Jeg havde en uhyggelig drøm

Hvis vi ikke drømmer, bliver vi sindssyge. Så enkelt er det. Forsøg har simpelthen vist, at fratager man mennesker deres drømmesøvn, bliver de skrupskøre. At dele af drømmene så ind imellem er mindre behagelige, er en anden sag. Men det er stadig helt naturligt, og vi mennesker oplever det hele livet igennem.

Hvorfor vi drømmer, er eksperterne til gengæld ikke helt enige om. Den mest udbredte teori går på, at drømmene er en efterbearbejdning af dagens begivenheder. En anden er, at hjernen har brug for den vanvittige og surrealistiske måde at arbejde på, som tilfældet er, når vi drømmer. Så kan den nemmere tænke ‘rigtigt’ i vågen tilstand. Altså en slags hjerne-fitness der sikrer, at vi har tjek på tilværelsen, når vi ikke sover.

Når børn drømmer uhyggelige drømme, er der derfor normalt ingen grund til panik, og de tager ikke skade af det. Trøst dit barn, når det vågner, vis, at du tager det alvorligt ved at lytte til drømmefortællingen og fortæl, at du også nogle gange har mareridt, og at det er helt almindeligt at have det.

Kommer I derimod ind i en periode, hvor barnet tit har mareridt, hvor det måske bliver vækket af det og er meget ked af det,bør I være opmærksomme. Der er ingen grund til at lave om på soverutiner og soveritualer, men prøv at analysere det over et par uger.

Sker det kun på hverdage, kun i weekender, når far og mor ikke er hjemme, eller når barnet bliver passet ude? Søg hjælp, hvis uroen fortsætter over længere tid, og I ikke selv kan finde en årsag til den. Det kan være tegn på, at dit barn tumler med noget, det ikke selv kan overskue.

En særlig form for mareridt er det såkaldte ‘night terror’. Tidligere så man det som en egentlig søvnsygdom, i dag ser man det mere som et symptom på noget andet, ofte en sygdom med feber. 

Night terror indebærer, at barnet sætter sig op, råber og klager sig og tydeligvis er meget skræmt. Men barnet er ikke vågent, og du kan ikke få kontakt.

Det ser voldsomt ud, og for dig er det rædselsfuldt at se på, men dit barn tager ikke skade. I langt de fleste tilfælde vil det kun ske få gange i et barns liv, og det vil aftage med alderen.

Kilde: Børnepsykiater Gideon Zlotnik