Simpelt og godt
5 ud af 6 stjerner
PLAYGRO – Giggle beach playgym, 400 kr. på Kaereboern.dk
FØRSTEHÅNDSINDTRYK
Et fikst, lille tæppe i en smart plastpose med håndtag, som nemt kan smides under barnevognen, når familien skal ud. Farverigt, ja, men det er til at leve med.
TILBEHØR
Tæppet er supernemt at slå ud, bøjlen er i en god højde, og den sidder godt fast. Samtidig er den fleksibel, så de små kan hive i legetøjet, uden at tæppet og bøjlen går fra hinanden. En knitrefisk og syninger i tæppet giver niveauforskelle, så baby kan føle de tingene.
Underlaget er tyndt, så der skal et tæppe under.
LEGEVÆRDI
‘Se, en glad sol’, synes babyerne at tænke. De glade ansigter vækker i hvert fald grin. Mor smiler! Der er dog ikke de store muligheder for, at legen kan udvikles, så med tiden kan tæppet blive en smule ensidigt.
PRISEN VÆRD?
Jeps. Det er et fint og funktionelt tæppe. En her-og-nu-model, ja, men prismæssigt ligger det jo også i den lave ende.