Så lang tid tager en fødsel

Hvordan kan det være, at nogle kvinder føder på en time, mens andre føder i flere døgn?

“Der er flere faktorer, der spiller ind på, hvor hurtig man er til at føde. For det første er der bare nogle kvinder, som naturligt føder hurtigere end andre.

For det andet er der forskel på, om man er førstegangs- eller flergangsfødende, og for det tredje er der meget stor forskel på, hvornår man tæller fødslens start fra.

Nogle kvinder regner hele deres fødsel med, altså både det, vi med fagsprog kalder ‘den latente fase’, som varer fra første tegn, og ‘den aktive fase’, der varer, fra livmoren har åbnet sig cirka fire centimeter, til presseveerne begynder.

LÆS OGSÅ: Fødestillinger – den seje, den komfortable og den klassiske

Hvis man regner den latente fase med, kan man i nogle tilfælde godt komme op på flere dage, men der er ingen, der er i aktiv fødsel så lang tid.”

Er det arveligt betinget, om man føder hurtigt eller langsomt?

“Der er tilsyneladende nogle familier, hvor kvinderne har tradition for at føde hurtigt, men selv om din mormor og din mor begge fødte hurtigt, er der ingen garanti for, at du også gør det.

Omvendt skal du heller ikke fortvivle, hvis kvinderne i familien kun har underholdt dig med lange, smertefulde forløb. Det kan sagtens være, at din fødsel forløber helt anderledes end deres.”

Hvilke udefrakommende faktorer kan spille ind på fødslen?

“Smertelindring kan for eksempel spille en rolle. Det gælder især epiduralen, som kan medføre, at veerne næsten forsvinder, og at man bliver nødt til at indsætte et vestimulerende drop for at få gang i fødslen igen.

Omvendt er der også kvinder, der udvider sig hurtigere, når de har fået en epidural, fordi smertelindringen betyder, at de har lettere ved at spænde af.

Angstniveau kan også spille en rolle. Kvinder, der er bange og usikre, kommer typisk hurtigere på hospitalet end dem, der føler sig trygge, og så føles fødslen ofte længere. Når du som fødende er bange, udskiller du hormoner, der så at sige modarbejder de hormoner, veerne laver.

LÆS OGSÅ: Fødsel i foto – Nanas vej til verden

Derfor kan jeg kun anbefale gravide at gå til fødselsforberedelse og lære nogle teknikker til bedre at mestre veerne. Her bliver du også undervist i, hvad der sker med kroppen, når du føder, og som jordemor kan man godt mærke på den fødende, når hun føler sig forberedt.

Det er i det hele taget en fordel at være i både fysisk og mental god form op til fødslen.”

Hvor lang tid varer en almindelig fødsel typisk?

“Det er næsten umuligt at svare på. For førstegangsfødende kan den latente fase tage op til flere dage, hvor de måske bare har småveer, der minder om kraftige menstruationssmerter.

I den aktive fase åbner du dig cirka en halv centimeter i timen, mens presseperioden typisk varer en time. For flergangsfødende er faserne typisk kortere.”

Hvor lang tid må presseperioden under fødslen vare?

“Presseperioden er en belastning for barnet. Derfor må kvinden helst ikke presse aktivt længere end en time til halvanden. Jordemoren kan dog godt bede en kvinde om at holde en pause med at presse.

Den tid bliver så fratrukket det endelige regnskab. Når man af og til hører om presseperioder, der varer flere timer, skyldes det oftest, at den fødende arbejder meget koncentreret i presseperioden og derfor godt kan miste tidsfornemmelsen.”

Hvad er fordele og ulemper ved en hurtig fødsel?

“Man plejer at sige, at hurtige fødsler er ufarlige for barnet. Fordelen er simpelthen, at den er hurtigt overstået. Hverken mor eller barn bliver lige så hårdt medtaget som ved et langt forløb.

Lynfødsler, der ofte begynder med kraftige veer helt fra start, kan dog være meget intense og psykisk overrumplende for kvinden. Måske føder hun, lige når hun er ankommet på fødegangen, eller også når hun ikke engang derind.

LÆS OGSÅ: I form til fødslen

Det er en hektisk oplevelse, og for førstegangsfødende kan det kræve lidt tid at komme sig over, og måske kan man have svært ved straks at tage barnet til sig. De fleste familier får det dog vendt til en sjov oplevelse.”

Hvad er fordele og ulemper ved en længere fødsel?

“Ved en længere fødsel har man tid til at vænne sig til veerne og finde en god måde at mestre dem på. Man kan også bedre følge med rent mentalt og derfor være mere klar til at tage imod barnet.

Især ved de meget lange forløb er der dog også en del ulemper. Fødeteknisk er der større risiko for blødning efter fødslen. Livmoren er jo en muskel, der kan blive træt, og så kan man risikere, at den ikke trækker sig ordentligt sammen.

LÆS OGSÅ: Guide: Find den bedste barnevogn til din baby

Mentalt kan det også føles meget uoverkommeligt for kvinden, når fødslen trækker ud, ligesom en lang fødsel er hårdere for barnet.”

Det kan du ifølge Lea Toft forvente af en typisk 1., 2. og 3. gangs-fødsel

1. fødsel:

Er som oftest kvindens første møde med kraftige smerter. Optakten er lang, og der er mange timer med korte, uregelmæssige veer. Mange bliver sendt hjem fra fødeafdelingen. Det er helt normalt og skal ikke opleves som et nederlag. Mange har brug for smertelindring. Omkring 24 timer fra start til slut er normalt.

2. fødsel:

Mange kvinder siger, at det er deres bedste fødsel. De har prøvet det før og ved, hvad det handler om. Man er mere tryg, og typisk er samtlige faser kortere end ved første fødsel. Færre har brug for medicinsk smertelindring, og tolv timer er et godt bud.

3. fødsel:

Som nummer to på mange måder. Optakten kan dog opleves som bøvlet, fordi fødslen for mange synes at gå i gang flere gange, før der endelig sker noget. Det skyldes, at det kan være svært at skelne kraftige plukveer fra rigtige veer. Den aktive fase er typisk ret hurtig.

LÆS OGSÅ: Sådan er den første time for en nyfødt baby

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

TERMINSGRUPPE:

Find din terminsgruppe i Vores Børns Forældreforum