Hvordan lærer vi vores søn at tie stille?

Spørgsmål:

Kære Janne Clevin,

Vi har en søn på 8 år, der går i 1. klasse. Vores problem er, at han snakker for meget! Det har været et problem det meste af hans liv men selvfølgelig specielt nu, hvor han går i skole.

Han har en kommentar til alt, vil gerne fortælle hele tiden, er med overalt og har derfor også svært ved at koncentrere sig.

Hvordan træner man ham i ”at tie stille”? På mange måder er det jo godt nok, at han er med og er udadvendt, og han har da også altid været god til at tale – men nu er det jo blevet tid til, at han lærer, hvornår han skal tale, og hvornår han skal tie.

Med venlig hilsen

Lone E.

Læs skolelærerens svar på næste side.

Svar:

Kære Lone E.,

Du har fuldstændig ret, det er tid til at lære det – og det skal gå ret hurtigt. Jeg går ud fra, at skolen også synes, han taler for meget.

I en klasse med op til 28 elever, er det meget ødelæggende for undervisningen, hvis der er for mange, som synes, de har eneret til at afbryde med mere. Det at kunne forstå, at der er andre end én selv i denne verden, er en nødvendighed selv for små børn.

Vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis ikke vi hjælper dem til denne forståelse. Hvordan, man lærer at tie, er svært at sige, men du kan jo prøve følgende idéer. Jeg har med held prøvet det i skolen. Din søn skal være med på idéen, han skal synes, det er lidt sjovt at prøve disse ”lege”.

1. Giv din søn taletid, når I sidder sammen. Mange mobiltelefoner har nedtællingsur, som er særdeles gode at bruge. Hver gang han taler, trækkes tid fra, og til sidst er der ikke mere tid tilbage, og han bliver nødt til at tie.

2. Køb en pose slik, og læg 10 stykker på bordet. For hver gang din søn taler, når det ikke er hans tur, tager du et stykke slik fra hans bunke over i din. Øvelsen kan gentages, hvis den virker.

3. Lad din søn selv føre regnskab med, hvor tit han afbryder. Lav en statistik over ugens overtrædelser.

Alle disse råd er ment som noget, man kun skal gøre, hvis stemningen i jeres familie er god – det skal gøres med et glimt i øjet, men også med den alvor, der er nødvendig for, at din søn forstår, at hans taletid snart er opbrugt, og folks tolerance ditto.

Tænk at disse råd skulle komme fra en lærer med 32 års erfaring, men mange af dem har virket, og vi har samtidig haft det sjovt med det. I skolen møder vi nemlig oftere og oftere elever, som ikke kender begrænsningens kunst.

Venlig hilsen Janne Clevin