Opdragelse: Lær dit barn at være optimist

Vi har alle vores måde at forstå det, vi oplever, på. Test dig selv: Hvis du oplever noget ubehageligt, tænker du så ‘det er noget, der kunne ske for alle’ og retter ryggen og går videre? Eller tænker du ‘der må være noget galt med mig’?

– Hvordan vi forstår og takler en hændelse, styres mere af vores følelser end af, hvad der faktisk sker, siger den norske psykolog Hedvig Montgomery. Sådan er det også for dit barn.

– Før barnet bliver vred, skuffet eller glad, er der altid sket to ting: en hændelse og tanker omkring hændelsen. Hændelser kan vi i det store hele ikke gøre så meget ved. Tankerne kan vi gøre rigtig meget for at ændre, siger Hedvig Montgomery.

Lær at tænke positivt

Børn, der har en tendens til at tolke deres oplevelser negativt, har ofte færre venner, klarer sig dårligere, når de begynder i skole og bliver lettere kede af det, end de børn, der tænker ‘pyt’, når de oplever noget ubehageligt. De børn, der kan sige pyt, formår nemlig at ‘begrænse’ den mentale skade, allerede mens de oplever det ubehagelige, og tager den derfor ikke med sig videre resten af dagen – eller resten af livet for den sags skyld – understreger psykologen.

– Derfor er noget af det vigtigste, vi forældre kan gøre for vores børn, at lære dem at tænke positivt, siger psykologen.

Evnen til at se lyst på tingene, det positive sind, er et personlighedstræk – men det kan også tillæres. Ifølge tvillingestudier kan arv forklare en del af et menneskes personlighed. Resten af den måde, vi opfører os og tænker på, har andre forklaringer.

– Hvad dit barn oplever, hvordan du som forælder behandler dit barn, og hvor bevidst barnet selv er om sine egne tanker og følelser, spiller også en væsentlig rolle, siger Hedvig Montgomery.

Med andre ord er der særdeles gode muligheder for at påvirke dit barns tænkemåde og dermed også for at få indflydelse på, om hun i sidste ende bliver en, der møder verden med tungsind eller med et smil.

Dit humør smitter

Ifølge den norske psykolog Frode Thuen er der særligt tre måder, du kan hjælpe dit barn til at udvikle en positiv indstilling til livet på.Du skal selv være et godt eksempel på en positiv indstilling. Du skal tale positivt med dit barn om negative oplevelser og hjælpe med at vende dem til noget konstruktivt. Og så skal du konkret hjælpe dit barn med at tænke positivt ved at komme med eksempler.

– Den vigtigste arena for et barns udvikling af sit eget selvbillede er familien. De værdier og holdninger, du giver videre til dit barn, vil i stor udstrækning præge dit barns adfærd og reaktionsmønster, siger Frode Thuen.

Så hvordan er du selv? Hvordan møder du verden? Er du for det meste positiv og konstruktiv – eller det modsatte? Ifølge Hedvig Montgomery er nogle af os ofte mere pessimistiske i vores måde at takle tingene på, end vi lige selv er klar over – og det påvirker vores børn.

– Ser dit barn, at du trækker dig selv ned, har det ikke den samme effekt, når du prøver at trække hende op. Du må først lære at takle dine egne nederlag og vende negative tanker til positive, før du kan lære dit barn det, siger Hedvig Montgomery.

Kroppen påvirker følelserne

Små børns psykiske udvikling er tæt forbundet med, hvad de mestrer fysisk. Derfor er det en god ide at give dit barn udfordringer at ‘øve’ sig på, som passer til det sted, hun er i sin udvikling. På den måde lærer hun i trygge omgivelser at takle følelsen af, når noget ikke lykkes (uden at bryde helt sammen) – og mærke glædesfølelsen og det ekstra lykkeboost det giver, når noget endelig lykkes. Lad for eksempel dit lille barn under et år prøve at kravle op på en stol, før hun kan gå. Eller lad det to-treårige barn prøve at sparke til en bold. Når hun prøver igen og igen, helt til det lykkes, bygges der en positiv forventning op om, at ting nok skal gå godt.

– Nogle forældre er så bange for, at barnet skal falde eller mislykkes med projekter, at de hindrer det i overhovedet at prøve, siger Hedvig Montgomery.

– En anden fælde, vi forældre kan gå i, er at have for høje forventninger til vores barn. Har du for høje forventninger til, hvad dit barn skal præstere, risikerer du, at det får den modsatte effekt: At barnet får en følelse af ikke at være god nok, fortsætter hun.

Hedvig Montgomerys råd er altid at være opmærksom på, hvor dit barn er i sin udvikling, og hvilke fysiske projekter hun er optaget af lige nu. Vil din baby for eksempel gerne have fat i en ting, der ligger lidt for langt væk, og er hun begyndt at vise tegn på, at hun selv kan komme frem, kan du lægge tingen lidt tættere på, men stadig uden for rækkevidde – og så komme med opmuntrende lyde, når den lille begynder at møffe sig frem.

Når din treårige står og piber nedenfor trappestigen op til rutsjebanen på legepladsen, skal du ikke løfte hende op – så fratager du hende udfordringen og den mulige succesoplevelse – men i stedet opmuntre hende til at prøve selv at komme op og måske give hende en lille hjælpende hånd på ryggen. Så kan det godt være, det ikke lykkes i første eller andet forsøg, men måske i tredje eller måske i morgen. På den måde viser du dit barn, at hun kan lære at mestre det, hun gerne vil.

Sig sandheden

Børnehavebarnet skal bare have lov til at bruge sin krop – have lov til at prøve, teste ting af, prøve igen, klatre, balancere, male, klippe. Når dit barn bliver større, er det vigtigt, at I også taler sammen om det, hun er optaget af – også det der frustrerer hende, gør hende vred og usikker på sig selv. Stil spørgsmål! ‘Hvad skete der?’ ‘hvorfor tror du, det endte, som det endte?’, ‘hvad tænkte du, da det skete?’.

– Gennem din nysgerrighed lærer barnet at sætte ord på det, der sker. På den måde bliver hun mere bevidst omkring sine egne tanker og følelser – og du får samtidig en bedre forståelse for dit barn. Det er i den grad nyttigt for os forældre at vide, hvad der gør vores børn triste, glade, vrede, utålmodige, bange eller begejstrede for noget, siger Hedvig Montgomery.

Når dit barn når skolealderen, sker der noget vigtigt udviklingsmæssigt. Hun begynder at tænke på sig selv – og på årsagerne til, at ting sker – på en helt ny måde. Hun udvikler en selvbevidsthed og begynder at kunne betragte sig selv udefra.

– Som forældre bør vi nu hjælpe vores barn med at finde forklaringer på, hvorfor noget er let at klare for hende, og hvorfor noget er svært. Sammen med barnet må vi være nysgerrige i forhold til, hvad der sker, når noget går galt. Vi kan ikke bare lægge tingene til rette for hende, så intet går galt, eller nøjes med at rose hende, når noget går godt, siger Hedvig Montgomery.

At lyve om situationen hjælper heller ikke barnet. Kan hun bare ikke få styr på bogstaverne henne i skolen, eller bliver hun nummer sjok i en konkurrence, nytter det ikke at sige ‘jamen, det gik da meget godt’, eller ‘så går det nok bedre næste gang’. For hvem siger, det gør det?Omvendt skal du heller ikke sige ‘så er det nok, fordi du ikke har øvet dig nok’. På den måde frarøver du nemlig dit barn retten til at selv at reflektere over, hvordan hun kan blive bedre. Spørg i stedet dit barn, hvad hun tænker om det, der skete, og hvordan hun for eksempel kan gøre tingene anderledes til næste gang.

– Som forælder er det dit job at hjælpe dit barn til at forstå, hvad hun selv kan gøre for at lykkes bedre med noget. Hvis dit barn lærer det, vil hun ikke kun være glad og føle sig som en succes, når tingene lykkes for hende i første omgang. Også når tingene er lidt op ad bakke, vil hun have redskaberne til at vende sine tanker til noget positivt og i sidste ende forhåbentlig lykkes med det, hun prøver eller undgå at gå i baglås over, at det åbenbart ikke er det nemmeste i verden for hende. En hændelse, som afsluttes på en god måde, vil barnet også huske som noget godt, og hun vil være motiveret for at prøve igen en anden gang – med glæde.

Tænk positivt

Prøv at ‘instruere’ dit barn i at tænke positivt. Jo mere konkret du vejleder dit barn i at tænke positivt, desto nemmere vil dit barn selv kunne lære at se lyst på tingene.

Så næste gang, dit barn for eksempel kommer til at spilde mælk ud over hele bordet, så prøv at sige ‘skidt pyt, det er jo bare mælk, det tørrer vi op’ både med ord og kropssprog.

Tal positivt

Tal med dit barn om det, hvis hun i en konkret situation reagerer negativt eller ukonstruktivt på en oplevelse. Ikke ved at irettesætte hende, men ved at påpege fordelene ved oplevelsen og sætte ord på, hvordan det ikke (kun) er negativt.

Bryder dit barn for eksempel sammen over, at hun ikke må være med i storebrors leg, så tal med hende om, at du godt forstår, hun bliver ked af det – men snak også med hende om, hvilke andre sjove ting hun kunne lave. Hvem ved, måske er hendes leg så spændende, at storebror slet ikke kan holde sig væk.

Vær et godt eksempel

Vores børn lærer mindst lige så meget af, hvad vi forældre fortæller dem, som af, hvad vi gør og viser dem via vores handlinger. Hvis du selv bliver drønked af det eller vred, hver gang noget ikke lykkes for dig, smitter det af på dit barn.

Er du omvendt hurtig til rette ryggen igen, får du det tusindfold tilbage, næste gang dit barn oplever noget lignende, ranker ryggen og sender dig et smil!

Kilde: Psykolog Frode Thuen.