Søskende: Klar til barn nummer to?

Pseudotvillingerne: “Vores børn er bedste venner for livet”

Clea var verdens nemmeste baby, og allerede da hun var lidt over et år, fik hun en lillesøster. I dag er søstrene bedste veninder.

Om familien

Mor: Samira Skaaning, 30 år, tidligere frisør.

Far: Rasmus Skaaning, 28 år, arbejder med produktion.

Børn: Noria, tre år, Clea, fire år – og en lillesøster i maven.

Har I altid drømt om at få flere børn?

Vi har ikke haft et præcist antal i hovedet, men gerne mere end et barn. Da jeg lige havde født den første, ville jeg dog slet ikke have flere! Fødslen var nem nok, men jeg havde det svært med, at min krop forandrede sig så meget. Min mand sagde rent faktisk engang, at han ville have fire børn, men det skal vi dog ikke!

Hvornår følte I jer klar til nummer to?

Clea var et stille og nemt barn, bortset fra de første otte uger, hvor hun døjede med luft i maven, så vi var ikke bange for at prøve igen ret hurtigt. Man ved jo aldrig, hvor lang tid det tager, men jeg blev gravid igen, da Clea var fire måneder! Det var lidt af et chok, men nu var vi jo i gang, og så kunne vi lige så godt få alt det her med bleer og sutter overstået på én gang. Vi havde faktisk heller ikke lyst til at vente flere år, så vi skulle begynde helt forfra med en baby.

Var I bekymrede over at få dem så tæt?

Mange sagde til os, at det var synd for Clea, at hun allerede skulle til at dele mor og far. Men barn nummer to eller tre vil jo heller aldrig få mor og far for sig selv, og vi har jo i stedet givet hende en bedste veninde for livet! Vores piger er så tætte og vil næsten kun lege med hinanden. Det har været den bedste beslutning for os, selv om det da selvfølgelig også er hårdt at have to så små blebørn samtidig.

Hvad var det hårdeste ved at få nummer to så hurtigt?

Det var ikke så meget det praktiske, for vi var jo inde i rutinen, og mine forældre har hjulpet meget. Og at gå fra ét barn til to har ikke været så stor en omvæltning for mig. Det var sværere første gang, hvor jeg skulle finde ud af det her med at være nogens mor.

Men jeg har været – og er – bange for at gøre forskel på dem, især fordi de næsten er som tvillinger. Jeg vil så gerne vise dem, at jeg kan rumme dem begge, og jeg kommer tit til at behandle dem ens. Men der er jo forskel på dem. Jeg kan bare godt glemme, at Noria er et helt år yngre og ikke kan de samme ting som sin storesøster.

Hvordan var den første tid med to børn?

Det var hårdt de første otte uger, fordi Noria også døjede med luft i maven. Hver aften klokken 19 skreg hun i halvanden time. Vi blev meget opdelt i familien, så jeg tog mig af Noria, og min mand tog sig af Clea. Det betød også, at Noria blev meget morsyg – men det er heldigvis vendt, så begge piger nu er farsyge! Men vi har været heldige og ikke rigtig oplevet den jalousi, som man hører så meget om – måske fordi Clea var så lille, da hun blev storesøster.

Hvordan er det så i dag at være mor, far – børn?

Jeg elsker at være mor til to. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at de ikke var her begge to. Når de er hjemme, kan jeg sagtens ønske mig noget ro, men når de så er væk, savner jeg dem helt vildt. Jeg kan næsten ikke finde ud af at lave noget med kun den ene af dem. Jeg er jo mor til to!

Du bliver snart mor til tre – føler du dig klar?

Nej! Måske fordi der er større aldersforskel denne gang. Men Noria var ikke så nem som Clea, så vi ville vente lidt længere med en ny baby. Jeg frygter lidt, hvordan det vil påvirke pigerne, fordi de er så store, at de godt forstår, at der kommer en lille ny, som de skal dele mor og far med. Clea kan jo ikke huske, at hun har haft os alene, og Noria har altid delt os med Clea. Men mon ikke pigerne bliver lige så glade for vores lille ‘efternøler’, som de er for hinanden?

Samiras tre bedste råd til den første tid med to børn

1. Træk på familie og venner i den første tid, så meget som I overhovedet har mulighed for. Især til alle de praktiske opgaver, som bare dræner jer for energi. Selv om manden er hjemme de første to uger, er det jo en kæmpe omvæltning at gå fra et til to børn – og et lille pusterum er vigtigt i hverdagen.

2. Husk den ‘store’. Storesøster eller storebror virker pludselig meget stor, når der kommer en lille – men det er han eller hun jo ikke. Og selv om det virker smart at dele børnene mellem jer, så må du endelig ikke glemme den ‘store’, som stadig har lige så meget brug for dig – og det er også godt for far at få kvalitetstid med den lille ny.

3. Brug din (online)-mødregruppe. Det er guld værd at have et bredt netværk, når du pludselig står med to børn. Jeg har brugt min onlinemødregruppe flittigt – både til at få luft i pressede situationer og til at få råd fra andre forældre, der kan se tingene lidt udefra.

Læs om familien, hvor der er tre år mellem børnene …

Tre år mellem børnene: “De første to år kunne vi slet ikke tænke på flere børn”

Julie og Niels fik et chok, da de blev forældre første gang. Der gik to år, før de turde begynde at overveje at gøre Martha til storesøster.

Om familien

Mor: Julie Bendtsen, 36 år, redaktionssekretær.

Far: Niels Welling, 37 år, konsulent.

Børn: Alfred, ni mdr. og Martha, fire år.

Har I altid drømt om at få flere børn?

Vi har selv søskende og vidste, vi gerne ville have mere end et barn. Vi ville gerne have, at der var omkring to til fire år mellem dem – så aldersforskellen ikke blev for stor, og så vi samtidig ikke skulle have to blebørn på én gang.

Hvornår begyndte I at overveje nummer to?

Der gik to år, før vi overhovedet kunne tænke den tanke! Alle havde fortalt os, hvor hårdt det var at få et barn, så vi følte os jo forberedte første gang. Men det var vi ikke. Det var et granatchok, der ramte vores forhold, for selv om vi havde været kærester længe, så kendte vi jo ikke hinanden som forældre. Når man ikke får nok søvn og mangler overskud, falder man nemt ind i nogle dårlige mønstre, og vi kom til at lade det gå ud over hinanden. Martha var egentlig et nemt barn, men det var hårdt for os at lære at være både forældre og kærester.

Hvorfor valgte I at få et barn til?

Efter to år ramte vi et punkt, hvor det hele blev meget nemmere. Martha sov igennem, og Niels og jeg fik mulighed for at lave nogle ting sammen uden barn, så vi kunne ‘finde hinanden igen’. Og så syntes vi, at vi skyldte Martha at overveje et barn mere, for hun skulle ikke være enebarn. Vi ville rigtig gerne give hende en søskende, som hun kunne have noget sammen med.

Hvad har været din største bekymring?

I den første graviditet følte jeg mig nærmest i symbiose med det lille foster. Jeg havde et forhold til hende, allerede da hun lå i maven. Det følte jeg slet ikke anden gang. Nok fordi jeg var hunderæd for det her projekt, vi havde kastet os ud i. Hvis det blev lige så hårdt som første gang, ville vi jo have endnu færre resurser at trække på denne gang. Jeg havde også lidt ondt af babyen i maven, fordi jeg på ingen måde kunne forestille mig, at jeg ville kunne elske ham lige så højt som storesøster.

Hvordan var den første tid med to børn?

Den var hård! Men på en anden måde end jeg havde regnet med. Alfred var så nem, og han sov og spiste, lige som han skulle. Martha havde også glædet sig meget, og hun tog pænt imod ham. Men jeg var blevet syet meget og skulle ligge ned, og jeg kunne se, hvor forvirret hun blev over, at jeg ikke kunne lege med hende, som jeg havde lovet. Hver gang nogen spurgte, hvordan Martha tog det hele, begyndte jeg at tude! Det var så synd for hende, for hun forstod det ikke, og jeg kunne ikke forklare hende det. Jeg følte virkelig, at jeg svigtede hende.

Hvad har været det bedste ved at blive mor igen?

At det slet ikke er så hårdt, som vi havde frygtet! At gå fra kærester til forældre første gang var et kæmpe chok for os, men med lillebror er vores roller jo ikke ændret, der er bare kommet ekstra arbejde. Det har også været fantastisk at mærke, hvordan følelserne til den lille ny bare vokser og vokser, selv om jeg troede, at jeg ikke kunne elske to børn lige højt. Martha er også bare så vild med lillebror. Selv om han endnu er for lille til, at de kan lege sammen, kan vi allerede mærke fællesskabet vokse mellem dem.

Hvordan er det så i dag at være far, mor – og børn?

Der er kommet ro på, og vi har hver især fundet vores roller. Selvfølgelig kan det stadig være hårdt, men det er mest alle de praktiske opgaver og det med at få tiden til at slå til. Der er da også situationer, hvor Martha bliver ked af det, fordi lillebror lige tager min opmærksomhed. Men jeg føler ikke, at jeg svigter nogen af børnene. Det hele hænger bedre sammen, og vi er gode til at tilgodese begge børns behov. Det er stadig hårdt indimellem – men nogle gange er det også bare nemt og kun godt.

Skal I have flere børn?

Nej, det skal vi ikke. Det ville blive alt for tidskrævende med tre børn, og jeg ville altid føle, at jeg svigtede et af dem. Det passer bare perfekt til os med to børn, og vi føler, vores familie er fuldendt nu.

Julies tre bedste råd til den første tid med to børn

1. Følelserne skal nok komme. Selv om du ikke nødvendigvis er stormende forelsket, så snart du ser de to streger, så tag det helt roligt, og drop den dårlige samvittighed. Du har bare ikke lige så meget tid til at mærke efter og følge med anden gang – og følelserne skal nok komme, når baby kommer.

2. Den store er stadig lille. Når man får en lille ny baby, virker storebror eller storesøster fra det ene øjeblik til det andet meget større og ældre. Man kommer nemt til at glemme, at de stadig bare er små børn og har lige så meget brug for mor og far som før den lille ny.

3. Skru ned for forventningerne. Den idylliske forestilling om kernefamilien indfinder sig helt sikkert ikke fra dag ét, så skru lidt ned for forventningerne. Det tager noget tid lige at finde sig til rette i de nye roller som mor og far til to børn – og som storesøster eller storebror.