Farvel til bleen? Sådan hjælper du dit barn med at blive blefri

Hvornår er et barn klar til at begynde at øve sig i at gå på toilettet? Og hvornår er barnet parat til helt og holdent at smide bleen?

Er dit barn klar til blestop, når alle de andre på månestuen begynder at droppe bleen, er det klar, når det er halvandet, to, tre eller fire år, eller er det klar, når det er bevidst om, at det skal lave, og enten siger til eller konsekvent kravler under bordet på sit sædvanlige pruttested?

Og hvordan går man som forældre egentligt helt praktisk til bleafvænningen?

Spørgsmålene kan være mange omkring blestop – her får du eksperternes svar og gode råd.

Blefri hvornår?

Mange forældre vil gerne vide, præcis hvornår barnet er klar til at trappe ud af bleen. Men vi må væbne os med tålmodighed. Det præcise svar er nemlig lidt upræcist, for der skal gerne være to elementer til stede, før blestoppet bliver en succes.

"Børns kontakt mellem hjernen og lukkemuskulaturen er først udviklet, når barnet er omkring to år og tre måneder. Pigernes lidt hurtigere end drengenes. Hvis børn er renlige før da, så er det rent held", siger Lola Jensen, familievejleder.

Det vil sige, at barnet mentalt kan være klar fra denne alder, men ikke nødvendigvis er det. Et vigtigt råd er derfor, at man ikke går for højt op i barnets alder. Det andet element, der skal være tilstede er, at barnet også gerne skal vise interesse for at stoppe med at bruge ble.

"Det hjælper gevaldigt på succesmulighederne, at barnet selv er motiveret. Er det ikke motiveret, er det modsat meget sværere, end det behøver at være", forklarer Nadia Holmgren, psykologisk-pædagogisk rådgiver og familiecoach.

Fra barnet viser tegn til intellektuelt at være klar, handler det altså om at øve sig i at nå på toilettet – ikke at blive regulært blefri.

Blestop skal være når barnet er klar

"Hvis dit barn ikke er parat, bliver projektet en fiasko, og det kan ende med, at bleen må på igen. Det forvirrer barnet, og så har du forpasset chancen for at få en god start på blestoppet", siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen og forklarer, at børn allerede i halvandetårsalderen begynder at registrere, når der er pletskud i bleen.

Ifølge Lola Jensen får det mange forældre til at tænke, at det er nu, bleen skal udfases, så de næsten får presset barnet på potten. For nogen lykkes det, at barnet bliver renlige, men hvis det mest har været forældrenes projekt, så kommer det som regel til at give bagslag senere, når barnet af sig selv er parat og kan mærke sin lukkemuskulatur og helt naturligt vil eksperimentere med den.

"Bagslaget viser sig ved, at det renlige barn begynder at tisse og have afføring i bukserne igen. Ikke bare ved enkelte lejligheder, men så ofte, at barnet ikke længere kan betegnes som renligt. Og så bliver mor og far typisk meget irriterede. Den irritation stresser barnet", siger Lola Jensen.

Blefri – hvordan gør man?

Men selv når man er sikker på, at barnet gør tegn til at være klar, og at det er barnets ønske om at smide bleen, der baner vejen, vil du måske alligevel finde dig selv ved taster og skrive: ”Smid bleen hvordan?” For hvordan hulen gør man helt lavpraktisk?

Margrethe Brun Hansen råder til, at man et stykke tid inden projektets start begynder at forberede barnet på at blive toiletmodent:

"Når dit barn begynder at fortælle dig, at der er gevinst i bleen, er det meget vigtigt, at du roser det for at have sagt til, og at du reagerer ved at gå ud og skifte bleen. Senere siger dit barn til, mens det tisser", siger hun.

Når det når dertil, er det en god idé at gå ud på potten for at se, om der kommer lidt mere. På den måde oplever dit barn, at når man skal tisse, så går man på toilettet, siger Margrethe Brun Hansen.

Bleafvænning på potte eller toilet?

Når så vinduet opstår, barnet italesætter, at det tisser eller skal tisse, og det selv er super motiveret for ikke at tisse i bleen, så melder næste spørgsmål sig. Skal pottetræningen foregå på potte eller toilettet?

"Jeg råder til, at man dels tager højde for barnets anatomi og egne præferencer, og hvad der ellers passer til forholdene. Er der plads til en potte, eller er det bedre med et barnesæde til toilettet og en fodskammel? Hvis barnets synes én ting er sjovere end en anden, kan det i sig selv motivere, og så er det dét, I skal vælge", råder Nadia Holmgren.

Det ene er med andre ord ikke i udgangspunktet bedre end det andet.

LÆS OGSÅ: Stor guide: Vi tester 11 forskellige bleer

Pottetræning: øvelse gør mester

Nye færdigheder kræver som bekendt, at man øver sig. Og når det kommer til træning i renlighed, har dit barn har brug for din hjælp til at blive mindet om at mærke efter og prøve at komme på toilettet, men i særdeleshed også din ros for både sit engagement og sine succeser.

"Det er vigtigt, at du ikke overlader det til barnet selv at sige til, for i begyndelsen har dit barn brug for støtte til at være på forkant med toiletbesøgene", siger Margrethe Brun Hansen.

Når det er tid, går I ud på toilettet og læser en bog og ser, om der sker noget. Hvis barnet er midt i en leg, gider det måske ikke, men du skal holde fast, siger hun og uddyber, at barnets indre potte-ur ikke altid går helt efter planen.

"Derfor skal du ikke blive skuffet, hvis toiletbesøget ikke giver pote. Anderkend i stedet barnet for forsøget – og sker der alligevel et lille uheld i bukserne, skal du tage det med ophøjet ro," siger hun.

Bleafvænning og uheld i bukserne

Uheld i bukserne kan være dødfrustrerende for både barn og forældre, og som voksen kan man begynde at spekulere på, hvor mange uheld i bukserne, der er normalt og acceptabelt. Men uheld er simpelthen en del af øvelsen, lyder det.

"Nogle gange vil I nå det og andre ikke, men hvis du sætter ord på det, der sker, ved for eksempel at sige ‘du kunne lige mærke, at du skulle tisse, det var flot’, opfanger dit barn hurtigere idéen", siger Margrethe Brun Hansen.

Har man fået presset barnet ud af bleen, før det helt var klar, kan man dog opleve flere uheld, ifølge Lola Jensen. Uheldene kan specielt tage til i forbindelse med omvæltninger i barnets liv, som institutionsskift, skilsmisse eller en flytning, forklarer hun. Men uanset hvad er det med at holde fokus på at øve sig og rose for indsatsen, og ikke udskamme eller overveje at gå tilbage til bleen.

"Du skal vise dit barn, at det er helt okay, hvis det går galt, og du må endelig ikke give ham ble på igen. Så tager du modet fra barnet", siger Margrethe Brun Hansen.

Blefri med klistermærker

I tilfælde med tilbagefald, eller hvis man oplever, at barnet har brug for lidt ekstra motivation for at fortsætte toiletøvelserne, kan det være godt med et motivationssystem såsom klistermærker, der gives for hver levering på potten og sættes på et ark karton.

"Klistermærkesystem kan være rigtig en god måde at fejre toiletsucceserne. Så kan barnet med egne øjne se resultaterne, og at det får flere klistermærker for hver dag. Det giver barnet en fornemmelse af fremskridt, mestring og stolthed, og det viser barnet, at selvom der er en smutter eller tre, så er der mange flere succeser", siger Nadia Holmgren.

Det kan også være en anden lille gevinst, men aldrig regulære gaver eller slik, forklarer hun:

"Gør man det, hæver man hele tiden indsatsen og lærer barnet, at der skal belønninger på bordet hver gang – og at belønninger i øvrigt skal øges løbende for at opretholde belønningsfølelsen. Og dét er på ingen måde holdbart i længden", siger Nadia Holmgren.

Hun anbefaler ikke klistermærkemetode til generelle ting, børn skal lære, såsom at bære ud fra bordet, børste tænder eller tage tøj på, men at det holdes på kortvarige engangslærdomme i livet.