Derfor skal små børn undgå komælk

At sige mælk og baby i samme sætning er lige så naturligt som at sige mor og barn. Men hvis mælken ikke hedder brystmælk eller modermælkserstatning, skal du gå varsomt. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mælk fra køer undgås helt i barnets første leveår, for mælk indeholder mange proteiner, og der er en sammenhæng mellem små børns indtag af proteiner og overvægt senere i livet.

– Mange tror, at vores anbefaling har med udvikling af mælkeallergi at gøre, men det er ikke det, vi siger. Komælk er ikke farligt, men vi vil gerne bidrage til at forebygge overvægt senere i livet, siger Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske og arbejder med forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Mælk er ikke skidt – men fed

Komælk, altså sødmælk, letmælk og minimælk, har et meget højere proteinindhold, end der er i modermælken, bl.a. fordi kalve har et andet vækstmønster end mennesker og dermed et andet proteinbehov. Årsagen til anbefalingerne er altså ikke, at mælk pludseligt er blevet skidt, siger Annette Poulsen.

– Modermælkserstatning er faktisk lavet af komælk, men proteinindholdet er mindre, fordi modermælkserstatning er fremstillet, så det ligner modermælk mest muligt, siger hun.

Børn under 1 år må derfor gerne få modermælkserstatning, selvom der er komælk i.

Årsagen til anbefalingen er ikke, at børn bliver overvægtige af mælk lige nu og her. Risikoen for overvægt opstår først senere i livet. Men der er god grund til at forebygge overvægt allerede fra småbarnsstadiet.

– Vi kender ikke årsagssammenhængen mellem et højt indtag af proteiner tidligt i livet og den senere udvikling af overvægt, men forskning viser, at der er en sammenhæng. Derfor anbefaler vi nu, at man undgår komælk i barnets første leveår, siger Annette Poulsen.

Mælk, mælk, mælk

Når dit barn er 6-9 måneder kan anden mælk end modermælk og modermælkserstatninger afprøves i mindre mængder. Først når dit barn er omkring 9-måneder kan der gives højst 100 ml komælk i maden om dagen, fx i sovs eller i en lille portion yoghurt. At gå over til komælk kan kræve tilvænning, da det smager anderledes, men de fleste børn har ingen problemer med det, forklarer Annette Poulsen.

– Efter barnets første leveår anbefales kun letmælk, og først efter 2 år bør børn spise meget proteinrige produkter, fx skyr og hytteost, for fortsat at undgå, at barnet får for mange proteiner, siger hun.  

Et barn på 1 år bør ikke få mere end 500 ml. mælke- og surmælksprodukter om dagen. Hvis barnet får mere mælk, kan det være svært at have tilstrækkelig appetit til anden mad, og så bliver sammensætningen af måltiderne ikke optimal, tilføjer Annette Poulsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at alle grøntsager er prøvesmagt i løbet af det første leveår. I grøntsager findes en masse vigtige næringsstoffer, som barnet også har brug for, og jo tidligere grøntsagerne er prøvesmagt, jo nemmere glider de ned.

Fedmen vokser

Årsagen til de store problemer med overvægt bunder naturligvis ikke kun i et højt indtag af proteiner i de tidlige år. Andre faktorer spiller også ind.

– At man bliver overvægtig kan have at gøre med arv. Genetisk disposition er meget tungtvejende, når det kommer til fedme. Amning synes at have en vis beskyttende effekt på risikoen, og man synes også at kunne have en øget risiko for overvægt, hvis man er vokset meget hurtigt i de første leveår, siger Christian Mølgaard, professor og sektionsleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, hvor han bl.a. arbejder med børn og ernæring.

Derudover skyldes den stigende tendens til overvægt også det store indtag af hurtige kalorier og manglende motion, påpeger han.

Det er ikke kun Sundhedsstyrelsens anbefalinger til små børn vedrørende mælk, som har ændret sig. Medmindre barnet er født for tidligt, anbefaler styrelsen ikke længere jerntilskud, og Sundhedsstyrelsen fraråder heller ikke længere gluten til børn under 6 måneder.

Læs mere på Sundhedsstyrelsen.dk_