Christina var 30, da hun lærte at stå på ski: Her er hendes bedste råd til nybegyndere
Vores Børns chefredaktør Christina B. Kjeldsen lærte at stå på ski samtidigt med sine børn – og selv om de første par vinterferier var udfordrende, så er hun lykkelig over, at hun gjorde indsatsen. I dag har hun været i det meste af Norden på ski med sine to drenge – her får du hendes tips til gode steder, I kan udforske sammen og skilærerens råd til den bedste skiferie med ungerne.
Jeg var 30 år, da jeg lærte at stå på ski. Eller lad mig sige det sådan – begyndte at lære det.
Mine to drenge var to og fem år, da de fik spændt deres første ski på, og indenfor få dage gav de deres mor sved på panden på selv den allermindste børnebakke, vi kunne finde på skianlægget i svenske Idre Fjäll.
Jeg gik på skiskole, mens de gik på skiskole, og når vi var sammen, øvede vi os sammen på børnebakkerne og pustede ud trætte og rødkindede i hytten. Var det hårdt? Ja! Absolut! Det var udmattende de første mange skiferier, hvor både jeg og børnenes far trængte til mere ferie, når vi vendte hjem.
Det er svært at lære noget nyt, og det er endnu sværere at lære det, mens man pædagogisk skal guide to små drenge til at blive ved, også når man selv er udkørt og øm i lårene. Og så i også skal øvrigt smøre madpakker, have chokolade klar, hvis de pludseligt går sukkerkolde, tørre deres våde sokker og flyverdragter, tørre deres øjne, når de falder, næser, når de snotter, slæbe deres ski og støvler og, og, og …
Skiferie er et udstyrsstykke uden lige, der kræver pakning og planlægning, skileje, snekæder på bilen, liftkort, skiskole og alt muligt andet, som en chartertur sydpå med sandaler og shorts i kufferten ikke gør. Ikke desto mindre elsker jeg det.
For de første hårde sæsoner, hvor både mine drenge og jeg var begyndere på bakkerne, bar jo frugt, og da vi senere flyttede til Norge i nogle år, var vi alle rutinerede alpinister – og havde endda overskud til at lære en ny disciplin, langrend.
I dag er det noget af det bedste jeg ved, når mine drenge og jeg er på ski. Når vi har kaffe og kiks i rygsækken og drager afsted, når jeg ser dem drøne elegant ned ad de stejleste pister, mens jeg selv tager nogle store, bløde sving bag dem.
Når vi sidder i liften og snakker om, hvor vi vil køre hen nu, når vi deler en chokolade og når vi igen sammen sidder med røde kinder i hytten om aftenen. Nu er det den vigtigste, og ofte eneste, slags ferie, jeg prioriterer at spare op til hvert år, og jeg fortryder ikke, at jeg investerede tid, penge og kræfter i de første strabadserene ture. Jeg håber, du får mod på at prøve det selv med dine børn, når du har været igennem siderne her.
Norden kalder
Er du en begynderfamilie, kan det føles dejligt trygt at starte sit skieventyr i Sverige og Norge. Her er ikke nogen stor after-ski-scene, og de fleste skigæster er børnefamilier. Det giver ro og tryghed, både på skiskolen og på og udenfor pisterne.
Liftkortene er også billigere end de er på de store anlæg syd for Tyskland, og det hjælper også lidt på feriebudgettet. Især nu hvor både den svenske og den norske kronekurs er belejligt lave.
Ulricehamn ligger lunt for danskerne – kun godt fire timer i bil fra København, mens jyderne kan tage turen med færgen fra Frederikshavn til Göteborg, hvorfra der er lige knap 100 km til skibakken. Ulricehamn er et af Sydsveriges mest populære skisportssteder blandt andet på grund af det smukke terræn og den hyggelig by nær ved. Der er 7 lifter og 7 pister i området med den store snepark til snowboardere i midten Længste nedkørsel er 850 meter, og den højeste faldhøjde er 135 meter. Og det er rigeligt, hvis man er helt ny på ski. Se mere på Skibikehike.se
Annonse
Falköping Alpin er en lille naturskøn og hyggelig skiperle, drevet af lokale skientusiaster. Samtidigt er Falköping den mest snesikre af de sydsvenske områder – placeret lige lidt højere og lidt længere inde i landet, end de andre. Et godt sted at starte, prøve familien og børnene af på ski eller varme op til den lange skiferie. I bil ca. 4,5 timer fra hovedstaden, eller med færge fra Frederikshavn til Gøteborg, hvorfra der er ca. en times kørsel. Her er fire nedfarter i blå og røde kategorier. De sorte er her ingen af, og Falköping har i det hele taget familien og naturoplevelserne i fokus. Se mere på Falkopingalpin.com
Tænker du, at I sagtens kan klare en længere biltur, så ligger norske Hafjell belejligt tæt på hovedvejen E6 og kun omkring otte timer væk fra hovedstadsområdet i bil. I kan jo også tage Oslofærgen, og så er der kun knap tre timer i bil fra færgen. Her er masser af mulighed for ungerne til at folde sig ud på de mange grønne og blå nedfarter, og er der mod på mere, er her også en del rød og et par sorte. Hafjelltoppen ligger mere end 1000 meter over havet, og her er rimelig sikkerhed for sne så langt øjet rækker fra nytår og frem til påske. Hafjell har en størrelse, der er til at overskue, men I får stadig følelsen af at være ’rigtigt’ i fjeldet. – og så er der også dejlige langrendsløjper, hvis I har lyst til det.
På den svenske side kan du sætte GPS’en til Lofsdalen, et lidt overset svensk skiområde. Her er der mere natur end på mange af de andre skianlæg, og området ligger på kanten af en stor nationalpark i et af Sveriges mest bjørnerige områder. Men bare rolig, de sover om vinteren. Lofsdalens maskot er selvfølgelig bjørnen Loffe, og ham kan ungerne møde i børneområdet, ligesom at han inviterer børnene på kakao og pølser i sin hytte i skoven på skiskolens sidste dag. Det er et hit!
Lofsdalen har nogle gode, lange nedfarter fra toppen, hvor ungerne også kan være med, samtidigt med at der er masser af faldhøjde til de mere rutinerede voksne. Man kan køre med et lille bæltekøretøj over den frosne sø og op til vaffelhytten i Nationalparken, det skal også prøves! Se mere på Lofsdalen.se
Annonse
Østrig lokker
Mod syd står alpernes store skisportssteder og lokker med mange pister og masser af afterski, der dog sjældent er relevant for børnefamilierne. Til gengæld er her ofte lunere. Og det er rart.
Det lille skisted Lofer er den perfekte indgang til alperne, for det ligger som et lille begyndervenligt smørhul på grænsen til de helt store bjerge, som knejser rundt om pisterne. Lofer ligger lige syd for München og er et af de første skiområder, I kommer til i denne side af Østrig.
Lofers skiområde er vokset fra en lille lokal skibakke til det skønne men stadig overskuelige område, det er blevet til nu med både gondoler og stolelifte, store og små bakker. Her er flere skiskoler med danske instruktører, ligesom der er ved mange af de andre skianlæg i alperne, men det hele er bare lidt hyggeligere i Lofer, for her er ikke skudt store skihoteller frem (endnu), og Lofer har i stedet bevaret sin lille, traditionelle østrigske bykerne med flot udsmykkede huse.
Der er mange lokale på pisterne og en stemning af uspoleret og oprindelig skiglæde her i hjertet af Salzburger Saalachtal. Brug Jeres hviledag på at udforske de hyggelige små stier rundt om Lofer, booke en hulevandring, besøge chokoladefabrikken med tilhørende cafe eller spise østrigsk kage på Dankl. Fordi det lille lokalsamfund er bevaret, er der også stor fastelavnsfejring og flere skønne markeder i løbet af sæsonen i Lofer. Den danske skiinstruktør Ida har arbejdet i Lofer i flere sæsoner og er ikke i tvivl om, hvad hun vil anbefale til frokost.
”Skiinstruktørernes klare favorit er Lofers slagter, Rass. Her kan man købe en lille sandwich kaldet en “semmel” for 2-3€! Det er den perfekte madpakke til bjerget, og man kan vælge mellem et hav af pålæg, og du kan sågar også få en varm bøf med smeltet ost i din semmel.”
