Katrine er solomor: ”Jeg mangler én, der giver mig et kram og en high five”

Hvorfor valgte du at få et barn alene?

"Jeg fik min ældste datter, Vega, med min ekskone, og allerede dengang, var det et stort ønske for mig, at Vega skulle have søskende. Da hun var halvandet år, blev jeg alene, og derefter gik der lang tid, hvor jeg håbede på at finde en kæreste, der var med på projekt-lillebror eller -søster. Det kan stadig være svært for mig at sige højt, men på et tidspunkt opgav jeg drømmen og tog beslutningen om at gøre det selv."

Var det en svær beslutning?

"Vega blev ret hurtigt skilsmissebarn i en deleordning. Og selvom jeg altid savner hende, når hun ikke er hos mig, så begyndte jeg også at være glad for den tid, hvor der ikke var et barn, jeg skulle tage mig af: Jeg kunne pludselig dyrke en masse sport, og jeg havde tid til at se mine venner, når Vega var hos sin mama."

"Derfor tænkte jeg meget over den frihed, jeg ville miste, hvis jeg pludselig stod med et lille barn alene. Jeg tænkte også over, om det var en opgave, jeg kunne løfte selv. Men det, der fyldte mest, var, at det føltes så definitivt, at jeg havde opgivet at finde en kæreste at skabe en familie med."

Hvordan er det at være alene-mor sammenlignet med at være to?

"Da jeg blev mor første gang, kunne vi dele opgaverne og skiftes til at få en pause. Efter Olga kom til verden, indså jeg, hvor markant anderledes det er at være alene med et spædbarn – ikke kun fordi jeg skal skifte alle bleerne selv. Der er ikke nogen, jeg kan forvente noget af, men der er heller ikke nogen, der kan skuffe mig."

"De følelser, der følger med det at blive mor, og som jeg før kunne dele med min ekskone, står jeg med alene. Der er kun mig. Det er mig hele tiden. Også i morgen, i næste uge, og ugen derefter. Og så er der alle de ekstra bekymringer: Tænk, hvis noget skulle ske med mig – så har Olga ikke nogen."

"Selvom Vega både har en mor og en mama, og Olga bare har mig, er de skabt med hjælp fra den samme donor. Det er en lukket donor, som de aldrig kommer til at kende, men fordi jeg er alene giver det mig en tryghed, at de altid vil kunne spejle sig hundrede procent i hinanden."

Hvad har været den største udfordring ved at være alene med et barn?

"Vega syntes ikke, det var sjovt at blive storesøster, og det fyldte rigtig meget i starten. Olga græd hele tiden, og Vega forstod ikke, hvad der skete. Hun reagerede ved at afvise sin lillesøster fuldstændig – hun ville ikke røre hende, og hun sagde ikke hendes navn. Olga eksisterede simpelthen ikke for hende de tre første måneder. Derfor tror jeg også, at det, der har været mest hårdt for mig, har været at erkende, hvor meget af min tid, der er gået fra Vega."

"Alle de gange, jeg har været nødt til at vælge Olga, fordi hun har grædt uafbrudt i tre timer. Alle de aftener, hvor Vega er kommet alt for sent i seng. Det går meget bedre nu, men indimellem kan jeg godt tænke: “Hvorfor gjorde du det?”. Noget andet er, at jeg aldrig har nogen at skyde skylden på, når korthuset vælter. Det her er mit eget valg, og jeg kendte vilkårene inden, jeg besluttede mig for at gøre det."

Hvordan er du blevet mødt i forhold til dit valg om at blive mor alene?

"Frygten for, hvad andre ville tænke, var noget, der fyldte meget for mig, inden jeg tog beslutningen om at få Olga. Måske fordi jeg ikke kendte andre, der havde valgt at få et barn alene. Men alle de tanker, der kunne havde afholdt mig fra at gøre det, forsvandt fuldstændig, da jeg blev gravid."

"Jeg mødte stor opbakning, både fra familie, venner og kollegaer, og bekymringerne om, hvorvidt nogen ville synes, jeg var en taber, blev gjort til skamme. Efter Olga kom til verden, har jeg aldrig følt, at der er nogen, der ser skævt til mig, fordi jeg har valgt at få hende alene."

Hvad gør du, når du synes, det er rigtig hårdt?

"Hvis livet havde flasket sig for mig, havde jeg haft en kæreste at få Olga med. Det er ikke nogen hemmelighed. Men jeg er meget stædig, og hvis der er nogen, der siger til mig, at der er noget, jeg ikke kan klare, så skal jeg nok modbevise det. Jeg har en profil på Instagram, hvor jeg deler åbent og ærligt om vores liv – mest det, jeg synes er svært."

"Det er der mange, der har en holdning til, men jeg har ikke lige én i sofaen, jeg kan række ud til, når jeg har brug for det. Nogle gange, når jeg står og vasker op om aftenen, og næsten ikke kan holde mig oprejst, fordi jeg er så træt – så kunne jeg godt bruge én, der gav et kram. Eller når jeg vender den om og tænker: “Men jeg klarede det. Jeg fik lavet mad, de fik børstet tænder, og de kom i seng” – så mangler jeg én, der giver en highfive."

Vil du gerne have flere børn?

"Ja og nej. Jeg har det rigtig svært med, hvis nogen siger: “Det synes jeg, er en dårlig idé” eller “Er du ikke for gammel til det?” Jeg vil faktisk gerne have et barn mere, men det er også gået op for mig, hvor hårdt, det er. Jeg er mere realistisk nu, end jeg var, da jeg hoppede ud i det sidst."

"Men når mine piger leger sammen, når de giver hinanden et kram, eller når Vega langt om længe siger: “Jeg elsker dig, Olga”, så tænker, jeg: ”Det er det hele værd – det var derfor, jeg gjorde det”. Og så kan jeg godt have lyst til at gøre det igen."