Forvirret over skoledistrikter? Sådan fungerer det frie skolevalg

Som forælder har du måske allerede en klar holdning til, hvilken skole junior skal spise sine madpakker og lære sit alfabet på. Men vidste du, at du allerede er tilknyttet en helt bestemt folkeskole blot ud fra din adresse?

I Danmark har vi frit skolevalg, men alle børn er ikke lige stillet, når der skal fordeles siddepladser på landets skoler. Som udgangspunkt har dit barn nemlig kun ret til at få en plads på den folkeskole, der ligger i det distrikt, hvor I bor eller opholder jer. Vil du have junior ind et andet sted, kræver det en ledig stol.

Det dikterer Folkeskoleloven, mens det er kommunalbestyrelsen, som bestemmer, hvilket område af byen netop dit distrikt dækker.

Typisk vil kommunalbestyrelsen dog justere på områderne hen ad vejen, og derfor kan distriktsskolen sagtens have ændret sig, fra dit første barn skulle starte, til nummer to pakker penalhuset. Det forklarer Rasmus Edelberg, landsformand i organisationen Skole og Forældre.

– Distrikterne er meget styrende for, hvilke og hvor mange børn, der kommer i skolerne, fordi en del forældre vælger den mulighed. Hvis der er alt for mange børn i forhold til, hvor mange der kan være på skolen, vil man derfor typisk ændre distriktet, så man fordeler børnene bedre, forklarer han.

Og her har kommunerne særligt to hensyn, som vejer tungt.

– Det er vigtigt, at man ikke får for mange eller for få to- eller tresprogede børn i den samme klasse. Derudover er det vigtigt, hvilke børn man sætter sammen, og nogle gange vil man se, at kommunerne med vilje lægger distriktet, så de får blandede børn. De må ikke kun komme fra villavejene. De skal også gerne være fra højhusene, om man så må sige.

Hvad gør du, hvis den bedste skole er udenfor distriktet?

Bor du i Roskilde Kommune, kan du altså ikke frit bestemme, hvilken af de 19 folkeskoler, junior skal slå sine folder på.

Men det er muligt at få dit barn ind på en anden folkeskole end den, du hører til – både til at begynde med, og hvis I senere skal skifte, forsikrer Rasmus Edelberg. Det kræver blot lidt ekstra arbejde og krydsede fingre.

– Hvis dit barn ikke er startet i skole endnu, kan du kan søge i kommunen om at få plads på en anden skole end den, der ligger i distriktet. Typisk vil det være sådan, at hvis der er plads, vil du få lov, men det er de kommunale retningslinjer, der bestemmer, siger han.

Kommunerne er nemlig nødt til at prioritere, så nogle folkeskoler ikke bliver overrendt af elever, mens andre står halvtomme tilbage. Derfor gælder det altid, at børnene i distriktet har førsteret, mens det i flere kommuner er sådan, at søskende til elever på skolen har andenprioritet. Til sidst kommer så alle andre.

Kommunerne kan dog selv vælge retningslinjerne, og du bør derfor altid tjekke efter, inden du søger om en anden folkeskole end distriktsskolen.

LÆS OGSÅ: Folkeskole eller privatskole: Dét skal du overveje, før du vælger skole til dit barn

Hvad gør du, hvis dit barn skal skifte skole?

Vil du gerne have junior ind på en anden skole, allerede inden hun er begyndt i 0. klasse, melder du det blot, når du bliver kontaktet af kommunen før skolestart. Er dit barn allerede startet i skole, gælder der dog andre regler, forklarer Rasmus Edelberg.

– I så fald skal du henvende dig til den nye skole og tage en dialog med dem om det. De vil så vurdere, om der er plads. Derefter skal du tage fat i den gamle skole og fortælle, at I ønsker at flytte. Du har altid krav på at få en plads til dit barn, men det krav har du kun på distriktsskolen, siger han.

Går junior på en af de frie grundskoler, og vil I gerne skifte til en folkeskole, er reglerne igen en anelse anderledes. Så har du nemlig viet pladsen på den distriktsskole, I hører til.

– Hvis det er tilfældet, vil kommunen derfor have mere frihedsgrad til at placere barnet der, hvor der er plads i kommunen, understreger landsformanden. 

Hvad betyder det for junior?

Der kan være mange grunde til, at du som forælder vælger en skole udenfor distriktet. Måske fungerer det ikke i den gamle skole, måske søger du en bestemt profil, nye lærere eller noget fjerde.

Fordelene kan være til at få øje på, men det er vigtigt, at du også husker at se på de negative sider, lyder det fra Rasmus Edelberg.

– Det kan både være godt og skidt at vælge en anden skole end den, der ligger i distriktet. Dit barn er måske glad for klassen, måske har den en idrætslinje eller lignende. Der er sikkert grunde til, at du har søgt skolen, og det kan vise sig at være godt, siger han.

Men i værste tilfælde kan det også gå udover juniors venskaber. Rykker han længere væk fra lokalsamfundet, vil det nemlig koste på den sociale konto.

– Det kan være negativt, at dit barn ikke har legekammerater tæt på, hvis skolen ligger langt væk. På den måde vil han dele et andet fællesskab end det lokale, og det sætter nogle streger i ens sociale landkort, lyder det fra Rasmus Edelberg, der dog understreger, at det ellers vil være begrænset, hvad det har af påvirkning på junior at vælge en anden skole end distriktsskolen.

Fagligt vil alle folkeskoler nemlig følge den samme lov, og derfor vil du sandsynligvis opleve, at forskellene er minimale fra skole til skole.