Petra Nagel deler glædelig nyhed: "Stor uge herhjemme"
Det er en stor uge for tv-vært Petra Nagel, fortæller hun i et opslag på sin Instagram. Hun er nemlig gravid med sit tredje barn.
Tv-vært Petra Nagel har i 15 uger gået med en lille hemmelighed i maven. Hun er nemlig gravid og venter sit tredje barn med sin forlovede, Asbjørn Munk.
Det afslører tv-værten i et opslag på Instagram.
"Stor uge herhjemme. Rosa 2 år, Pelle 5 år. Og… Barn 3…. 15 uger ca.," skriver Petra under en række billeder af familien - og fra en scanning.
"Alle får kys og påskeæg ad libitum hele ugen," tilføjer den populære ”Go’ Aften Live”-vært.
Kroppen har en funktion
DR-programmet ”Hjerteflimmer for voksne” har Petra Nagel tidligere fortalt, at hun ønsker sig en stor børneflok, og til Vores Børn fortæller hun, at hun elsker at være gravid, fordi det giver hendes krop en funktion:
"Jeg tror, det har noget at gøre med, at min krop har haft en funktion, og den har bare klaret det mega godt. Jeg har elsket at være gravid, og min kæreste sagde på et tidspunkt: ‘Du burde være gravid hele tiden’. For jeg har bare befundet mig rigtig godt i, at min krop kunne bruges til noget," siger hun til magasinet.
Petra er for nylig kommet hjem fra en tur til Mexico, hvor hun har optaget den første, danske sæson af 'Bachelorette', der har premiere tirsdag den 23. maj.
Hun har i forvejen sønnen Pelle-Emil på knap fem år og datteren Rosa på knap to år med sin forlovede, Asbjørn Munk.
Denne artikel er første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret version.