller en anden person, som barnet kender godt.

2. Vis overskud og vær tydelig

Har du først fundet en god institution og besluttet dig for at sende dit barn afsted, så starter den egentlige tillidsøvelse. Og selvom du måske sitrer af usikkerhed, mens du vinker farvel, så er det et helt andet signal, du skal sende til dit barn, mener Johanne Smith-Nielsen.

”Børnene afkoder på et splitsekund, hvordan deres forældre ser ud, og hvis mor eller far virker usikker, vil det være et signal til barnet om, at det her ikke er et trygt sted. Og så vil det være meget sværere for barnet at opbygge tillid til de nye voksne,” siger hun.

Det kan derfor være en god idé at sige: ”Nu er det nu. Nu går jeg, og jeg ved, at Hanne passer godt på dig.” Også selvom du egentlig ikke har lyst til at gå fra dit barn, anbefaler psykologen.

Men husk, at der også er en grænse.

”Du kan gøre dit barn robust og klar til at møde verden ved at lade det vide, at der ikke altid kommer én løbende med det samme, men du skal heller ikke finde dig i hvad som helst. For hvis det generelt kniber med stemningen i institutionen, så skal man ikke signalere overfor sit barn, at det er okay. Men hvis rammerne er i orden, så er det vigtigt, at man som forælder stoler på, at de gør det så godt, de kan,” siger Anna Sofie Slot.

3. Hvem har dit barn i dag?

Når du afleverer junior i vuggestue eller børnehave om morgenen, er der to ting, dit barn ifølge Johanne Smith-Nilesen skal have styr på: Hvem passer på mig? Og hvem forstår mig? Er svaret klart, skal det nok gå, mener hun.

”Som forældre kan man derfor spørge sig selv: Ved jeg, hvem der har mit barn i dag? Og ved jeg, hvem der kan se verden fra hans perspektiv? Og måske endnu vigtigere: Ved mit barn det? Ligner barnet en, der ved, hvad der skal ske, hvis lokummet brænder? Er svaret ja, skal det hele nok gå. Men har du en fornemmelse af, at børnene må klare sig selv, så må du skride ind.”

4. Skru ned for ambitionerne

I den periode dit barn bliver indkørt, kan det være en god idé at skrue ned for springgymnastik, familiemiddage og andre aktiviteter i løbet af ugen. Det anbefaler Anna Sofie Slot.

”Tag gerne et kig på, hvad det ellers er, I præsenterer for barnet eller forventer af barnet i den periode. Henter du f.eks. klokken 4 og tager så fluks ud og handler eller kører med større søskende til fritidsaktiviteter? Tager I på en masse besøg? Der er sjældent noget, som passer til alle, men det kan være en fordel at tænke indkøringstiden så roligt som muligt. Så det i stedet er indkøringen, der har barnets fokus. Hvis vi voksne starter nyt arbejde, ved vi selv, hvor udmattede vi kan være om aftenen.”

5. Tag en snak med personalet

Er indkøringen kørt af sporet? Træk lige vejret en gang eller to, inden du skynder dig at hive junior ud af institutionen. Start i stedet med at tage fat i personalet og fortæl dem, at du ikke synes, at dit barn trives. Spørg også gerne, hvordan de oplever, at dit barn har det.

”Fortæl, at du er utryg ved det hele. Jeg kender ikke mange pædagoger, som ikke vil børnene det bedste. Så prøv at se, om det er muligt at finde en fælles løsning,” råder Johanne Smith-Nielsen, og Anna Sofie Slot er enig:

”Det er vigtigt, at du har tillid til, at personalet kan finde ud af det. Hvis du er usikker på, om den lille bliver hjulpet og set nok, så er det vigtigt at få snakket med personalet om, hvordan de oplever det. For det meste kan man godt som forælder få en fornemmelse af, om man bliver spist af med en sludder for en sladder, eller om de har øje for barnet,” siger hun.

6. Husk, at det aldrig er for sent

Har dit barn været igennem en svær indkøring? Pust ud. Han har med stor sandsynlighed ikke taget skade. Med små børn er der nemlig intet, der er hugget i sten. Det fortæller Johanne Smith-Nielsen og forsikrer, at det heldigvis stadig er forældrene, som vigtigst for barnets trivsel:

”Så hvis indkøringen er kørt af sporet, er der stadig masser af håb. Der er ikke noget, der er for sent. Hvis I har været igennem en dårlig indkøring, og miljøet i vuggestuen er blevet bedre og mindre presset - og især hvis personalet er opmærksom på, at nu skal Viggo have gode erfaringer med at være i vuggestue - så kan det sagtens ændre sig,” siger hun. 

Og Anna Sofie Slot er enig – med modifikationer.

”Der er i høj grad mulighed for at rette op på sagerne. Men dårlige erfaringer kræver en del flere gode erfaringer. Så det kræver en del modvægt for, at det ikke påvirker, hvordan de oplever verden fremadrettet og i andre situationer,” siger hun.