Den 10. september 2024 blev
Patricia Thyberg og Tobias Hamann forældre til lille Franz.
Lige nu er parret ved at renovere
et hus i Rungsted, som efter en vandskade og andre byggeproblemer snart står
færdigt. Men selvom rammerne for familielivet snart er på plads, er der andre
ting, der stadig skal kortlægges.
En af tingene er måden, de vil
opdrage Franz på. Og selvom den lille kun er lidt over en måned gammel nu, har
de allerede gjort sig tanker om, hvilken barndom de gerne vil give ham.
”Jeg er nok opdraget lidt efter den
gamle skole og med de manerer, der hørte til der. Hjemme hos min mormor fik jeg
for eksempel servietter under armene, så jeg lærte at holde armene inde ved
kroppen ved bordet,” siger Patricia og kigger på Tobias.
”Ja, og hjemme hos mig har
opdragelsen været meget fri. Hvis jeg fik gode idéer, bakkede mine forældre mig
op, og de var meget omstillingsparate. Som jeg husker det, var de ofte mere med
på mine planer, end jeg var med på deres,” siger Tobias og tilføjer:
”Det, der er så underligt, er, at
fordi Patricia har haft faste rammer i sin barndom, så er hun blevet lidt træt
af det og vil gå kontra på den. Og den samme følelse har jeg med min barndom, så
herhjemme er det mig nu, der gerne vil have faste rutiner. Så vi skal jo finde
hinanden på midten.”
Ambitiøse på børnenes vegne
Både Patricia Thyberg og Tobias
Hamann har et meget nært forhold til deres forældre, og de fortæller begge to,
at deres barndomshjem har været fulde af kærlighed.
Men kærligheden er blevet vist på
forskellige måder.
”Jeg er opdraget med, at der har
været en del forventninger til, hvordan min søster og jeg klarede os, både i
skolen og til fritidsaktiviteter. Mine forældre vil nok mene, at det kun er
godt at forvente noget af sine børn, men der er ingen tvivl om, at jeg har følt
lidt et pres. Nu som voksen forstår jeg, at det var en kærlighedserklæring, at
de var ambitiøse på vores vegne.”
De høje forventninger har også lært
hende noget, som hun gerne vil give videre til Franz.
”Jeg vil ikke forvente noget af
Franz, men med deres høje ambitioner blev der jo sagt mellem linjerne, at alt
er muligt, hvis man kæmper for det. Så jeg kan godt lide mine forældres
perspektiv på verden. De har lært mig, at der ikke bare falder gode ting ned i
min turban – jeg skal selv ud og arbejde for dem. Vi vil også gerne vise Franz,
at alt er muligt, så længe han er ambitiøs,” siger hun.
Patricia husker sin barndom som
virkelig tryg, men også at forældrene ikke så ofte var hjemme. De havde et
stort fokus på deres karrierer, så Patricia brugte meget tid med venner og
barnepiger.
Det er meget anderledes end Tobias'
barndom.
”Mine forældre var altid hjemme, og
jeg har altid følt, at der var masser af nærvær, omsorg og tilgængelighed
hjemme hos mig. De var altid klar til at lytte, og hvis jeg havde brug for at
snakke med dem om noget i tre timer efter aftensmaden, så blev vi siddende ved
bordet, til jeg følte, jeg var færdig. Der har altid været masser af tid til os
børn.”
Det billede kan Patricia genkende
om Tobias' familie.
”Selv i dag kan der gå en hel dag
omkring det bord,” siger Patricia med et grin.
”Det kan der godt nok ikke hjemme
hos min familie.”
Traditioner skal føres videre
En ting, som Patricia Thyberg gerne
vil tage med ind i sit eget forældreskab, er de strukturer og traditioner,
der er vigtige i hendes familie.
Hver jul ser de Luciaoptog, de
samme servietter bruges hvert år til påske, og der er bestemte måder at fejre
højtider og mærkedage på.
”Efter jeg er blevet mor til Franz,
kan jeg mærke, at jeg har et behov for at give ham nogle af de ting, jeg selv
har haft. Jeg ved for eksempel fra min mor, at hun gik rundt med mig i sine
arme og sang Bee Gees, og det samme gør jeg med Franz nu. Det betyder meget for
mig at genleve de ting, hun har fortalt, at hun har gjort. Det er der noget
virkelig smukt i, synes jeg.”
Tobias smiler. Det med traditioner
har de aldrig gjort sig meget i hjemme hos ham.
”Min familie har altid gået imod
traditionerne. Vi skulle helst finde et mærkeligt juletræ, der havde tre toppe
i stedet for en. Det har handlet om at bryde normerne, så på den måde har mine
forældre været lidt oprørske."
Tobias Hamann kan dog alligevel
genkende lysten til at være mere traditionel. Selvom han indtil nu i sit
liv har slægtet sine forældre på ved at være spontan og eventyrlysten, kan han
mærke, at noget har ændret sig i ham.
”Jeg tror, et eller andet sted, at
jeg har brug for at bevise overfor mig selv, at vi kan lykkes med at skabe et
liv med hus, have og barn. Det kan godt være, at vi om 15 år bliver trætte af
det trivielle liv i villakvarteret, men lige nu er vi klar på at skabe en
familie her og se, hvad vi kan gøre det til. Skabe en blanding af de ting, vi
kommer fra. Jeg tror, at vi begge to er ret ambitiøse om at blive gode
forældre. Indtil nu er vi heldigvis også enige om, hvordan vi skal være det,
men nu må vi se, om vi bliver uenige, når han bliver ældre,” siger han og
griner til Patricia.
