Til at begynde med var Sofie Bay egentlig ikke
så glad for idéen om at give sine børn lommepenge.
”Der var noget inde i mig, der strittede ved
tanken. Det lød ikke rigtigt i mine ører, at nogen i familien skulle have penge
for at tage af bordet, mens andre skal gøre det gratis,” fortæller Sofie Bay,
som
Til daglig er Sofie Bay medstifter af
Pengero.dk, som hjælper andre med at skabe struktur i deres økonomi, og i
forbindelse med sit arbejde har hun dykket ned i meget forskning, der handler
om, hvad lommepenge betyder for børns forhold til penge.
”Al forskning peger på, at de børn og unge,
der får lommepenge, oftere får et fritidsjob og de unge, der har et fritidsjob,
gennemfører oftere en ungdomsuddannelse end dem, der ikke gør. Alt det, er jeg
klar over og har sat mig ind i – alligevel havde jeg en personlig modstand
overfor, at nogle i min egen familie skulle få penge for at hjælpe til og være
en del af fællesskabet derhjemme,” fortæller Sofie Bay.
Men en dag faldt hun over en model for
lommepenge, som beskrev, hvordan børn skal have lommepenge uden at skulle
arbejde for det.
”Mine børn var forholdsvis små, da vi begyndte
på lommepenge, og det var vigtigt for mig, at de ikke ville forbinde det med at
hjælpe til med at få penge. Og derfor blev det denne model vi kastede os ud i. Fast
hver uge fik børnene simpelthen bare penge på hånden for at lære at bruge
penge. Man ved nemlig fra forskning, at børn har godt af at gøre sig sine egne
erfaringer med penge”, fortæller Sofie Bay.
Den største læring
Og netop dét at lære af egne erfaringer er
noget, som Sofie Bays 6-årige søn fik
meget ud af, da han forelskede sig i et stykke legetøj, som kostede mere, end
hans mor ville have foretrukket.
”Min søn havde fået julepenge af sin oldemor,
der havde givet alt for mange penge til et alt for lille barn. Og jeg måtte
bare bide mig selv i tungen, da han stod og købte en eller anden bamse til 500
kroner,” siger Sofie Bay.
”Jeg havde så meget lyst til at sige – og jeg
prøvede også, vil jeg indrømme – at ”er
du nu sikker på, at den bamse også er sjov om noget tid?” og ”er der ikke noget
andet, der er mere fedt?,” men han var iskold. Det var bare den bamse, han
ville have, så den købte han.”
Ifølge Sofie Bay blev det den største læring
for ham nogensinde at bruge de penge, og det er blevet omdrejningspunkt for
mange gode pengesamtaler.
”Præcis to uger efter var han skuffet over,
hvad den dér bamse kunne, og så vil han af med den. Først så prøver han at
sælge den til sin lillesøster. Der går det op for ham at brugt-bamsemarkedet
virkelig er skidt. Så ville han have, at vi skulle sælge den på Den Blå Avis,
hvor markedet heller ikke var godt. Og vi forklarede ham, at så ville han
skulle ned på 100 kroner, hvis han skulle kunne sælge den, og det blev en
ekstra øjenåbner for ham, at ting kan miste så meget værdi, når man skal
videresælge det.”
Lommekassen og målkassen
Sofie Bay kunne hurtigt se, hvordan det havde
stor betydning for hendes søns opfattelse af penge, at han selv lærte at
administrere dem.
Men hun så også et behov for at give sine børn
yderligere indsigt i, hvordan penge kan have værdi både i dag og på længere
sigt.
”Jeg traf også en beslutning, der hed, at når
de får penge kun for at øve sig i at have penge, så ville jeg bestemme
strukturen," siger hun og fortsætter:
”Så hver gang, de fik lommepenge, så fik de f.eks.
10 kr. eller 20 kr. afhængig af deres alder. Og derfra skulle halvdelen over i
en kasse, der hedder ”På lommen,” som de kan bruge til sjove ting her og nu.
Den anden halvdel skulle over i en kasse, hvor de havde sat sig et konkret
mål.”
Når Sofie Bays børn i dag får f.eks. julepenge
på hånden, er det helt naturligt for dem at dele pengene op på denne måde.
”De gør det bare af sig selv. Og det er den
bedste gave, jeg har givet dem, at de har den her struktur at læne sig ind i. At
de har fået erfaring med, at det er muligt at fyre penge af på noget dejligt
nede i Brugsen allerede i dag, samtidig med, at de også kommer til at få råd
til de ting, de ægte drømmer om.”
