Børge Mogensen: Folkets møbelmand

God smag til folket

Børge Mogensen voksede op i provinsen ved Aalborg, og hans nordjyske aner kom til at spille en stor rolle for hans virke. Hvor mange af tidens øvrige møbelarkitekter kom fra det bedre københavnske borgerskab, var Børge Mogensen, sammen med studiekammeraten Hans J. Wegner i øvrigt, blandt de få studerende ved Kunsthåndværkerskolens Møbelskole, der havde en mere folkelig baggrund.

Børge Mogensen blev udlært møbelsnedker med svendebrev fra Limfjordsegnen, inden han flyttede til København og uddannede sig til møbelarkitekt. Under sin uddannelse arbejdede Børge Mogensen for Kaare Klint og Mogens Kochs tegnestuer, indtil han som blot 28-årig i 1942 blev sat til at lede den nyoprettede møbelafdeling under Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger, FDB. Målet var at skabe kvalitetsmøbler til en lav pris, der kunne gøre moderne møbelkunst tilgængeligt for folket – en ideologi, der landede perfekt hos Børge Mogensen.

”En lys og lykkelig fremtid ...”

… det hedder FDB-reklamefilmen fra 1945, hvor man følger et ungt par, der efter et besøg hos en dyr (og uhyggelig) antikvitetshandler, en dyr møbelforretning og fornemme auktioner endelig lander i FDB-butikkens lyse, praktiske og moderne møbeludvalg. Børge Mogensen stod i spidsen for FDB-tegnestuen fra 1942-1950, og han nåede i perioden at skabe nye standarter for, hvordan et moderne dansk hjem kunne tage sig ud til en rimelig penge.

Mogensen var en udbræget håndværker, og han ønskede at tage møbelhåndværkets kvalitet og æstetik ind i industrialiseringen, sådan at de gode møbler kunne produceres billigere og på stribe. Ideen var at skabe smukke møbler, der hvilede på principperne fra de gedigne danske almuemøbler og den enkle og praktiske æstetik fra den amerikanske Shaker-bevægelse.

Resultatet blev FDB's i dag voldsomt populære og velkendte hverdagsdesign, der bragte de arkitekttegnede seriemøbler ud til folket – noget der tidligere havde været forbeholdt det bedre borgerskab.

Træ, træ og mere træ

Som udlært møbelsnedker er det ikke så mærkeligt, at Børge Mogensen elskede træ – en kærlighed der blev definerende for hele hans virke. Hans møbler er kendetegnet ved den robusthed, som træet giver, men samtidigt af en elegance og et enkelt og afklaret udtryk, der kommer af hans nærmest doktrinære tilgang til møbelkunst. I Mogensens øjne skulle møbler tjene mennesket og hverdagens praktiske behov mere end noget andet, og derfor skabte han også mange opbevaringsmøbler og stole igennem sin karriere – to møbeltyper, vi alle har brug for.

Børge Mogensen var ekstremt grundig, når han testede nyt møbeldesign og brugte gerne sit eget hjem som et laboratorium i konstant forandring. I 1950 forlod Børge Mogensen sin stilling hos FDB og etablerede sin egen tegnestue, som han drev frem tid sin alt for tidlige død i 1972. Han nåede at deltage i flere internationale møbeludstillinger, der gjorde 'den skandinaviske designstil' verdenskendt, og blev også hædret for sit arbejde med flere fortjensmedaljer for sit arbejde.

Børge Mogensens mest kendte design

Foto: lauritz.com

Tremmesofaen, 1945

For mange danskere et klasseeksempel på den gode smag og møbelkunst i sin reneste form. Børge Mogensen designede tremmesofaen allerede i 1945, men den var lidt for sofistikeret for efterkrigstidens nøjsomme forbrugere, og den blev først sat i produktion næsten tyve år senere.

Kombinationen af de drejede træpinde, der samtidigt giver sofaen et let udtryk, de enkle uldpuder og detaljen med lædersnørrer på sofaens ene gavl gør Tremmesofaen til et elegant møbelikon, der stadig er et eftertragtet stykke design i dag.

Foto: lauritz.com

Folkestolen, 1947

Også kendt som J39 – uden tvivl et af de mest populære og brugte møbler fra Børge Mogensens FDB-tid. Stolen er i sin rene, nærmest asketiske form, inspireret af de amerikanske shakeres tilgang til møbler, hvor intet overflødigt måtte skærme for tingene praktiske funktion.

Samtidigt er stolens enkle form og materialekomposition i massivt lyst skandinavisk træ og sæde i flet blevet et ikon. Et no nonsense-møbel, der satte nye standarter for det, der siden blev 'den skandinaviske stil'.

Foto: lauritz.com

J52b (Windsor-stolen), 1952

Der er lagt an til mange timers hyggelig samvær og samtale i spisestuestolen, som Mogensen designede med og uden armlæn, som gyngestol og som sofabænk med tanke på en serie både behagelige og holdbare møbler.

Udtrykket var inspireret af de klassiske engelske Windsor-stole fra det 16. århundrede, hvor engelske snedkere begyndte at bruge metoden fra produktionen af træhjul til at skabe komfortable møbler. Mogensen var inspireret af historisk møbelkunst, som han raffinerede og forenklede til et nyskabende skandinavisk udtryk.

Foto: lauritz.com

No. 1 sofa, 1955

Den bløde, men skarpe, sofa med løse hynder var det første møbel, som Børge Mogensen tegnede til Fredericia Møbler, deraf navnet. Mogensen blev 'husdesigner' i Fredericia og skabte en lang række møbler for det jyske firma sidenhen.

No. 1 sofaen kombinerer de for Mogensen altid væsentlige praktiske behov (løse hynder = let rengøring) med en enkel æstetik, der lader sig variere i valget af tekstil – noget som Mogensen var optaget af i netop denne periode, hvor han også samarbejdede med tekstildesigneren og væveren Lis Ahlmann.

Foto: lauritz.com

Den Spanske stol, 1958

Den robuste lænestol forener to af Mogensens foretrukne naturmaterialer, træ og læder. Den Spanske Stol blev præsenteret første gang på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1958, hvor den vakte stor opsigt.

Efter sigende var Børge Mogensen blevet inspireret af en familieferie til Spanien, hvor især en kunstfærdigt udformet officersstol i læder gjorde indtryk på ham. Han forenklede udtrykket til et mere skandinavisk look og spændte læderet ud over sædet med et synligt messingspænde i bunden, og ophøjede på den måde en praktisk nødvendighed til noget smukt. Siden kom også spisestuestole til i serien af stole i kraftigt læder og træ.

Foto: lauritz.com

Shakerbordet, 1964

På en gang praktisk og smukt står bordet i massiv eg som et af Mogensens møbler, der bliver ved med at fortjene sin plads i de danske hjem. Mogensen designede bordet inspireret af de gedigne shakermøbler, hvis håndværksæstetik han var fascineret af gennem hele sit liv.

Samtidigt gav tillægspladerne mulighed for at forlænge bordet – en praktisk kvalitet, der modsvarede Mogensens ideer om at skabe møbler, der kunne tåle familielivet og hverdagen.