Babymad: Få den bedste start på dit barns mad-eventyr

Efterhånden som din baby nærmer sig fire-seks måneder, begynder du måske at få spørgsmål om, hvornår I skærer ned på flasken eller amningen for at gøre plads til maden. Og hvis du har en baby, der altid har siddet med til bords og savlet over familiens mad, er det måske et spændende kapitel, I skal til at tage hul på. Men det kan også være, at det virker som et stort spring for jer, uanset om I begynder med grød eller udkogte grøntsager.

Da Signe Severin, ernæringsteknolog og bachelor i Sundhed og Ernæring, begyndte at give sin baby mad i begyndelsen af 2020, blev hun nervøs. Selv om hun er ernæringsfagligt uddannet, var hun nu pludselig mere mor end fagperson – og lige så meget på bar bund som alle andre nybagte forældre.

“Det er en stor overgang at gå i gang med mad. Man har lige vænnet sig til at have en baby, og måske er man først lige blevet fortrolig med at amme eller at give flaske, og så skal man til endnu en stor livsomvæltning,” fortæller Signe Severin.

Hun kendte til fingermad, men havde alligevel forestillet sig, at hun og datteren skulle køre den mere traditionelle stil med skemad, fordi hun var mest tryg ved det. Men det var hendes datter slet ikke med på.

“Hun ville ikke have hverken ske, grød eller mos. Og så måtte vi i gang med et alternativ. Vi begyndte med en pause på 14 dage, smed skeerne væk og gik i gang med fingermad,” siger Signe Severin.

Efter noget tid oprettede hun profilen @Karlas_koekken på Instagram, hvor hun deler familiens madeventyr for at inspirere andre. Én af hendes vigtigste pointer er, at man som forælder skal sænke barren.

“Man skal ikke lægge et stort pres på sig selv, når man tager hul på overgangsmaden, og behøver ikke at servere en stor tre-retters fra bunden i alverdens farver,” råder hun.

Charlotte Seeger er bachelor i Sundhed og Ernæring og har de seneste 15 år forsket i og arbejdet med børns spisevaner.

Da hun for 10 år siden blev mor, etablerede hun sin virksomhed Babybite, fordi hun kunne fornemme, at der var en del forældre, der havde brug for en hjælpende hånd omkring deres babyers og børns spisning. Siden har Charlotte Seeger brugt al sin tid på at komme helt tæt på alle aspekter af børns spisning.

“Jeg går 360 grader rundt om vores børns spisning og måltiderne derhjemme. Det gør det svært, hvis vi som forældre har forventninger om, at en 2-årig kan spise som en 15-årig. Mit fokus er, hvordan børn blandt andet bruger deres sansesystem og nervesystem, når de spiser. Hvis der er dysregulering omkring dette, vil det påvirke den måde, vores børn spiser på,” mener Charlotte Seeger.

Skemad

Når din baby netop har rundet de fire måneder, er du måske så småt begyndt at tænke på, hvordan I mon skal gribe det an med det der mad. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man, så vidt muligt, fuldammer, til barnet er seks måneder, men det kan alligevel godt være, at dit barn er begyndt at vise interesse i familiens mad.

“Anbefalingerne lyder, at baby helst skal være omkring de seks måneder. Men der er babyer, som godt kan vise tegn på, at de er klar før det. Man må dog ikke begynde før de fire måneder, blandt andet fordi mave-tarm-systemet og mundmotorikken ikke er klar til det,” siger Charlotte Seeger.

Hun fortæller, hvilke tegn man som forælder skal se efter.

LÆS OGSÅ: BLW: Sådan lærer du din baby at spise selv

“Hvis baby virker sulten og vågner mere om natten, vil jeg altid anbefale, at man giver mere mælk til at begynde med. Hvis man så kan se, at ens baby viser tegn på at være klar, og babyen i øvrigt selv kan holde sit hoved og sidde oprejst, kan man begynde på maden. Tegnene kan være, at babyen laver smaskelyde, savler, rækker ud efter og generelt viser stor interesse for maden,” forklarer Charlotte Seeger.

Hvis din baby viser tegn på at ville i gang med maden, skal I dog lægge blidt ud.

“Uanset om man begynder fra fire eller seks måneder, skal det være noget, der er mildt i smagen og mildt for maven som gulerodsmos, pæremos eller en græskarmos eller en grød lavet på hirsemel eller boghvedemel. Hvis man tager hul på maden før seks måneder, er det udelukkende mos og grød, man må give. Man må ikke give fingermad.

I begyndelsen skal det være som en cremet suppe, så det minder om mælk, som babyen er vant til. Det kan virke meget voldsomt på mange babyer at spise mad, så det er vigtigt at lave en glidende overgang,” råder Charlotte Seeger.

Fingermad

Når barnet så er fyldt seks måneder, bliver der lidt større rammer for, hvad man må. Men større rammer er også flere muligheder. Og det kan som forælder være svært at navigere i. Men i sidste ende er det op til baby og forælder.

“Når barnet er fyldt seks måneder og selv kan sidde oprejst, kan man vælge enten at give skemad, at give fingermad eller gøre lidt af begge dele. Det kommer an på, hvad man er til. For nogle fungerer det rigtig godt med grød og mos, men andre babyer har ingen interesse i det, og så skal man måske prøve at gå en anden vej,” mener Charlotte Seeger.

Fingermad går også under begrebet BLW. Det er en forkortelse af Baby-Led Weaning og betyder, at barnet selv styrer, hvad der kommer i munden. Det bliver altså ikke madet. Under betegnelsen BLW, hører en række retningslinjer, som fejlagtigt kan blive opfattet som ubrydelige regler. Det er dog, ifølge Signe Severin, ikke regler, man behøver at følge slavisk.

“Der kan godt gå lidt religiøsitet i den for nogen, og det kan virke meget regelbundet. Hvis du kører BLW, mener nogen, at du for eksempel ikke må made dit barn, eller at mos og grød ikke er rigtig BLW-mad. Jeg mener, at det godt kan fungere både at made baby og at lade baby sidde selv med maden. Det handler om at lytte til baby og lytte til sig selv. Både barn og voksen skal have det godt med det,” siger Signe Severin.

For når det kommer til hvilken vej, man tager, så handler det også om, at man som forælder skal føle sig tryg ved det.

“Der er nogle, som ikke er trygge ved, at baby skal spise mad, som ikke er pureret eller findelt. Det en god idé at begynde med noget, som man selv føler sig tryg ved. For de flestes vedkommende er det ting, som er bløde fra naturens side.

LÆS OGSÅ: Den store madguide: Det må din baby spise

Det kan være et kogt æg, torskerogn, banan, kogte grøntsager som gulerødder, broccoli, græskar, kartoffel. Selv er jeg også stor fan af vafler, bananpandekager og bagt havregrød,” lyder det fra Signe Severin, der også opfordrer til, at man lærer barnets brækrefleks at kende.

“I begyndelsen bliver barnets brækrefleks ofte aktiveret, og det kan godt virke skræmmende. Barnet ved ikke, hvad der skal ske, det har ikke alle de forestillinger, forventninger og bekymringer, vi sidder med som voksne. Det er vigtigt, at man ikke kaster sig selv helt derud, hvor man overhovedet ikke kan bunde, men de fleste af os vil være nervøse, når vi kaster os ud i det – så det vil altså kilde lidt i maven ligegyldig hvad,” siger Signe Severin.

Stop sammenligningerne

Det er en milepæl, når junior selv spiser. Men ligesom når det kommer til at kravle, gå eller tale, sker det på forskellige tidspunkter for forskellige børn. Og det er vigtigt at huske sig selv på.

“Man kan godt komme til at sammenligne sig med andre, når man går i gang med maden. Man ser børn, der bare kører maden ind, og så kan man blive usikker på, om der er noget galt, eller om man gør noget forkert, og hvorfor det hele ryger på gulvet frem for ned i maven.

Men for nogle tager det længere tid at lære end for andre, fordi børn jo altså bare er forskellige. Og så er det vigtigt at huske sig selv på, at det til at begynde med handler mere om at se det som en spændende og sjov sanseleg for barnet og ikke noget, som skal gøre det mæt,” råder Signe Severin.

Og når det kommer til at sænke barren og droppe sammenligningerne, gælder det også madlavningen. Man er ikke en dårlig mor, fordi ens barn smager købemad.

“Jeg synes generelt, det er godt at kombinere både købemos- og grød og hjemmelavet. Det udvider barnets smagshorisont mest muligt. Der er absolut ikke noget galt i at servere det, som man tilføjer vand til eller klemmer ud af en klemmepose i ny og næ. Jeg er selv stor fan af at bruge de der klemmeposer med frugtmos en gang imellem – det er nemlig sjovt at anrette med dem, og det er der altså ikke noget skamfuldt i,” mener Signe Severin.

Giv mad, når baby er frisk

Om du kører skemad, fingermad, hjemmelavet mos, købemad eller en blanding af det hele, er det krævende i begyndelsen. Det fylder meget mentalt, og det sviner ofte også en del. Nogle gange er baby nysgerrig og viser interesse, andre gange har du måske stået og svedt i køkkenet forgæves. Men der er alligevel én ting, som er god at holde sig til, når det kommer til introduktionen af mad.

“Der er ikke faste regler for, hvornår det er et godt tidspunkt på dagen at give mad. Det afhænger af babys dagsform, og det kræver ret meget energi, når det er helt nyt, så det er godt, at baby er frisk. Jeg mener også, at man skal prøve at få det til at passe ind i babys egen rytme frem for at følge et generaliseret skema,” siger Signe Severin.

Det synspunkt deler Charlotte Seeger.

“Det er sjældent, at vi taler rytmer, når man begynder på mad. Men det er godt at tilbyde mad, når baby er udhvilet. Det er også vigtigt, at baby ikke er for sulten. For så bliver baby utålmodig og måltidet ikke vellykket,” mener Charlotte Seeger.

Dos & don'ts

Ligesom forældreskabet generelt er fyldt med gode råd, er der alligevel nogle retningslinjer, som er vigtige at holde sig til, når det kommer til maden.

“Børn under tre år må ikke få rå rodfrugter, rå æble og den slags hårde frugter og grøntsager. Der skal man koge det eller give det en omgang i mikroovnen. Nødder skal man også holde sig fra, for det kan små babyer ikke styre, og der er kvælningsrisiko,” siger Signe Severin.

Det er dog ikke alle retningslinjer, man behøver at tage lige bogstaveligt. Som for eksempel når det kommer til salt og mælk, mener Signe Severin.

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen trækker anbefaling tilbage: Fødsler bør ikke sættes i gang tidligere

“Man skal tænke over saltindholdet i maden, det er klart. Men det nytter heller ikke noget, at man ikke kan fungere som familie, fordi man bekymrer sig for meget over salt i maden. For at lære at spise handler i høj grad også om at få mange forskellige smagsoplevelser. Der er meget salt i parmesanost, leverpostej og spegepølse, og det er de færreste, der selv laver det, så det er uden salt, men man må altså gerne servere versionerne fra supermarkedet for børn en gang imellem.

Rabarber, spinat, selleri og ris – for bare at nævne nogle eksempler – indeholder også hver især nogle stoffer (blandt andet oxalsyre og arsen), der ikke er så godt for små børn i større mængder, men der sker ikke noget ved at de får lov til at smage på det en gang imellem. 

Det samme gælder komælk. Der er mange, der er bange for at give mælk, før barnet er fyldt et år, fordi de officielle anbefalinger vedrørende komælk som drik fejltolkes. Forældre bliver simpelthen bange for, at det er skadeligt. Men det gør ikke noget, at der eksempelvis er komælk i sovs eller pandekager. Det er ikke farligt. Anbefalingen handler ikke om allergi eller noget i den dur.

Det er lidt komplekst, men det handler blandt andet om, at børn hurtigt får et for højt proteinindtag ved at drikke komælk, hvilket muligvis kan lede til overvægt senere i livet. Derudover mætter komælk en del, og det kan dermed tage pladsen for andre fødevaregrupper,” forklarer Signe Severin.

Charlotte Seeger påpeger også, at det er forældrenes ansvar at skabe nogle gode rammer for måltidet.

“Højstolen er vigtig, for barnet skal sidde godt. Hvis ikke der er fodstøtte, kan det påvirke barnets spiseoplevelse. Og så skal man være opmærksom på at respektere babys grænser. Vi sørger for, at der kommer mad på bordet, og herfra er det op til baby. Det handler ikke om at mætte baby med overgangsmaden, det er stadigvæk mælken, der er det vigtigste for de helt små.

Så det handler om, at baby bliver tryg ved den nye store ting, der er i gang og lader det være en sanserejse at mærke maden og splatte med den og undersøge den. Det handler om at give baby en oplevelse ved bordet, og derfor skal vi være nærværende, og det er også godt selv at spise samtidigt, så baby spejler os.”