Skole

Faktaboks

Janne Clevin har været lærer i folkeskolen i mere end 30 år og er, som datter af alle tiders børneven, Jørgen Clevin, ud af en børneglad familie.

Har du et spørgsmål om dit barns skole?

Spørg Janne Clevin, som har været folkeskolelærer i over 30 år.

Hun er ud af en børneglad familie som datter af alle tiders børneven, Jørgen Clevin. Send dit spørgsmål til skole@juniormag.dk

Faktaboks

Er din søn gået i stå med læsningen??Er du i tvivl om, hvilken skole du skal vælge til din datter? Har du spørgsmål til skole-hjem-samarbejde? Eller vil du vide mere om reglerne for ferie uden for skoleferierne?

Har du spørgsmål om dit barns skolegang, så skriv til lærer Janne Clevin på skole@juniormag.dk

OBS! Juniors redaktion udvælger hver måned spørgsmål til besvarelse. Eksperten svarer altså IKKE på alle spørgsmål, men kun de udvalgte.

Brevkasse spørgsmål: Frygtelig lærer i 0. klasse

Hej Janne,

Jeg skriver til dig, fordi vi er meget usikre på, om vores børn har det godt i skolen.

De er tvillinger og går i 0. klasse. begge børn har forandret sig meget, hvilket, vi er usikre på, er normalt.

Vores børn fortæller nogle ting, som, vi ikke synes, er rimelige.

Vores datter har problemer med talen. Og efter at have gået i 0. et par uger, kom hun hjem og spurgte, om man godt kan komme tilbage til børnehaven. Vi sagde nej og spurgte ind til hvorfor, hun vil vide det? Hun svarede, at det siger hendes lærer, at man gør, hvis man ikke kan finde ud af tingene. Dette har vi snakket med læreren om. Men inden vores møde med hende, havde hun snakket med vores datter, hvilket, jeg ikke synes, er rimeligt, da vores pige 6 år skulle stå og forsvare sig over for en lærer.

Der er en pige i klassen, som styrer klassen, hvilket læreren godt er klar over. Men der bliver ikke gjort noget ved det.

I går morges kom min søn og spurgte, om hvorfor læreren ikke arbejdede i et fængsel! om aftenen snakkede vi, om hvorfor han sagde det:

”Jo, for hun er meget ond. Jeg fik sagt til Martin, at jeg ikke kunne lide ananas, så siger læreren, at det hedder det ikke, men det hedder: ”Jeg bryder mig ikke om det.”

Og da min søn spurgte hende, om de ikke skulle på biblioteket, som de plejede? (han går meget op i rutiner) var hendes svar bare: ”Det skal du ikke bekymre dig om.” Så begyndte min søn at græde, da han fortalte, at klassen havde fået slikpinde, fordi der var en, der skulle flytte. De havde alle åbnet dem, men desværre kom min søn til at snakke med den i munden, hvorpå læreren hev den ud og smed den i skraldespanden! – og han sagde, at de andre også sad og snakkede.

Vi har snakket med andre forældre i klassen, og de fortæller også, at de glæder sig meget, til dette år er omme. Jeg har prøvet at få en samtale med skolelederen, hvilket ikke kan lade sig gøre, da vi selv i samarbejde med lærer skal løse problemet, men hvordan gør man det, når hun er problemet?

Vores datter skal nu på taleskole. Begge børn har forandret sig så meget, at vi næsten ikke kan magte dem herhjemme, de virker meget frustrerede og ude af balance, i forhold til da de gik i børnehave. Vi som familie har ikke lavet om på noget, så derfor forbinder jeg ikke problemerne med noget herhjemme.

Med venlig hilsen

Charlotte

Kære Charlotte,

Det er altid en omvæltning for et barn at komme i skole. Der er mange andre børn i børnehaveklassen og antallet af voksne gevaldigt minimeret, og dagens indhold væsentlig anderledes end i børnehaven. Så det alene kan skabe en stor utryghed for de fleste børn i starten.

Det lyder som om, der er mange ting at tage fat på i dine børns børnehaveklasse. Læreren siger og gør ting, som for mig lyder helt uacceptable. Fortæl børnehaveklasselederen, at I ønsker at mødes med hende, og hvis ikke hun ønsker det, så send hende og skolens ledelse et brev, hvor I skriver meget klart og tydeligt, at I ikke ønsker at høre tingene gennem jeres datter, men foretrækker at mødes med hende og blive orienteret om eventuelle tilbageflytninger til børnehaven. En sådan henvendelse kan en lærer ikke sidde overhørig. Men skulle det alligevel ske, er der andre udveje.

Forældre kan, hvis ikke de er i stand til at klare problemerne selv, henvende sig til deres eget organ, nemlig Skolebestyrelsen på skolen. Forelæg dem jeres bekymringer med hensyn til, om tingene foregår, som de skal i børnehaveklassen, og vedlæg alle de breve og henvendelser, I har sendt til skolen og børnehaveklasselederen. Bestyrelsen holder månedlige møder med skolens ledelse, så her må der kunne ske noget i sagen.

Den sidste udvej er selvfølgelig at flytte jeres søn til en anden skole, eller hvis det er muligt at få flyttet ham til en parallelklasse, så han kunne få et rigtigt godt år, før det går løs i 1. klasse med helt nye lærere.

Håber, du kunne bruge rådene.

Venlig hilsen Janne Clevin

Dansk skole i Thailand

Med formålet at give danske familier mulighed for at tage et break fra hverdagen og opholde sig længere tid i udlandet, åbner Danske skolen thailand den 5. januar 2009 som en filial til den svenskejede Lanta Sanuk School i thailand.

Skolen følger dansk læseplan og er åben for elever fra 1. til 6. klassetrin, som opholder sig mindst 4 uger på Koh Lanta i perioden 5. januar-27. marts 2009. Initiativtagere til skolen er danskerne Christina og Søren Siefert. De flyttede i august 2006 til Koh Lanta med deres to børn og driver nu rejsebureauet Lanta Hideaways

Kilde: www.danskeskolenthailand.dk

Børn og brandsikkerhed

Et nyt undervisningsmateriale om brand er netop sendt ud til de danske børnehaver. Materialet består af elevbogen, ”Da legehuset brændte,” et ark ”Futteklistermærker” og en lærervejledning.

”Da legehuset brændte” er historien om Keld og Hanne, som koger suppe i legehuset. Og pludselig går det galt, og legehuset brænder. Kan de slukke ilden? Sidst i bogen er der nogle forældresider med idéer til samtaler med barnet om emnet. Det er her, barnet skal placere klistermærkerne. Lærervejledningen har forslag til undervisningsforløb med samtaler og forskellige øvelser med historien om Keld og Hanne som udgangspunkt. Formålet med materialet er, at børn lærer om ild og brandsikkerhed, så de kan reagere rigtigt, hvis ulykken sker.

Kilde: beredskabsstyrelsen

Kontakt eksperterne: Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns skolegang? Så skriv til: Junior, Oxygen Magasiner A/S, Postbox 865, 2400 København NV. Eller mail til: skole@juniormag.dk