Udvikling: Hvad kan dit barn hvornår?

Du har sikkert hørt ordet 'tigerspring' om de perioder, hvor de små poder er urolige, umulige og utrøstelige. Det stammer fra bogen 'Vidunderlige Uger', hvor børneforskere ridser ti mentale spring op, som alle børn skal igennem i løbet af de første 20 måneder.

Efter de ti spring vil dit barn på en måde være et lille 'færdigt' menneske, skriver forfatterne. Har du et barn på to, fire eller otte år, køber du nok ikke den teori. For den toårige og otteårige kan bestemt også være urolig, umulig og utrøstelig!

Udviklingen fortsætter

Heldigvis er der også hjælp at hente til dem med større børn. For mens de 20 første måneder ganske rigtigt er en vigtig periode i dit barns liv, fortsætter udviklingen hele livet, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

"Efter 20 måneder er de grundlæggende ting på plads i hjernen, men hjernen begynder nu at sortere i de nerveceller, den ikke skal bruge, så udviklingen herefter er lige så vigtig, forklarer hun og understreger, at hjernen udvikler sig i samspil med miljøet, så barnets udvikling er 100 procent afhængig af omgivelser og omsorgspersoner", siger hun.

Det er dog muligt at sige noget om, hvilken udvikling dit barn typisk vil gennemgå i løbet af de første ti leveår, og det kan måske hjælpe dig, når dit lille pus taber en rosinmad på gulvet og bryder grædende sammen – for tyvende gang!

2-3 år : 

Verden er så stor

Dit barn begynder at forstå mere om følelser, også andres. Det rækker måske sin bamse til et andet barn, der græder, eller låner sin ispind til far ud fra devisen om, at “is gør mig glad, så gør det også far glad”.

"Barnet forstår stadig ikke, hvad der sker i det andet barn eller i far, men kan se på sig selv og tænke “hvis det gør mig glad, gør det andre glade”. Barnet har altså stadig fokus på sig selv, men begynder lige så stille at udvikle empati", forklarer hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

Det er ikke unormalt, at dit barn nu kan have perioder med mareridt eller urolig søvn, fordi den nyvundne indlevelsesevne også gør, at det pludselig forstår mere om verden, og det gør den meget stor og farlig, siger hjerneforskeren.

Kan selv, vil selv

Det er også en alder, hvor dit barn øver sig i at kunne selv og netop derfor vil udforske denne store verden, understreger børnepsykolog Charlotte Diamant, og du hører måske “vil seeeeelv” hele tiden.

"Hvis du giver barnet lov til at stikke fingrene ned i yoghurten eller klatre lidt højere op i legestativet i stedet for at begrænse det og sige nej, hjælper du faktisk dit barn med at øge både selvtillid og selvværd, fordi det mærker, at det tør, må godt og bliver dygtigere", siger hun.

3-4 år:

Mig, mig, mig

Der er fuld fart på udviklingen nu! Dit barn bliver bedre til at huske, og der sker en kæmpe sproglig udvikling. Samtidig bliver det gradvist mere bevidst om, at det ikke længere er centrum i verden, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

"Når mor og far giver hinanden et kram i køkkenet, kan den fireårige få et stort behov for at være med i det kram. Det er nemlig en voldsom opdagelse, at der foregår noget i verden, som ikke nødvendigvis har noget med 'mig' at gøre", forklarer hun.

Selvfølgelig kan trangen til at være med i krammet også bare skyldes, at det ser dejligt ud. Men den gryende forståelse for, at barnet ikke længere er centrum i verden, kan få dit barn til at reagere ved at blive pylret og hænge på de voksne hele tiden.

"Du kan hjælpe dit barn ved at sætte ord på følelserne. Sætninger som: “Jeg kan se, at du er ked af det” eller “du havde vist også brug for et kram” giver barnet et alfabet for de mange følelser, uden du svinger med på dem og dermed forstærker dem", siger Ann-Elisabeth Knudsen.

4-6 år :

Sammenligner med andre børn

Nu kan du tydeligt opleve, at dit barn selv tager intiativ til en aktivitet, og det er stort nok til at få opgaver som at være med til at dække bord eller vaske op.

"Støt endelig op om dit barns initiativer til lege eller for eksempel at ville hjælpe med maden, for det er en vigtig del af udviklingen. Men det kan også afføde konflikter, når den fireårige vil lave salat med blade fra æbletræet og mors fine roser", siger børnepsykolog Charlotte Diamant.

Dit barn skal selvfølgelig lære, hvad der er rigtigt og forkert, men det er vigtigt at støtte op om den nyvundne initiativglæde, og alt for mange konflikter kan gøre, at dit barn føler sig forkert, og så holder man i hvert fald op med at tage initiativ til noget nyt, understreger børnepsykologen.

Kan se sig selv udefra

Det er også nu, dit barn begynder at kunne se sig selv udefra og sammenligne sig selv med andre børn. Du kan måske opleve frustration som: “Hvorfor bliver jeg aldrig valgt først, og hvorfor tegner Signe pænere end mig?”

"Når dit barn spørger sådan, nytter det ikke at sige, at det ikke passer. For det spørger jo, fordi det godt kan se, at Signe tegner pænere. Så kan du sige: “Det kan godt være, men jeg vil hellere have dine tegninger, for du er min”. Så lærer barnet, at man kan tegne grimt, men stadig være elsket", siger hjerneforskeren.

6-9 år:

Store følelser på spil

Klar, parat, skolestart! Det er selvfølgelig en stor omvæltning i dit barns liv, og urolig søvn, en kort lunte og utallige tårer er ikke unormalt. Har du ovenikøbet en dreng, kan det være sværere for ham at håndtere de mange sociale udfordringer, skolelivet byder på. Også selvom han er ferm til at læse og regne allerede i børnehaveklassen.

"Der er forskel på drenge og piger, for nogle ting i hjernen udvikler sig hurtigere hos piger end drenge. Det gør, at de for eksempel kan koncentrere sig bedre, og du kan have en dreng, som ikke er moden til at starte i skole, selvom han er dygtig", siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Evnen til at fungere i et klasserum, finde ind i en leg og være i en vennegruppe er lige så vigtig i de første skoleår. Dit barn bliver mere selvbevidst og opdager, at man bliver vurderet og dømt af de andre, siger børnepsykolog Charlotte Diamant, som kalder det en sårbar alder, hvor du kan opleve, at dit barn får mareridt og måske bliver en smule ængstelig.

"Vi skal signalere, at følelsen er i orden, men at det ikke er farligt for eksempel at tage på lejrskole", råder Charlotte Diamant.

Den første gang

Der er store følelser på spil, og pludselig kan det være bekymringer om udseende og drillerier, der fylder. Hvis det trækker tænder ud med følelsesmæssige udbrud, kan det måske hjæl

pe dig at tænke på, at det er dit barns første gang. Første gang til at blive drillet med sit hår, holdt udenfor, eller første gang barnet har et skænderi med en bedste ven.

"Når børn oplever noget, har de ikke nødvendigvis oplevet det før, så selvfølgelig er det stort. Samtidig er de nået til et sted i deres udvikling, hvor de kognitivt er mere modne, så de kan bruge meget tid på at spekulere på det", siger børnepsykologen.

Dit barn kan være ekstra (følelsesmæssigt) træt og have kortere lunte. Ja, faktisk kan du, ifølge hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, opleve voldsomme udbrud fra dit barn, fordi det er nemmere at give plads til smerte og store følelser på hjemmebane, og det er helt normalt at komme i tanke om smerten, frustrationen og skuffelsen, når man får øje på mor og far.

Charlotte Diamant mener, at disse meget store nedsmeltninger også kan opstå, hvis barnet bliver frustreret over forældre, som stiller for store krav eller ikke tackler situationen med tilstrækkelig anerkendelse.

"Hvis dit barn har oplevet noget i skolen, vil det måske dele det derhjemme, og føler børn sig generelt trygge, vil deres reaktion ikke blive så voldsom. Det er vigtigt at skabe tryghed og vise dit barn, at der er plads til at tale om alle de store følelser", siger hun.

10 år:

En rolig periode

Pyh... nu kan du ånde lettet op, siger eksperterne. Perioden omkring de 10 år er ret rolig, for hjernen har dannet alle strukturer. Det er dog også en sårbar periode, og du vil stadig kunne opleve mareridt og ængstelighed hos barnet, mener børnepsykolog Charlotte Diamant. Men ellers er det bare med at samle kræfter til puberteten!