Spilleregler for forældre-intranet?

Spilleregler for forældre-intranet?

Faktaboks

Janne Clevin har været lærer i folkeskolen i mere end 30 år og er, som datter af alle tiders børneven, Jørgen Clevin, ud af en børneglad familie.

Faktaboks

Er din søn gået i stå med læsningen??Er du i tvivl om, hvilken skole du skal vælge til din datter? Har du spørgsmål til skole-hjem-samarbejde? Eller vil du vide mere om reglerne for ferie uden for skoleferierne?

Har du spørgsmål om dit barns skolegang, så skriv til lærer Janne Clevin på skole@juniormag.dk

OBS! Juniors redaktion udvælger hver måned spørgsmål til besvarelse. Eksperten svarer altså IKKE på alle spørgsmål, men kun de udvalgte.

Spørgsmål:

Kære Janne

Mine børn går på en skole, som vi i det store hele er glade for, og hun befinder sig fint i klassen. Mit problem er forældre-intranettet, som jeg synes bliver brugt forkert indimellem. For eksempel kører der for tiden en diskussion om læreren, som hun ikke er hæftet på, men hvor tonen indimellem bliver ret hård, synes jeg. Der har også tidligere kørt diskussioner om de sociale problemer i klassen, og også her blev der skrevet ting, som jeg ikke tror, man ville sige direkte til nogen. Jeg har tit haft lyst til at skrive ‘skal vi ikke tale om dette til forældremødet?’, men det er svært at skille sig ud på den måde. Findes der slet ingen regler eller retningslinjer for brug af forældreintranet? Og hvad er din holdning til, hvad det kan og skal bruges til?

Med venlig hilsen Kamilla

Læs skolelærerens svar på næste side>>

Svar:

Kære Kamilla

Her er vist noget, som dit barns lærer meget snart skal have styr på. Din datters skole bruger åbenbart det efter min mening fremragende skole-hjem-redskab forældre-intranet. Til ikke-brugere skal jeg nævne, at det er et kommunikationssystem via internettet mellem skole og hjem, som administreres af Danmarks IT-center for uddannelse og forskning, Uni-C, og som gør det meget nemt for både forældre og lærere at kommunikere med hinanden. Sitet indeholder mange raffinerede ting, som lærerne kan benytte sig af, såsom kontaktbog, fotoalbum, videoalbum, ugeplaner, årsplaner, tilmeldinger til arrangementer og samtaler m.m. Forældre har via Forældreintranettet mulighed for at følge rigtig godt med i deres barns skolegang.

Jeg er stor tilhænger af systemet, da jeg synes, det giver mig mulighed for på en hurtig og nem måde at vise, hvad vi har gang i i skolen. Men for, at forældre-intranettet skal blive et godt redskab, skal der være nogle retningslinjer på skolen for brug af sitet. Det har vi på min skole. Vi har for eksempel vedtaget, at hvis klasselærerne ønsker, at der skal være et debatforum, skal det være lærerstyret, så læreren har hånd i hanke med, hvad der debatteres i forældrekredsen. Om det er lærerstyret, bestemmer læreren selv i klassens forældre-intranets kontrolrum.

Fortæl derfor din datters klasselærer, at du ikke synes om tonen i debatforummet, og at du synes, hun skal indkalde til et forældremøde, hvor de utilfredse kan fremføre deres utilfredshed. Efter min mening er intet sandt, hvis ikke det er sagt i et åbent forum. Et forældremøde er et åbent forum, og det eneste sted, det skal tillades at debattere sager som dem, du nævner.

Håber, det var et fyldestgørende svar.

Venlig hilsen

Janne Clevin