Julies venskab gik i stykker efter børn: ”Jeg ender med at blive voldsomt irriteret”

“Min veninde er altid kun sød, kærlig og omsorgsfuld overfor sine børn. Også når de i mine øjne er dybt urimelige, afbryder, plager, slås eller ødelægger andres ting. Så bliver de mødt af bløde, kærlige ord, og hun er helt og aldeles ude af stand til at sige nej og stop."

"Engang splittede hendes ene barn min taske ad på en café, imens jeg kiggede væk, og mønter, plastikkort, nøgler, tamponer, hårelastikker og diverse andre private ting lå spredt ud over gulvet. Da min veninde opdagede det, smilede hun bare overbærende til barnet, som grinede tilbage.”

Eksemplet tilhører Julie på 32, mor til to, og har efterhånden nogle år på bagen.

I dag er veninden stadig en af Julies allernærmeste, men de to ses primært uden børn. Og snakker i øvrigt ikke om, hvor udfordret deres venskab i Julies øjne har været, imens de begge havde små børn – hvilket også er grunden til, at hun ønsker at være anonym.

Venskaber, der bliver sat på alvorlig prøve, når forældreskabet indtræder, kan nemlig være en ekstremt sårbar sag, som er tilsvarende svær at adressere. Af flere forskellige grunde, fortæller familieterapeut Ulla Drewsen Lidsmoes, der er medstifter af Bedrefamilieliv. dk og dagligt beskæftiger sig med de problematikker, der knytter sig til livet med småbørn.

“Det et meget følsomt emne, og der er meget på spil. Blandt andet fordi vi som forældre i dag er meget dedikerede og engagerede og har meget identitet investeret i opdragelsen af vores børn og gerne skal lykkes med det og få nogle gode børn ud af det. Samtidig står vi midt i en brydningstid, når det kommer til opdragelse, hvor der er få rollemodeller at trække på, og det bliver op til den enkelte at finde sin egen vej."

"Det gør det sårbart og svært at snakke om de udfordringer, der kan opstå – og hvor vi i vores venskaber kan være nysgerrige på alt muligt andet; job, kærlighed, bolig, så kan vi holde op med at være nysgerrige, når det handler om børneopdragelse. For hvad nu, hvis vi ikke er enige? Hvilke konsekvenser har det så? Vi bliver bange for at konfrontere hinanden og bange for at gøre den anden ubehageligt til mode. Så dialogen stopper tit – og vi trækker os måske i stedet,” lyder en del af forklaringen.

Læs også

En besked fra sønnens skole fik Katrine til at reagere: "Hvorfor må vi nu ikke sige nej mere?"

Er vi virkelig SÅ forskellige?

Ifølge Ulla Drewsen Lidsmoes er det netop forskellene og den måde, de bliver håndteret og kommunikeret på, der kan forvandle et ellers velfungerende og værdifuldt venskab til lidt af en hovedpine.

“Som familieterapeut oplever jeg tit, at de forældre, der møder udfordringer i familielivet, også ofte møder udfordringer i deres venskaber. Enten fordi forskellene i opdragelsesstil er blevet for forskellige, eller fordi det er for sårbart at dele sine udfordringer og bekymringer."

"Tidligere da man bare var venner og ikke skulle forholde sig til andet end det, var forskellene måske ikke så tydelige eller uoverkommelige, men når man så bliver forældre, bliver forskellene tydeligere. For eksempel i forhold til værdier og børnesyn og i forhold til grænsesætning,” forklarer hun.

Når det gælder værdier, kan det handle om, hvor meget børnene skal fylde i venskabet – om de skal være i centrum og sætte dagsordenen, eller om de bare “følger med”, så man kan være sammen som tidligere.

Hvis man som venner er enige om, at nu har man fået børn, og så er man sammen om at være sammen med dem, kan det skabe en ny nærhed og berige venskabet, men hvis man ser meget forskelligt på det, kan det skabe afstand og gøre det svært, lyder det fra familieterapeuten.

“Et eksempel kunne være, hvis man som venner er vant til at rejse sammen, og den ene part fortsat gerne vil sidde og hygge og drikke vin til sent om aftenen, og den anden part gerne vil tidligt i seng, fordi man så kan komme tidligt op og være frisk til at tage på tur med ungerne – så er der pludselig forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, som kan komme på tværs."

"Det kan også handle om, hvor meget man synes børnene skal bestemme – for eksempel på en ferie, hvor nogle forældre synes, at det godt må være lidt flydende, og børnene skal være med til at lægge planer, og andre har brug for en klar struktur og rammesætning, hvor de som voksne tager beslutningerne. Hvis man samtidig ikke er enige om, at relationen gerne må ændre sig, når der kommer børn, kan venskabet være på spil,” siger hun.

Lige præcis det værdimæssige perspektiv kan Karen på 41, mor til to, der også ønsker at være anonym, snakke med om. Inden hun selv fik børn, oplevede hun, hvordan en god veninde blev mor, og hvordan det påvirkede deres venskab.

“Jeg er selv en, der prioriterer at invitere både børn og voksne til fødselsdage og den slags, så både store og små kan få et forhold til hinanden, men da min veninde blev mor, blev jeg ikke inviteret med til børnefødselsdage, fordi jeg ikke selv havde børn på det tidspunkt. Hun mente heller ikke, at hun kunne presse sit barn til at tage med på besøg hos mig, hvis det ikke ville, så det endte med, at vi ikke så hinanden i flere år, og at jeg i dag ikke har et tæt forhold til hendes børn."

"Vi har heldigvis fundet hinanden igen, efter vores børn er blevet større – fordi børneopdragelse ikke længere fylder så meget i vores bevidsthed og i vores samvær, og vi igen kan fokusere på at ses som veninder. Men det var svært at erkende, at vi så meget forskelligt på noget, der føltes så grundlæggende,” beskriver hun.

Det bliver svært at se på

De skæbnesvangre forskelle kan ikke mindst vise sig i forhold til, hvordan vi sætter grænser, forklarer Ulla Drewsen Lidsmoes.

“I dag er der for eksempel mange, der – i tråd med det nye børnesyn (som bl.a. fokuserer på ligeværd mellem barn og voksen, red.) – lægger vægt på at møde deres børn i øjenhøjde og lytte til deres følelser og reaktioner, når der bliver sagt nej eller sat et krav, hvor andre kan mene, at børnene skal høre efter uden brok.”

“På den måde kan man som venner opleve, at den anden part er enten for utydelig eller for rigid i sin grænsesætning, og at barnet er enten for underreguleret eller for overreguleret, hvilket er noget, der kan aktivere nervesystemet. Fordi det simpelthen bliver svært at se på,” siger hun og beskriver, hvordan vi typisk styrer efter to forhold, når det handler om grænsesætning: nemlig vores ideer om den gode børneopdragelse og vores egne tidligere erfaringer og måden vi forholder os til dem på.

Læs også

"Er der en voksen til stede?" Katrine har været til sit første forældermøde - og det gik ikke stille for sig

“Hvis vi for eksempel selv er opdraget strengt og gerne vil løsne op i forhold til vores egne børn og så oplever, at en nær ven opdrager sit barn meget strengt, så kan det blive svært at se på. Eller hvis vi er opdraget strengt og mener, at det er den rigtige måde at opdrage på, og så oplever, at en ven er meget loose og curling-agtig i sin måde at opdrage på – så kan det også blive svært."

"Vi har alle selv været børn engang, og når vi ser vores venner opdrage deres børn, kan vores personlige erfaringer med at få sat grænser blive aktiveret. Det kan handle om, hvor meget ja og nej, der skal siges, eller hvor mange valg, der skal gives. Og hvordan vi kommuniker omkring det, og hvor vi lægger ansvaret – om det er hos barnet eller os selv,” siger Ulla Drewsen Lidsmoes.

Og her taler hun ind i hjertet af den problematik, som Julie oplevede i relationen til sin veninde.

“Jeg ved, at min veninde kun har gode intentioner i forhold til sine børn og opdragelsen af dem, men jeg synes, hun mangler evnen til at sætte grænser for dem, så de forstår at respektere andre menneskers ting, følelser og taletid, hvilket er virkelig vigtigt for mig selv og i opdragelsen af mine egne børn,” fortæller hun.

“Samtidig bryder jeg mig ikke om, at nogen opdrager på mine børn og har tilsvarende svært ved at sætte grænser over for hendes børn, så når vi er sammen og har børn med, ender det altid med, at jeg bare ser på og bliver voldsomt irriteret. Og har svært ved at holde bare en lillesmule af hendes børn,” fortsætter hun og indskyder, at det også er grunden til, at de i dag nærmest udelukkende ses uden unger.

“Jeg kunne mærke, at jeg rigtigt gerne ville beholde hende som veninde, så jeg insisterede stille og roligt på, at vi sås bare os to, og i dag nyder jeg virkelig, at vi kan være sammen på den måde; som voksne.”

Læs også

Lones mand fandt en anden kvinde da børnene var små: ”Jeg er sikker på, at vi kommer til at holde sammen resten af livet”

Relationer under pres

Spørger man Ulla Drewsen Lidsmoes, er venskaber nok alle dage blev testet af forældreskabet, men hun hæfter sig ved den førnævnte brydningstid og en bestemt udvikling, der kan sætte de tætte relationer under et særligt pres.

“Lige nu er vi midt i en bevægelse fra et gammelt og mere autoritært børnesyn til et moderne og mere demokratisk børnesyn, og i den bevægelse hersker der stor forvirring og usikkerhed, og derfor lander nogle forældre i nogle yderpunkter, hvor opdragelsen måske bliver lidt for løs – måske også for løs for børnene sommetider. Tingene bliver sat på spidsen, enten i den ene eller anden retning, og det kan ramme vores venskaber,” vurderer hun.

“Tidligere var der måske i højere grad konsensus omkring, hvordan man håndterede børn, og så gik man ellers ikke så meget op i det. I dag er vi i gang med at finde et nyt ståsted – og det har vi ikke fundet endnu, fordi nogen kommer til at gå alt for meget ‘med’, hvilket skaber en ny og anden usikkerhed i forhold til værdier og grænsesætning. Det bliver konceptet, ideerne, der bliver styrende, uden at man helt kan mærke sig selv i det.”

Ulla Drewsen Lidsmoes gør et lille ophold i sin tale og skynder sig så at understrege, at hun har kæmpestor respekt for det arbejde, forældre gør i dag i forhold til at finde et bedre ståsted end tidligere.

“Intentionen er jo at give børnene nogle bedre opvækstbetingelser. Man skal bare huske, at når man er midt i en bevægelse, er der altid usikkerhed, fordi der ikke er en stor platform at stå på. Den bevidsthed og rummelighed kan være rigtig fin at have med, når vi som forældre møder udfordringer i vores venskaber i dag.”