DIY: 8 Invitationer til barnedåb du selv kan lave
Har du en lille krea-mor eller -far i maven, så findes der rig inspiration til søde gør-det-selv-indbydelser til barnedåb.
Er du hel- eller halvblods kreativ type, og skal dit barn snart døbes eller navngives? Så skal du da kaste dig ud i gratis, men personlige invitationer til dåbs- eller navngivningsfesten! Få masser af gode idéer og inspiration med disse syv tips.
1. Dåbsinvitationer med polaroidfotos
Retrobilleder med dit nuttede barn på vinder hver gang. Du kan enten klistre, hæfte eller binde billedet sammen med en egentlig invitation på et fint stykke pap, eller du kan lade billedet tale selv. De fleste online billedfremkaldelsesservices tilbyder polaroidformatet, så det er bare at knipse et godt billede til formålet.
2. Dåbsinvitationer med fod- eller håndaftryk
Gør dåbsindbydelserne til noget ekstra særligt ved at påføre dem et aftryk af jeres lille menneskes hånd eller fod, og den vil helt sikkert få særudstillingsplads på gæsternes opslagstavler. Husk at bruge maling, der er beregnet til formålet!
3. Saml selv-indbydelser
Der skal ikke nødvendigvis særlig meget til før, at invitationen til barnedåben ser ud af meget. Bryd den ned i delelementer, såsom hvem invitationen er til, selve invitationen, ønskelisten, et fint billede, eller endda en lille stribe billeder af dåbsbarnet, som dem man får fra en photobooth, lav hvert element i forskellige størrelser og på en variation af forskellige slags karton, pynt fine detaljer, og brug også gerne stempler eller en dymomaskine. Bind hele herligheden sammen med en fin snor - og vupti!
LÆS OGSÅ: Top 100: de mest populære navne
4. Perler og klistermærker – indbydelser med et kreativt drys
Med varierende sværhedsgrad, men uden at være alt for komplicere, kan du også pynte barnedåbsinvitationen med klistermærker, papirklip eller hamaperler og gøre den ekstra fin og personlig.
LÆS OGSÅ: Inspiration til barnedåbspynt
5. Dåbsinvitationer på snor
Leg bare lidt med formen. Der er ingen, der siger, at en indbydelse til dåb partout skal passe til den kuvert, den ligger i. Var det for eksempel noget med en vimpel eller flagranke som dåbsinvitation?
6. Dåbsinvitationer i Photoshop
Hvis du både er lidt kreativt anlagt og samtidig har lidt teknisk billedredigeringssnilde, kan du også lave barnedåbsindbydelsen i Photoshop eller andre fotoredigeringsprogrammer. Her kan du nørkle med fine typografier og flotte prints – og hvis du er ekstra kreativ, kan du selv tegne eller male det print, du vil bruge. Se bare dette pæne motiv i vandfarver.
LÆS OGSÅ: Lækker buffet til store og små
7. Invitation i cellofanpose – husk konfetti!
Skal barnedåbsinvitationen være ekstra festlig og fin, så prøv at drøn den i en cellofanpose og drys lidt konfetti i den, som i denne gratis guide, hvor invitationen er en is, og konfettien gør det ud for isens drys.
8. Barnedåbsinvitation på skabelon
I stedet for bare at være et stykke karton eller et almindeligt kort kan dåbsindbydelsen også udformes som en body, en ble, en luftballon eller hvad med en yndig svane? Der findes massevis af gode skabeloner eller ideer anderledes barnedåbsinvitationer eller invitationer i det hele taget på nettet. Se svane-invitation her. Se flere skabeloner her.
LÆS OGSÅ: DIY: 7 ideer til bryllupsinvitationer
LÆS OGSÅ: 41 geniale gaver til barnedåb og navngivning
LÆS OGSÅ: Pynt op til dåb