Du er fantastisk! … også når du er kropumulig
Selvværd er vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Som forældre styrker vi det ved at fortælle vores børn, at vi er vilde med dem uanset hvad.
Selvværd er vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Som forældre styrker vi det ved at fortælle vores børn, at vi er vilde med dem uanset hvad. Og når vi fokuserer på, hvem de er, frem for hvad de kan.
– At have et godt selvværd handler grundlæggende om, at vi føler os værdifulde som mennesker. Fra et barn fødes, skal det have en oplevelse af, at ligegyldigt hvad der sker, så er det elsket. Det sker især ved, at de voksne i nærheden er gode til at bekræfte og anerkende barnets behov og samtidig kan kende tydelig forskel på identitet og adfærd, når de riser og roser, siger Annlil Frolov, der er NLP-terapeut samt forfatter og underviser i børns selvværd.
Forskellen på identitet og adfærd er nemlig afgørende, når vi som forældre vil hjælpe en stærk selvfølelse på vej. For der er milevid forskel på at sige til den lille dreng, der for eksempel smider med tallerknen: Slemme Emil, det må du ikke – og så at sige: Emil, det dur ikke, at du smider tallerkenen på gulvet. Den første talemåde går direkte på identiteten (slemme Emil), hvorimod den anden kommenterer adfærden og derfor ikke bliver personlig.
– Ved at man kun kommenterer på adfærden, får barnet mulighed for at ændre på den, men hvis mor eller far giver udtryk for, at de synes, Emil er slem, så er det jo mere alvorligt. Emil kan blive i tvivl om forældrenes kærlighed, forklarer Annlil Frolov.
Kram efter skældud
Få et barn der strutter af selvværdSelvværd giver overskud
Baby mærker anerkendelsen
”Skældud bliver forbudt om 100 år”Lillebror er ikke dum
Rollemodeller
Som forældre er vi rollemodeller og dem, vores børn spejler sig i. Annlil Frolov siger, at selvværdet ikke kommer af sig selv, skydende i fuld fart op gennem fødderne. „Hvis man kan se, at ens forældre er stærke træer, der ikke nedgør andre, men respekterer og anerkender andre, så er de gode rollemodeller, der får en til at være på samme måde.
– Hvis man vokser op med forældre, der er imødekommende og glade for livet, deres arbejde og andre mennesker, så smitter det af, mener Annlil Frolov.