Sådan kommer I bedst igennem den nye hverdag som skilsmissefamilie

Man må formode, at de fleste gør sig fælles drømme om fremtiden, når de indgår et ægteskab. Måske indebærer de drømme også et fælles familieliv. Men et sted mellem utallige opvågninger med et spædbarn og teenagebørn, der råber af én, går det galt i parforholdet. Det der begynder som et parforhold mellem to forelskede parter, kan ende i skænderier, skiftedage og nye partnere.

I 2021 blev 12.900 ægtepar skilt. Det svarer til en skilsmisseprocent på 41,76 procent. Der har været større udsving i antallet af skilsmisser de foregående ti år, som toppede med 19.400 i 2014, mens det laveste antal var 10.500 i 2019. Men rundt regnet svarer det til, at hvert tredje barn oplever, at deres forældre bliver skilt. Og der er mange årsager til, at folk går fra hinanden.

"Når man ser på årsagerne for skilsmisse, så ser man også på, hvornår folk går fra hinanden, og der kan man se, at selve det at danne familie er en stor overgang," siger Jan Kaa Kristensen, der er psykolog og forfatter til bogen Bliv skilt uden at gå i stykker. Han har mange års erfaring som børnesagkyndig og tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling.

Det handler især om, at det er krævende at få et familieliv til at fungere. Fra kun at have egne behov, er der lige pludselig et barn, som kommer først. Det kan være svært at huske at pleje parforholdet, og for nogle kan det give anledning til konflikt, hvis de er uenige om forældreopgaven.

"Undersøgelser viser, at man oplever et fald i livskvalitet, når man får børn. Dem, der ikke oplever det, er dem, som formår at gøre gode ting og prioritere parforholdet og hinanden. Når man åbner døren til forældreskabet, er der helt nye spilleregler. Der er pludselig ting, man ikke kan, og noget man prioriterer over andet."

"Det kan skabe et pres, hvis ikke man får det adresseret. Og man kan komme ind i nogle mønstre, hvor man ikke får talt sammen om andet end praktiske ting og glemmer at tale om noget, der rent følelsesmæssigt er vigtigt for én. Det kan betyde, at der opstår en følelsesmæssig afstand, der opstår skænderier, og man oplever ikke samhørighed i parforholdet," siger Jan Kaa Kristensen.

Det er især, når man har helt små børn, at man skal omstille parforholdet til også at rumme forældreskabet. Anderledes er det, når børnene er blevet teenagere, og omsorgsopgaven er blevet mindre. Men også dér kan lure en potentiel skilsmisse, ifølge Jan Kaa Kristensen.

"Der er nogle, som oplever, at den udvikling, de har gennemgået gennem årene, har betydet, at man er vokset fra hinanden. Så står man pludselig dér med teenagere og oplever, at forældrearbejdet er blevet prioriteret over parforholdet. Man har måske kun været forældre og glemt hinanden som par. Måske har man skullet indgå for store kompromiser i forhold til ens egne behov og drømme. Det kan skabe negative dynamikker, og man kan opleve, at der er noget, der ikke fungerer."

"Der kan opstå en slags midtlivskrise i parforholdet, og mange oplever, at det er et tidspunkt, hvor parforholdet bliver besværligt, og spørgsmål om skilsmisse opstår som en mulighed, hvis ikke man sætter ind og prøver at genopdage hinanden som par. Derudover går nogle forældre fra hinanden, når børnene flytter hjemmefra, fordi forældreopgaven på nogle områder er forbi, og så skal man se, om man stadigvæk har noget sammen."

Skilsmissens betydning for børnenes liv

Børn kan blive voldsomt påvirkede af en skilsmisse, ligesom voksne kan. Men det er ikke givet, at skilsmisse betyder ulykkelige børn. Hvordan og hvor meget børnene bliver påvirket, handler især om, hvad der er gået forud for skilsmissen.

"Nogle af de parametre, der har betydning for børnene, er, hvad der ligger forud for skilsmissen. Har forældrene skændtes meget? Skyldes det alkoholmisbrug eller sygdom? Skilsmissen i sig selv er ikke en risikofaktor for dårlig trivsel blandt børn, men der kan være parametre knyttet til skilsmissen, som er den udløsende faktor, når børn bliver påvirkede," fortæller Pernelle Rose, der er ph.d. og ekstern lektor på Aarhus Universitet.

Hun forsker i forskellene i børns perspektiver på skilsmisse, og gennem sin forskning har hun undersøgt, hvilken betydning det har for børn at leve med skilte forældre. Pernelle Rose understreger, at børn især bliver påvirkede, hvis de lever i et højkonflikt skilsmissemiljø.

"Det kan være, hvis børnene bliver fanget i krigen mellem forældrene. Hvis mor for eksempel siger: ‘Du kan sige til din far, at han er et røvhul’. Så skal barnet pludselig til at kommunikere frustrationen mellem forældrene, som har nogle ubearbejdedes følelser mellem hinanden."

Uanset hvordan man vender og drejer det, vil en skilsmisse for langt de fleste være en meget stor livsomvæltning, som medfører en række grundlæggende ændringer for hele familien."

"Helt overordnet betyder det, at man ikke skal bo sammen mere, og for de fleste vil det også betyde en ændret økonomisk situation, hvor man ikke har de samme muligheder. Går man ind i det følelsesmæssige ved en skilsmisse, er det en asynkron-proces. Der er ofte én der går, og en der bliver gået fra. Den der går, er rent følelsesmæssigt foran i processen i forhold til den, der bliver gået fra."

"Den, der bliver gået fra, skal i gang med at bearbejde de følelser, som et brud medfører. Det er ofte en krævende omlægning af en relation, hvor man går fra at være kærester til kun at være forældre sammen. Den proces tager tid. Men den, der er blevet gået fra, vil ofte føle, at skilsmissen er en beslutning, som er blevet taget for én," siger Jan Kaa Kristensen.

Psykologen og forfatteren understreger i den forbindelse vigtigheden i at tage ansvar for egne følelser og handlinger som den voksne i en skilsmisse. 

"Det handler om at indgå gode samarbejdsaftaler, så man kan skabe et godt samarbejde til gavn for ens børn. Man kan være uenige om meget, men det man som forældre kan være fælles om, er at ville skabe de bedste forudsætninger for, at børnene kommer godt igennem skilsmissen."

"Et godt samarbejde mellem forældrene er vigtigt for børnene, så de ikke også skal forholde sig til det. Det er en beslutning, man tager. Et godt samarbejde er også kendetegnet ved, at man for eksempel udviser fleksibilitet og aldrig omtaler den anden forælder negativt over for børnene," siger Jan Kaa Kristensen.

Der findes ikke et godt tidspunkt at blive skilt på

Under Pernelle Roses forskning har hun interviewet 23 børn i forskellige aldre fra 6 til 14 år og spurgt ind til deres skilsmisseoplevelser. Her undersøgte hun også, hvordan skilsmissen havde betydning ud fra hvilken alder, børnene havde.

"Det, der kendetegner de børn, hvis forældre er blevet skilt, mens de var små, er, at de har svært ved at huske et fælles familieliv mellem forældrene. Så man husker ikke på et liv, der bygger på kernefamilien. Men der er også ting, som er nemmere for dem, fordi de ikke kan huske det. De kender ikke til andet, så de accepterer, at forældrene er skilt. Men det handler stadigvæk om, hvorvidt forældrene kan finde ud af samarbejde efter skilsmissen," fortæller hun.

Men selv om de børn, der ikke er særligt store, når forældrene bliver skilt, har nemmere ved at acceptere det, giver alderen en bedre forudsætning for at forstå forældrenes skilsmisse, fortæller Pernelle Rose:

"Når det kommer til børn, som er nået teenageralderen, når forældrene bliver skilt, kan det være svært for dem at acceptere det, fordi de har haft mange gode oplevelser med forældrene sammen. Men de forstår også, hvis forældrene er uvenner hele tiden, og måske synes de endda, at det er en lettelse, at de går fra hinanden. Så alderen giver bedre forudsætninger for at forstå det."

Børns reaktioner på skilsmisse

Forskere i psykologi ved Universitetet i Bergen har undersøgt børns reaktionsmønstre ved skilsmisse i højkonfliktmiljøer og set på, hvilke strategier børn tyr til, når forældrene bliver skilt.

"Her fandt man frem til, at én strategi kan være at tage den ene forælders parti og distancere sig til den anden. Men der er også nogle, hvor livet går videre, og de fortsat ser deres venner, går i skole og til fritidsaktiviteter, præcis som de plejer. Og så er der børn, som skaber sund modstand og forsøger at navigere i det og holde balancen mellem forældrene," fortæller Pernelle Rose.

Men generelt kan man ikke sige noget specifikt om børns reaktionsmønstre, for det kommer an på det enkelte barn. Dog er det også normalt for børn, at de skifter imellem følelserne, fortæller Pernelle Rose:

"For nogle børn har det ingen negativ betydning, at deres forældre er skilt, mens andre børn er fanget i forældrenes konflikter og derfor er på hårdt arbejde. De kan være kede af det, uforstående, lettede, ligeglade, vrede og de kan lukke sig ind i sig selv. Og ofte skifter de mellem følelserne og går ud og ind ad dem."

At blive sammen for børnenes skyld

Nogle forældre kan måske blive i parforholdsrelationen, fordi de ønsker at give deres barn en kernefamilie. Og fordi de ikke vil give op på deres fælles drømme, selv om kærligheden måske er ebbet ud. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for børnene, selv om man måske gør det for deres skyld.

"Dilemmaet, ved at blive sammen hvis man ikke elsker hinanden, er, at man kommunikerer til børnene, at det er sådan et parforhold er – at man ikke elsker hinanden, at man ikke krammer, og det er et ansvar at lægge over på børnene, at man bliver sammen på grund af dem. Men der er også moderne familier, der indretter sig på en anden måde."

"For eksempel regnbuefamilier, hvor man indgår en aftale om, at man gerne vil være forældre uden et kærlighedsbånd. Så det er jo også et spørgsmål om, hvad det er for en norm, vi måler det op imod. I den konstellation kan udfordringen så være, hvis ikke man har kendt hinanden før, og man skal man lære at samarbejde, for der kan også opstå udfordringer," fortæller Jan Kaa Kristensen.

Pernelle Rose mener dog, at man som forældre godt kan lykkedes med at bo sammen, selv om man ikke længere har en kærlighedsrelation:

"Det kommer an på forældrenes evne til at samarbejde. Man kan godt være venner og bo sammen, fordi man ved, at det er godt for børnene. Det kan give god mening, og der kan være forældrekærlighed i villigheden til at gå langt for børnenes skyld. Men det kan også have noget med økonomi at gøre, eller at man ikke ved, hvem der skal blive boende. Og så ligger der en potentiel konflikt bag det at blive sammen, og det kan børnene mærke," fortæller hun.

Sådan skåner man bedst børnene

De fleste forældre er kede af at lade sig skille, fordi deres familiedrømme braser, og fordi de ikke ønsker at gøre deres børn kede af det. Men det er muligt at passe på sine børn, og det gør man bland andet ved nænsomt at involvere dem, ifølge Pernelle Rose:

"Børn har brug for en forklaring. Der er mange børn, der ikke forstår, hvorfor forældrene bliver skilt. Og så skal man som forældre samarbejde og lægge en plan for, hvordan man griber det an. Man kan også tage børnene med på råd. Men det handler især om, at man viser børnene, at selv om man har truffet en svær beslutning, kan man stadigvæk samarbejde."

"Nogle forældre holder jul og fødselsdage med begge forældre, selv om de ikke er sammen længere. Der er også nogle, der spiser sammen ugentligt, fordi de gerne vil samarbejde og gerne vil vise børnene det. Derudover handler det også om at lytte til, hvad de forskellige børn har af behov. Søskende har ikke nødvendigvis samme behov. Det gælder også, når det kommer til en deleordning."

Derudover skal man som forælder også minde sig selv om, at det en proces, som tager tid. Men hvis man navigerer nænsomt, kan man godt komme igennem det med trygge børn.

"Det tager tid, men inden for to år efter skilsmissen har de fleste børn vænnet sig til, at deres forældre er blevet skilt, og de trives stort set lige så godt som inden. Men det gælder ikke børn, som har levet eller lever i et højkonfliktmiljø, hvor forældrene i højere grad har egne følelser for øje frem for børnenes," siger Pernelle Rose.

Hvis man som forælder er så ked af det, at man ikke kan tage vare på sig selv, skal man søge hjælp.

"Det er en balance. Børn må jo gerne se, at forældrene viser følelser. Men man skal stadigvæk kunne tage vare på sine børn. Hvis man sidder og er helt opløst og ikke kan komme ud af det, er man i en form for krise, og så kan man have brug for hjælp," siger Pernelle Rose.

Den nye partner

Hvis man som forælder har klaret sig igennem en skilsmisse med et godt samarbejde, kan man dog alligevel virkelig komme på prøve, når der pludselig kommer en ny partner ind i billedet.

"For nogle par kan det opleves som den anden skilsmisse, når der kommer en ny partner ind i billedet. Når man er gået fra hinanden, er man en slags udvidet familie, der bare ikke bor sammen, men når der lige pludselig kommer en ny voksen ind, kan det være, at man skal flytte, og at man ikke længere kan være så tætte, ligesom der kan komme andre børn ind i billedet, og de børn har også samværsordninger. Dermed bliver det hele mere komplekst, og det kan være kilde til konflikt."

"Man kan være kommet gnidningsfrit ud af en skilsmisse, men pludselig er samarbejdet blevet mere besværligt. Det kræver, at man plejer samarbejdet med den anden forælder, men det kræver også, at man plejer den nye partner og de behov, som vedkommende har," siger Jan Kaa Kristensen.

For at komme så gnidningsfrit igennem det som muligt, er vi igen tilbage til, at det er vigtigt, at man har en god dialog med sin medforælder.

"Det er vigtigt at få talt om de ændringer, der sker, og få talt igennem, hvordan kan man gøre det på en god måde. Hvis det er muligt, skal man også have den nye partner med ind i den dialog," siger Jan Kaa Kristensen og fortsætter:

"Der opstår også ofte problemer, når man flytter sammen med den nye partner. Det kan blandt andet skyldes, at man nu bor med et barn, som man ikke har en kærlighedsrelation til, måske synes man endda, det er irriterende, og det skal man lære at navigere i. Derudover skal man som forælder lære at fordele opmærksomheden til ens eget barn og partnerens barn. Der er en stor grad af kompleksitet i det."

Og så påpeger Pernelle Rose vigtigheden i, at man har sine børn for øje: 

"Mange børn reagerer, fordi de ikke har en relation til den nye familie. Og der er også mange børn, der synes, at de mister noget opmærksomhed fra deres forældre i en periode. De oplever, at relationen til forældrene ændrer sig, når der kommer en ny partner ind i billedet. Der handler det om, at man som forælder formår at åbne op, invitere ind og stadigvæk have øje for sit barn og have stunder alene med det."

Dine, mine og vores børn

Endnu et punkt, hvor man som forælder skal være opmærksom, når man indgår en ny relation er, når det kommer til at tage højde for både eget barn, men også den nye partners barn. 

"En klassisk konflikt er, at børn i en sammenbragt familie må forskellige ting. Det kan også være, at den ene bor der fast og derfor har et værelse, men at den anden kun er der hver 14. dag og kun har en madras. Der skal man som forælder se på, hvordan man kan invitere alle børn ind i familien. For det er enormt vigtigt for børnene, at de føler sig inviterede ind i familien," siger Pernelle Rose.

Også når det kommer til opdragelse, kan der ligge en potentiel konflikt, siger hun:

"Det kan være grænseoverskridende for børn at opleve sig opdraget på af en anden. Og det kan være grænseoverskridende for en forælder, at en anden forælder opdrager på ens barn. Så indtil der er opbygget en tillid, bør det være den biologiske forælder, der har ansvaret for opdragelsen."

Deleordninger og skiftedage

Når man bliver skilt, betyder det også, at ens børn pludselig får to hjem. Dermed skal man tale deleordninger og skiftedage. Og der er ikke noget facit på, hvad der er den rigtige eller gode måde at gøre det på.

"Det kommer an på det enkelte barn. Der er ikke noget one size fits all, men der er mange ting at tage højde for. Hvis det er helt små børn, har de måske været vant til en primær omsorgsperson, der har gået hjemme på barsel, og det kan være svært at være adskilt fra den i en længere periode. Men det kan også være, at nogle har en dårlig boligsituation i en periode, og at det er sigende for samværet. Deleordninger kan altså også sagtens ændre sig."

"Det kan også være, at barnet i en periode trives med en syv-syv ordning, men så har det i en periode brug for at være tættere med den ene eller den anden forælder. Der er også mange teenagere, der når et punkt, hvor de ikke længere orker at skulle pakke tasken, men har brug for at have en fastere base. Her må man sige, at det fungerer godt at være i dialog med børnene og tage dem med på råd," siger Pernelle Rose.

Også når det kommer til skiftedage skal man løbende se på sit barn, for det som fungerer nu, er ikke nødvendigvis den rigtige løsning om fem år.

"Nogle forældre har ikke lyst til, at deres børn skal skifte efter en skoledag, for så skal børnene have en stor taske med. Men der er også nogle børn, som er så vant til det, at det ikke er noget problem. For dem er det godt at bruge en skoledag til at omstille sig. Så her må man se på det enkelte barn, og hvad der fungerer for det. Andre børn har brug for weekenden til at omstille sig. Derfor vælger forældrene at skifte om lørdagen eller søndagen. Men generelt er børn faktisk rigtig gode til skift, når forældrene er skilt, fordi de lærer det," siger Pernelle Rose.