Sociolog: Moderskabet er mere end nogensinde før et valg eller fravalg

Livet er i stigende grad et projekt, vi selv er herre over. Noget, vi designer, som vi vil, og hvor moderskabet således er et til- eller fravalg, som vi gør os ud fra vores drømme om fremtiden.

Det mener sociolog og professor ved Syddansk Universitet Pernille Tanggaard Andersen.

Hun peger på, at en stigende velstand og uafhængighed gør, at en lang række kvinder i dag vælger at leve en tilværelse uden børn.

– Moderskabet er mere end nogensinde før et valg eller fravalg. Igennem de sidste 50 år har vi set en individualiseringsbølge, hvor individet er langt mere frisat til selv at designe vores eget livsprojekt, og de traditionelle bindinger til køn er i opbrud, siger hun og fortsætter:

– Vi gør ikke længere, som vi plejer, men designer selv og vælger til og fra i forhold til, hvordan det passer til vores liv. Og med hensyn til børn vil nogen sige, at det ikke nødvendigvis passer så godt ind i modernitetsfortællingen, fordi børn giver rødder og er meget forpligtende, og det passer ikke super godt til individualiseringen, der har stort fokus på friheden, siger hun.

Således viser tal fra Danmarks Statistik, at der i 2018 er 11,9 procent af voksne, danske kvinder, som lever uden børn. To af dem er Heidi Birch og Louise Olsen, som har fortalt deres historie til ALT.dk.

Til sammenligning lå tallet i 1991 på 8,2 procent.

Mens statistikkerne ikke skelner mellem ufrivilligt og frivilligt barnløse, viser de imidlertid, at andelen af mænd er en smule større.

Tal fra Landspatientregistret viser desuden, at der i 2017 var 550 kvinder i alderen 25-39, som lod sig sterilisere, hvoraf størstedelen blev foretaget i Region Hovedstaden.

Vi søger det fælles grundlag

Trods en relativt stor andel af kvinder, der vælger et barnfrit liv, melder flere om en generel stigmatisering fra deres omverden, når de fortæller, at de frivilligt har valgt moderskabet fra.

Er de egoistiske? Hvad så når de bliver gamle? Og mon ikke, de bliver klogere en dag? 

Fordommene er mange, og det er der en ganske særlig grund til, mener Pernille Tanggaard Andersen.

– De kulturelle overleveringer mellem generationer og i det danske samfund generelt gør, at vi stadig har nogle fasttømrede, stereotype forestillinger om, hvad en rigtig kvinde er. Og selvom vi ser en tendens til, at flere og flere vælger børn fra, er det stadig ikke hovedparten. Det er en minoritetsgruppering, som bryder med majoritetens logik, og derfor ser man en stærk reaktion, der er supersvær at bryde med. For det handler langt hen ad vejen om, at vi gerne vil kunne spejle os i hinanden og have et fælles grundlag. Og så kan man ikke forstå, når nogen er anderledes, siger hun.

Flere kvinder fremhæver også, at mænd, der vælger at leve uden børn, oplever mindre stigmatisering. At det er et lettere valg. Hvad tænker du om det?

– Det må igen have noget at gøre med de stereotype kønsrolleforventninger, hvor manden er hovedforsørgeren, og kvinden er den primære omsorgsperson. Vi lægger under for de kulturelle overleveringer, og der bliver kvinden ofte sat lig med hjem, børn og omsorg, mens manden bliver sat lig med at have karriere og at kunne forsørge huset. Og det er måske forkert at tænke sådan, men det kan vi ikke helt se os fri for. Det har stadig betydning. Så det er forestillinger om, hvordan man skal gøre sit køn ”rigtigt”, som hersker.

To grupperinger af frivilligt barnløse

Mens frivillig barnløshed langt hen ad vejen er et tilvalg, peger Pernille Tanggaard Andersen også på, at der i dag findes to grupperinger, som mudrer den umiddelbare forestilling om en kvinde uden børn:

Dem, der tager en aktiv beslutning, og dem, hvor tiden blot løber ud.

– Der er den ene meget hardcore kategori, hvor man allerede som tidligt ung kvinde bestemmer sig for, at det med børn ”ikke er for mig”. At man vil gøre noget andet med sit liv og frisætte sig fra de gængse rollemønstre. Men jeg mener også, at der er modsætningen, hvor barnløsheden kun delvist er selvvalgt. Hvor det bare ikke har passet ind at få et barn, og pludselig kan det måske slet ikke lade sig gøre længere. Så det med frivillig barnløshed skal man måske også sætte lidt i citationstegn, fordi der nok også er en gruppe, hvor udfaldet er det samme, men hvor det måske ikke var et aktivt valg, siger hun.

Kan det være et problem, at kvinder vælger børn fra?

– Ja, det kan man godt sige. Som samfund er det godt, at vi kan reproducere os selv. Og det kan vi også fint nu. Men hvis der kommer en ubalance i generationerne, så vil det jo blive et problem for nationaløkonomien, for hvem skal så tage sig af de ældre, børnene og så videre? Samfundsmæssigt er der et behov for, at generationerne er relativt lige store, og at der er forholdsvist lige mange mennesker, hvor det i den nære familie måske har mindre betydning.