"Jeg kan godt lide at bo i et hus, der ikke er overrestaureret. Huset bliver brugt og giver sig ikke ud for at være mere, end det er"

Det knirker og knager af gamle dage fra det øjeblik, man træder ind på brostenene i baggården i Krystalgade, hvor designeren Hans Peter Munk bor. Hans lejlighed i det gamle, gule og brune bindingsværkshus fra 1700-tallet er indrettet med funktionelt design fra 30’erne, designklassikere fra 50’erne, moderne design, rene linjer og materialer som linoleum, malet træ og messing, der sammen med tankevækkende kunst og masser af planter skaber en ny og cool fornemmelse midt i de meget autentiske rammer.

Trods den centrale beliggenhed er her forbavsende stille og roligt. Hvis man lige ser bort fra fulde folk i nattetimerne, føles det næsten som at være på landet, når butikkerne lukker, og travlheden siver ud af området.

– Egentlig er jeg ikke til lavloftede lejligheder med bindingsværk. Men jeg faldt alligevel for lejligheden, fordi det er sådan en unik ejendom. Det er i hvert fald ikke en standardvare, og det er jeg vild med, siger Hans Peter Munk, der i mange år drev interiørbutikken Munk – Way to Live i Torvegade på Christianshavn. I efteråret 2016 drejede han selv nøglen om for at fokusere på det, han i virkeligheden hele tiden havde drømt om og allerede var begyndt på, nemlig design. Og i dag designer og udvikler han i designkollektivet Munk Collective, hvor han står for den æstetiske linje sammen med arkitekter og andre designere. Lejligheden er i to etager, og køkken og stue er ét stort rum delvist opdelt af vægge. Selve køkkenbordet er otte meter langt og bliver badet i lys fra en lang række af vinduer, der ligger ud mod gården.

Fra stuearealerne er opbevaring og en del af arbejdspladsen i køkkenet skjult af en lille muret ø med brændeovn og en fin næsten svævende væg, som han selv har bygget inspireret af elegante, japanske papirvægge. Det er løsninger, der både er praktiske, pæne og skaber plads til hyggelige kroge.

Et hjem i bevægelse

Baggrunden som butiksindehaver fornægter sig ikke i hjemmet, hvor han skødesløst formår at blande klassikere som en perfekt slidt Børge Mogensen-sofa, tysk 30’er-funktionalitet af Egon Eiermann, lyst og let nordisk design, og en masse små møbler og objekter i skæve opstillinger. Grafiske spil fra plakater og op sigtsvækkende udtryk fra kunstværker understreger hans særlige stil. Både arbejdsmæssigt og privat er der følelser på spil. På tværs af stilarter og tidsaldre har stort set alt design én ting til fælles: Det er enkelt og ofte minimalistisk med stor vægt på den elegante detalje. Alting hviler på et fundament af god kvalitet og et strejf af noget skævt og personligt.

– Jeg kan godt lide alt, der er unikt, så i princippet vil jeg helst kun bo med ægte kunst. Jeg er vild med kunst og ser tit noget smukt i noget, der umiddelbart godt kan være grimt. Men mit budget er gået til møbler. Så jeg skifter langsomt print og plakater ud med malerier. Jeg har hverken lyst eller råd til at skifte alt på en gang. Jeg kan godt lide, at det er en bevægelse.

Netop den tilgang til sjælen og historien i alting gør, at Hans Peter Munk er blevet så glad for at bo i den gamle ejendom – på trods af hans oprindelige modstand mod små ruder og bindingsværk.

– Jeg kan godt lide at bo i et hus, der ikke er overrestaureret. Huset bliver brugt og giver sig ikke ud for at være mere, end det er. I opgangen er malingen skallet af over hundrede år, og det kan man næsten ikke nænne at male over.