Folkeskole eller privatskole: Dét skal du vide, når du skal vælge skole til junior

Juniors børnehavetid synger på sidste vers, og du prøver at lande en plan for, hvor han nu skal sætte sine fødder.

Fagligheden skal selvfølgelig være i højsædet, og det er vigtigt, at han har det godt socialt. Men hvordan ved du, at du vælger den rette skole til lige netop dit barn? Og hvad er forskellen på en folkeskole og de frie grundskoler?

Det store skolevalg: Folkeskolen eller privatskolen?

Desværre findes der ingen skudsikre modeller, når det kommer til skolevalg, fortæller folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, der hverken fremhæver folkeskolen eller den frie grundskole som det bedre valg.

Han anerkender dog, at folkeskolen har været under hårdt pres de senere år, og at det har skudt antallet af børn, der vælger en privat- eller friskole, til vejrs. Faktisk har væksten været så kraftig, at Danmark nu ligger markant over gennemsnittet i OECD-landene.

Og det er der flere grunde til, mener Andreas Rasch-Christensen.

- Folkeskolen har været under pres, fordi man indførte en del på samme tid for 6-7 år siden. Samtidig med en skolereform ændrede man lærernes arbejdstider og havde en stor inklusionsindsats. Oveni kommer så en del skolesammenlægninger for år tilbage, som stadig forklarer størstedelen af vandringen, fordi flere forældre har oprettet en friskole i stedet, siger han og tilføjer, at det også kan skyldes, at forældre søger tryggere miljøer for deres børn med mere voksentid, end de kan få i store folkeskoleklasser.

Frie grundskoler, som eksempelvis en privat- eller en friskole, er omvendt kendt for en højere faglighed og disciplin, ligesom flere har bestemte traditioner for undervisningen. Og det kan være en fordel for nogle, forklarer Niels Egelund, professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

- Der er mange, som vælger en fri grundskole af faglige eller pædagogiske grunde. Det kan være, at de går efter en katolsk friskole, en Rudolf Steiner-skole eller lignende, som har bestemte traditioner. Og så er der dem, som vælger en gammeldags privatskole, der er kendetegnet af en høj grad af faglighed og disciplin. Og det er nok det, der især har trukket folk til gennem de seneste år, siger han.

LÆS OGSÅ: Hjælp dit barn med faglige udfordringer

Andreas Rasch-Christensen er enig, men han understreger, at det også kan blive en anelse for homogent.

- Ulempen ved en privatskole er, at det bliver for lidt udfordrende. En klasse, der kun består af ressourcestærke elever, lærer ikke nødvendigvis mere end en klasse med et godt mix. For når vi er sammen med nogen, som kan noget andet, udvikler vi os både fagligt og socialt, og her er fordelen ved folkeskolen, at den netop er folkets skole, lyder det.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, og hvad der er bedst for lige netop dit barn? Vi giver dig stof til eftertanke herunder.

1. Gå efter skoler i nærområdet

Læg karaktergennemsnit, undervisere og skoletype på hylden et øjeblik og start i stedet skolejagten med at undersøge dit nærområde. Ifølge begge eksperter er noget af det vigtigste ved skolevalget nemlig, at skolen er nem at komme til.  

- Hvis du vælger den folkeskole, der ligger i skoledistriktet, kan du være helt sikker på, at dit barn kommer til at gå i klasse med nogen, der bor tæt på. Og de første venner, man for alvor får, er gerne nogen, man har gået i klasse med. Og så er det jo godt, at de bor relativt tæt på, så man også kan være venner udenfor skolen, siger Niels Egelund og fremhæver også transporttiden som en vigtig faktor for både børn og deres forældre.

Andreas Rasch-Christensen anbefaler, at du ser efter, hvilke børn der bor i nærområdet, og hvilke børn dit barn går i børnehave med. Går det godt, så giver det nemlig mening at vælge det samme som dem.

- Og så kan det vise sig, at der er problemer, og at det kan være nødvendigt at vælge noget andet, men så må man tage det, når man kommer dertil, siger han.

LÆS OGSÅ: Madkasser og drikkedunke: Klar til skolestart

2. Undgå at låse dig fast på skoletypen

Er du blandt de heldige, der både har en folkeskole, friskole og en privatskole i baghaven, bør du starte med at undersøge dine muligheder grundigt, uden at have fokus på, om det er en privatskole, friskole eller folkeskole, der er tale om. I sidste ende kan det nemlig være underordnet, mener Andreas Rasch-Christensen.

- Mit bedste råd er som udgangspunkt, at du skal undgå at låse dig fast på, om det skal være en folkeskole eller friskole. Tag i stedet det bedste valg for dit barn og søg kendskab til skolerne i dit område, siger han og fortæller, at det netop er tendensen bag de fleste skolevalg i dag.

Sæt dig godt ind i, hvad der karakteriserer skolerne hver især. Hvilke elever går der? Og hvordan er lærerne? Du kan også tage på besøgsrunde eller undersøge, hvilke erfaringer der gemmer sig i nærområdet.

- Undersøg, hvad skolen er for en størrelse. Stil krav, udfordre dem og vær åben for at lære noget nyt af dem. Det kan også være en god ide at søge kontakt med andre forældre, der har børn i skolen, og høre om deres erfaringer, anbefaler folkeskoleeksperten.  

3. Tænk klasse i stedet for skole

Én ting er skolen som institution, men når du husker tilbage på din skolegang, hvad husker du så bedst? Er det undervisningen, skoletypen eller den klasse, du gik i?

For langt de fleste vil det være kammeraterne og lærerne, der har gjort størst indtryk, og lige netop derfor, kan det være en god idé at lægge skoletyperne og fagligheden på hylden og i stedet fokusere på klassen, råder Andreas Rasch-Christensen. 

- Skolen har ganske vist nogle fortællinger omkring sig, men det afgørende er jo klassen - det konkrete fællesskab, barnet bliver en del af. Desværre kan du ikke gøre så meget, men du skal vide, at selvom du vælger en god skole, så kan du være uheldig, at dit barn havner i en klasse, der ikke fungerer, eller som har en lærer, der ikke kan håndtere de konkrete udfordringer, siger han.

4. Find det gode mix

Hvordan ser den gode klasse så ud? Ifølge Niels Egelund og Andreas Rasch-Christensen er den bedste klasse dén, der har en god sammensætning af forskellige børn.

- Forskningsmæssigt er man enig om, at en relativt ligelig fordeling af ressourcesvage og ressourcestærke elever kan være godt, uden at man kan pege på et præcist størrelsesforhold.

Det fungerer godt fagligt og socialt, og de ressourcestærke elever har ind imellem gavn af at kunne arbejde sammen med ressourcesvage. Ikke at de skal være hjælpelærere, men de skal kunne lære at samarbejde med dem, siger Andreas Rasch-Christensen.

Og lige netop her er folkeskolen en stærk spiller, mener både han og Niels Egelund, der dog understreger, at det handler om at finde den gyldne mellemvej.

- Hvis der går mange børn i en klasse, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, så kræver det noget mere fra lærernes side for at få dem op på niveau. Og det betyder selvfølgelig, at lærerne har mindre tid til dem, der har en stærkere baggrund, og at det gennemsnitlige faglige niveau falder, siger professoren, der samtidig anbefaler en klassestørrelse på mellem 25 og 28 elever.

Selv den bedste sammensætning kan dog falde fra hinanden, hvis rammerne ikke er i orden. Derfor anbefaler begge eksperter, at du går efter en skole, der er kendt for at have lærere og pædagoger, som formår at holde godt styr på det sociale fællesskab.

LÆS OGSÅ: Skolestart: Sådan lærer du dit barn at sidde stille og lytte efter

5. Vælg skole efter dit barns temperament

Er dit barn en stille mus, der skal bruge ro for at komme ud af sin skal? Eller har du en buldrebasse, som hamrer derudaf?

At vælge en god skole handler i allerhøjeste grad om at se på, hvilket barn du har, forklarer Niels Egelund – og så vælge de rammer, som passer bedst til ham eller hende.

- Hvis du har et lidt sart barn, som ikke kan lide for meget støj og spektakel, så er det klart, at en lille friskole er mere tiltrækkende, fordi klasserne typisk er mindre. Har du derimod et barn, som holder af sport, sociale ting og sager og har mange kammerater, så er folkeskolen ofte bedre, forklarer han.

Har du et barn med indlæringsvanskeligheder, er valget dog ikke helt så simpelt, mener professoren og anbefaler, at du i så fald bør overveje sagen en ekstra gang.

- Der vil være nogle forældre, som vælger en friskole, hvis de har et barn med indlæringsvanskeligheder, men de glemmer, at støtte eller bistand på en friskole ikke er helt så nemt som på en folkeskole. For det skal søges i undervisningsministeriet, mens de i kommunerne har en pulje til de ting, siger han.