Uartige børn findes ikke

Der findes ikke uartige børn. Punktum. Heller ikke trodsige, provokerende eller slemme unger. Med andre ord: Hvis din femårige råber ‘neeej’ ind i hovedet på dig, eller din treårige kaster med maden, gør han det hverken, fordi han er fræk eller uopdragen.

– Når vores børn ikke gør, som vi vil, har mange en tendens til at tænke ‘min unge er uartig’. Men uartige børn findes ikke! Han gør det, fordi han ikke aner, hvordan han ellers skal handle for at skaffe sig noget, han har brug for. Derfor griber han til den første og bedste nødløsning, uanset hvor meget ballade det giver, siger den læreruddannede forfatter Janne Hejgaard, som står bag en lang række bøger til og om børn.

I langt de fleste tilfælde er det ballade og skældud, barnet får ud af det. Men her er Janne Hejgaards påstand så, at det er mor og far, der er galt på den – ikke barnet.

– Det, der går galt, er, at vi fokuserer på handlingen og ikke på barnets behov, siger hun.

I sin nyeste bog, Genvej til gladere børn, forsøger Janne Hejgaard netop at gøre op med nogle af de stereotype opfattelser og automatreaktioner som for eksempel skældud, som vi forældre kan have en tendens til at ty (for meget) til.

Øv dig, øv dig, øv dig

Ifølge hende er det første skridt i den rigtige retning at forstå, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Når ikke de gør det rigtige, er det, fordi de ikke kan. Har vi først indset det, bliver det absurd at skælde ud.

Janne Hejgaard ved godt, at det kan være svært, ja nærmest umuligt at huske på, at dit søde barn reelt er afmægtig, selv om han mere minder om et råbende monster, som han står der i supermarkedet og skaber sig, eller når han har smasket pastasovs ud over køkkenets hvideste væg.

Hun møder da også tit forældre, der opgivende spørger ‘men hvad må jeg så? Hvad skal jeg så gøre, når mit barn laver ballade?’.

– Det ER svært at lade være med at reagere, som vi plejer. Du skal øve dig – mindst 80 gange. Mit forslag er: ‘Lad være med at betragte dit barn som et monster i svøb, opfat ham i stedet som en, der forsøger at skaffe sig noget, han har brug for. Han ved bare ikke, hvordan han skal bære sig ad, og det har han brug for, at du lærer ham. Det gør du ikke ved at skælde ud, råder Janne Hejgaard.

Få en gladere familie

Stop krigen

Spørg ind

Har du et barn på syv år eller ældre kan du for eksempel prøve at sige ‘når jeg ser, at du smider med tallerkenen, tror jeg, at du er rasende. Er du det?’. Hvis barnet bekræfter, kan du fortsætte med at spørge ’er du rasende, fordi … (gæt)?’. Dit gæt kan meget vel være forkert, men børn vil så gerne forstås, og har dit barn tillid til dig, siger han ‘nej, det er, fordi …’ .

– I stedet for at opleve sig angrebet vil dit barn kunne mærke, at du er interesseret i, hvad han føler og har brug for, siger Janne Hejgaard.

Har du et barn under seks år, kan du spørge ‘er du ked af det?’, eller ‘hov, du må være smaddersur, er du det?’. Så svarer den treårige måske ‘ja’. Dernæst kan du spørge mere ind til hvorfor, for eksempel ved at sige ‘er det, fordi vi ikke får is i aften?’. Så svarer han måske ‘ja, vi får aldrig is.’ Til det kan du svare ‘ja, is er dejligt, men vi skal ikke have det i aften’.

– Du skal ikke hente isen frem, men dit barn skal opleve, at han bliver mødt, at han er blevet set for sit behov, siger Janne Hejgaard. Det vil få hans selvværd til at vokse og samtidig lære ham noget om, hvordan man opfører sig og taler sammen.

LÆS OGSÅ: 5 typiske konflikter Sådan stopper I skænderierne

LÆS OGSÅ: Sådan opdrager vi: "Her bestemmer mor og far"

LÆS OGSÅ: Opdragelse: "Vi tager det hen ad vejen"