Time out – straf eller tiltrængt pause?

Hvad gør du, når dit barn bliver vred og ikke er til at styre?

Nogle forældre sværger til en såkaldt ”time out,” – mens andre mener, at det er det samme som at sende barnet i skammekrogen.

Vi har spurgt specialist i børnepsykologi, Grethe Kragh-Müller, som er modstander af time out og familieterapeut Lola Jensen, som er fortaler for metoden. 

Lola Jensen, hvorfor er du så glad for time out-metoden?

– Jeg er ikke glad for den, men ser den som den mest skånsomme metode til at hjælpe barn og forældre ud af tilspidsede situationer, og metoden virker – både forældre og børn er glade for den.

LÆS OGSÅ: ”Skældud bliver forbudt om 100 år”

– Engang imellem hjælper det simpelthen ikke at appellere og snakke sig væk fra et mønster – så må der handling til. Sundhedsplejersker i landet fortæller, at de kan se, at time out bliver brugt i stedet for at råbe og slå. Og det er jo alt andet lige at foretrække.

Grethe Kragh-Müller, hvorfor synes du, at time out er problematisk?

– Det er der flere grunde til. Det hænger først og fremmest sammen med, hvordan metoden bliver udført. Det er en autoritær metode, hvor man udelukker børnene fra fællesskabet. Mennesket er et socialt individ. I nogle lande isolerer man ALDRIG et barn, hverken dag eller nat – man lærer nemlig ikke et barn at blive socialt ved at isolere det.”

Lola Jensen, hvordan bruges time out korrekt?

LÆS OGSÅ: Marte Meo: Sæt ord på dit barns følelser

– Det er utrolig vigtigt, at time out bliver brugt, FØR forældrene føler afmagt og dermed vrede. Barnet skal ikke skældes ud og sendes væk med en besked om, at nu vil man ikke acceptere ham mere, eller nu er man træt af at se på ham og så videre.De voksne skal med time out hjælpe børnene væk fra situationer, som ikke kan håndteres godt.

Grethe Kragh-Müller, virker time out som en ”skammekrog”?

– Det er forkert at sætte børn, som er ude af sig selv følelsesmæssigt, ind et sted alene. På den måde signalerer man til dem “Jeg kan ikke lide dig, når du har følelser”.

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke

– På baggrund af mit forskningsprojekt om børn og grænser, står det klart for mig, at det værste, børnene ved, er, når de bliver sendt ind på deres værelse. Det er helt tydeligt, at børn ikke forstår, hvorfor det sker, og hvad de skal tænke over. Der kommer mange kommentarer fra børnene såsom: “Og så skal jeg ligge og græde, til jeg falder i søvn”. Det kan godt være, at formålet ikke er at sætte i skammekrog, men min forskning viser, at det er sådan, børnene opfatter det. Og uret er helt misforstået….jeg forstår slet ikke, hvordan man kan sætte tid på.

Lola Jensen, er time out ikke det samme som en ”skammekrog”?

– Formålet med time out er netop IKKE at sætte barnet i skammekrogen, eller at få dem til at undertrykke deres følelser. Formålet er egentlig at give barnet et rum, hvor det har lov til at udtrykke sine følelser og falde lidt til ro, netop så det ikke ender med, at situationen bliver kørt sådan op i en spids, at den voksne bliver hidsig og skælder ud eller råber.

LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn

– Time out’en skal tænkes ind før vreden, for hvis forældrene først er vrede, så holder det ikke. Den voksne kan eventuelt sætte sig ind på værelset sammen med barnet, men uden at snakke. Men forældrene skal endelig ikke låse eller holde døren – så er det jo en straf. Og time out må ALDRIG bruges som en trussel, som for eksempel: “Skal du en tur på værelset?”

Lola Jensen, hvorfor skal man bruge stopur?

– Det signalerer: “Nu begynder vi på en frisk med en renvasket tavle”. Det skal bruges, fordi barnet skal være væk så længe, at det finder roen. Hvor lang tid, det drejer sig om, varierer selvfølgelig fra barn til barn. Men oftest er det tre-fem minutter til de to- treårige, ti minutter til de fire-femårige og 15 minutter til de større børn. Men når barnet er omkring ni år, så er min erfaring, at metoden ikke virker mere, fordi barnet her jo selv er nået til et punkt, hvor det med det ene ben i præpuberteten selv bruger at gå ind til sig selv, når forældrene føles for pressede at være sammen med, hvilket skal respekteres.

LÆS OGSÅ: 

Grethe Kragh-Müller, hvornår kan børn ”tænke over, hvad de har gjort”?

– Små børn på to år kan ikke reflektere over deres egne handlinger. Og slet ikke i en situation, hvor barnet er følelsesmæssigt oprevet. Ved at blive ”smidt væk” fra fællesskabet oplever de kun ubehaget. Først fra seks-syvårsalderen bliver børn gradvist bedre til at reflektere over deres handlinger.

– De dele af hjernen, som sætter barnet i stand til at tænke, før det handler, udvikles først rigtigt i den alder. Så det er først i den alder, at barnet kan tænke over sin handling. Men stadig nedsættes evnen til at reflektere fornuftigt, når barnet er følelsesmæssigt ude af balance, hvad det ofte er, når situationen er tilspidset.

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

– At kunne tænke abstrakt og tænke sig frem til at kunne genreflektere, og dermed tænke et udfald ud, før man handler, den evne har et barn først i 11-årsalderen. Og alene derfor er det helt ved siden af at sende yngre børn på deres værelse for at tænke over tingene.

Lola Jensen, kan små børn reflektere over deres handlinger?

– Jeg er enig med Grethe Kragh-Müller i, at små børn ikke kan reflektere over deres handlinger, og derfor ikke kan forstå, hvorfor forældre og barn for eksempel går ud af butikken og ikke får handlet alligevel, hvis barnet skal til at lave en scene på et niveau, der bringer forældrene ud af fatning.

LÆS OGSÅ: 9 veje uden om skældud

– Men pointen er, at forældrene tager ansvar for, at episoden ikke udvikler sig til at blive en negativ oplevelse for barnet – og derfor bringer barnet væk fra stedet. Pointen er ikke, at barnet skal tænke over sine handlinger. Dog vil der ske det, at barnet, efter to til tre gange efter at have været med til at forlade butikken i utide, vil forbinde handleturens afslutning med skrigeturen foran slikhylden, og derfor fjerde gang undlader en scene.

Grethe Kragh-Müller, hvad betyder time out for barnet?

– Jeg mener, at denne metode tvinger barnet til en form for skintilpasning. Forskning viser, at denne metode medfører, at det kan blive svært for barnet at udvikle følelsesregulering. Barnet bliver tvunget til at holde ret voldsomme følelser i sig, og lærer ikke at nuancere sine følelser og udtrykke dem i ord.

LÆS OGSÅ: "Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv

– Denne undertrykkelse kan så komme ud i andre sammenhænge. For eksempel ser jeg eksempler i børnehaver, hvor børn begynder at slå uden grund. Det drejer sig om tilbageholdte følelser, som kommer ud på en uhensigtsmæssig måde. Jeg oplever også, at børn opdraget efter denne metode kan blive børn, som mobber andre. At skulle lære at undertrykke sine følelser kan gå ud over barnets selvværd. Barnet mærker, at hans følelser er forkerte, hans mening, og hvad han giver udtryk for, er forkert. På den måde kommer barnet til at føle sig forkert.

Lola Jensen, undertrykker metoden børns følelser?

– Hvis metoden bliver brugt rigtigt, så undertrykker den ikke børnenes følelser. Time out skal først bruges, når andre metoder allerede forgæves er forsøgt. I første omgang skal man naturligvis bruge positive afledninger. Men engang imellem er kommunikationen mellem barn og forældre kommet så langt ud, at barnet helt har mistet lysten til at lytte.

LÆS OGSÅ: 

Grethe Kragh-Müller, er der børn, som time out vil have en god indvirkning på?

– Nej, kun hvis formålet er at dressere børnene, men hvis vi ønsker kreative og selvstændige børn med sociale kompetencer og godt selvværd, har det intet formål. Jeg er med på, at Lola Jensen synes, at det er vigtigt at skabe forandring, og jeg er enig i, at man må finde andre måder at handle på.

– Men handlingen skal være af en karakter, hvor man hjælper barnet til at regulere sine følelser bedre, og som sætter barnet i stand til at lære at løse konflikter på mere hensigtsmæssige måder, derfor vil jeg se på relationen mellem barnet og den voksne. Den voksne må tage ansvar og forandre relationen til barnet. Hvis barnet bliver mere trygt, så vil det opføre sig på andre måder. Det er via relationen til den voksne, at barnet udvikler sine følelser og et godt selvværd.

Lola Jensen, er der nogle ulemper ved time out-metoden?

– Ulempen ved metoden er, at barnet ikke umiddelbart får anvist en anden metode til konflikthåndtering, men det må man tage op med barnet senere, når både barn og voksen kan snakke roligt om det. Det er vigtigt ikke at bebrejde bagud á lá: “Du havde jo ikke behøvet at tage sådan på vej”, eller “kan du ikke se, hvor hyggeligt vi kan have det, hvis du ikke altid skal blive så hysterisk”.

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

– Lån alt, hvad du kan finde af konfliktepisoder i børnehaven, skolen og på din arbejdsplads (“så du, hvordan Mads rev Ida i håret”). Fremlæg nogle dilemmaer for dine børn og inddrag dem på den måde i konfliktløsningerne. Det lærer børnene rigtig meget af, og så kan de bruge det til løsning af egne konflikter senere.

Grethe Kragh-Müller, er det selve metoden med time out – eller er det, fordi metoden bliver misbrugt, at det ikke duer, efter din mening?

– Hvis jeg skulle bruge time out som et begreb, skulle det være som et kodeord til den voksne, så den voksne selv skulle tage den på sig og sige: “Nu fjerner jeg mig fra den her situation”.

Lola Jensen, burde man ikke i stedet vende det om og selv som voksen tage en time out?

– Jo, det kan lige så godt være den voksne selv, som flytter sig fra situationen. Men her er det vigtigt, at man for eksempel ikke efterlader et vredt barn i et køkken eller andre steder, hvor det kan være farligt for dem at opholde sig”.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

LÆS OGSÅ: Du er fantastisk! … også når du er kropumulig

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler