Finn Juhl: Møbelkunstner og verdensmand

Historien om Finn Juhl

Finn Juhl blev født i 1912 på Frederiksberg, hvor han voksede op med sin far og bror – Finn Juhls mor døde blot tre dage efter hans fødsel. Frisk ud af gymnasiet blev Finn Juhl optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i 1930 – selvom den kunstinteresserede unge Finn egentlig drømte om en karriere som kunsthistoriker. Det var dog ikke noget som Juhls far, tekstilgrosserer Johannes Juhl, kunne se nogen fremtid i, og arkitektstudiet blev kompromiset..

Finn Juhl nåede dog aldrig at tage afgang fra Arkitektskolen. Han blev nemlig i 1934, i den sidste del af sin studietid, udvalgt til at arbejde for sin underviser, arkitekt Vilhelm Lauritzen og hans tegnestue, der i de kommende år fik voldsomt travlt med at tegne Radiohuset på Frederiksberg og Københavns Lufthavn.

Her blev Finn Juhl, sammen med Viggo Boesen, sat til at designe Radiohusets interiør, en opgave, der på mange måder blev afgørende for Juhls videre karriere. For Radiohuset er blevet et stilikon for dansk modernisme og nytænkende arkitektur og indretning, og Juhls tanker om samspillet mellem indretning og arkitektur blev også omdrejningspunktet for hans møbeldesign.

Finn Juhl var ansat på Vilhelm Lauritzens tegnestue i 14 år og blev også optaget i Arkitektforeningen på trods af sin manglende eksamen, inden han startede sin egen tegnestue, hvor han primært viede sin tid til møbeldesign og større indretningsopgaver.

Møblernes kunst

Selv om Finn Juhl hverken var uddannet møbelsnedker eller møbelarkitekt, som fx hans kollegaer Hans J. Wegner og Børge Mogensen, så var det i møbeldesignet, at Finn Juhl for alvor gjorde sig gældende fra 1940'erne og fremefter. I tæt samarbejde med snedkermester Niels Vodder, der var dygtig nok til at realisere Juhls ideer, deltog han i snedkerlaugets udstillinger og møbelkonkurrencer i ind- og udland – og han tog mange præmier for sit design. Juhls møbler markerede en ny modernistisk linje.

Juhl skabte enkle – men skulpturelle, organiske og nærmest kunstfærdige møbler – og hentede meget af sin inspiration i kunsten, som forblev hans store passion gennem hele livet. Juhl var altså mere arkitekt end snedker, og det kunne man fornemme i hans design, der i sit udtryk havde en mere intellektuel og 'tænkt' tilgang frem for møbelsnedkerens pragmatiske håndværksmetoder. Mange har siden peget på den utroligt dygtige snedkermester Niels Vodder som årsagen til, at Juhls ideer kunne realiseres.

Udlandet kalder

Mod slutningen af 1940'erne og igennem 1950'erne vender Finn Juhl mere og mere blikket mod det store udland, godt hjulpet af Juhls store indretningsopgaver for blandt andre SAS' udlandskontorer, den danske ambassade i Washington og kronen på værket, Formynderskabsrådssalen i FN-bygningen i New York, i dag mest kendt som Finn Juhl-salen, der stod færdig i 1952. I samme periode arrangerede Juhl flere design- og kunsthåndværkerudstillinger i Danmark og udlandet, blandt andet vandreudstillingen 'The Arts of Denmark' på Metropolitan Museum (The Met) i New York.

Juhl tilbragte mere og mere tid i USA, hvor han var blevet nære venner med Edgar Kaufman, lederen af The Met's afdeling for industrielt design, og Juhl var i stigende grad fascineret af amerikanske designere som Ray og Charles Eames og deres tilgang til mere industrielt og masseproduceret design.

Juhls sidste møbelkollektioner og -design var også skabt i industrialiseringens ånd, men det vandt aldrig samme anerkendelse som hans tidligere snedkerkunst, skabt i samarbejde med Niels Vodder. Finn Juhl fik gennem sin karriere mange hædersbevisninger og præmier for sit arbejde, og hans møbler er blevet ikoner og eksklusive samleobjekter, der i dag står udstillet på de største designmuseer i verden.

Finn Juhls mest kendte design

Foto: lauritz.com

Pelikanen, 1940

Finn Juhl havde ikke selv for vane at navngive sine møbler med andet end det årstal, han skabte dem i, men den polstrede stol, som Juhl skabte til Snedkerlaugets udstilling i 1940, fik hurtigt kælenavnet 'Pelikanen' på grund af sit skulpturelle udtryk med stor personlighed – som en pelikan, der spreder sine vinger om den, der sidder i stolen.

Stolen var både i sin særlige form og polstringsmetode forud for sin tid, og der blev kun produceret få eksemplarer af de originale stole, der i dag går for store summer på auktion. I 2001 blev stolen relanceret af House of Finn Juhl.

Foto: lauritz.com

Poetsofa, 1941

Den lille intime og elegante polstrede sofa designede fik først sit kælenavn 'Poeten' i 1959, da tegneren Jørgen Mogensen tegnede sofaen som en del af indretningen hjemme hos det unge digterpar i sin populære tegneseriestribe 'Poeten og Lillemor' i Politiken.

Finn Juhl designede sofaen allerede i 1941 til Snedkerlaugets udstilling, og den var tænkt som et bud på et elegant møbel til den lille lejlighed. Polstringen var efter tidens forhold let, og sofaens dimensioner lægger op til samtale og intimitet.

Finn Juhls hus, 1942

Finn Juhls eget hjem på Kratvænget i Ordrup er et smukt eksempel på, hvordan Juhl tænkte i helheder, hvor samspillet mellem inde og ude, arkitektur og møbler, farver og materialer går op i en højere enhed.

Huset er udpræget moderne, en todelt kube med kig til haven og parken fra alle rum, og Juhl arbejdede nøje med farvesætningen, så dagslyset fik optimale vilkår. Alle møblerne i huset er Finn Juhls eget design, og samlingen af kunst og kunsthåndværk vidner om Juhls livslange passion for kunsten. I dag kan man besøge Finn Juhl-huset, der er en del af Ordrupgaard museet i Ordrup, nord for København.

Foto: lauritz.com

FJ44, (Knoglestolen) 1944

Finn Juhl tænkte ikke møbeldesign som en håndværker, men mere som en kunstner – og meget af hans design krævede ekstremt meget af de møbelsnedkere, som skulle udføre det. Juhl samarbejdede i mange år med snedkermester Niels Vodder, der havde evnerne til at vække Finn Juhls ideer til live.

Det var også ham, som udførte en af de vanskeligste stole i Juhls repertoire, nemlig FJ44, som Juhl tegnede som en del af et spisestuearrangement til Snedkerlaugets udstilling i 1944. Stolen i cubamahogni med lædersæde blev kun lavet i 12 eksemplarer og bliver på auktion vurderet til mellem 300-500.000 kr.

Foto: lauritz.com

FJ45

'Alle stoles moder' er den elegante lænestol blevet døbt af en berømt japansk stolesamler, og Juhl skabte da også møbelhistorie med FJ45-lænestolen, som var endnu et af de værker, Juhl præsenterede ved Snedkerlaugets udstilling i 1945.

Ved at adskille sædet og stolerammen med afstand, ser lænestolen udsædvanligt let og elegant ud, og de blidt svungne armlæn viser Juhl sans for detaljen og forkærlighed for det organiske formsprog.

Foto: lauritz.com

Høvdingestolen, 1949

Finn Juhl opnåede stor berømmelse og anerkendelse for sit design i især USA, og Høvdingestolen fra 1949 blev for alvor et springbræt til Juhls internationale karriere. Stolen viser igen Juhls evne til at tænke møblet som et skulpturelt kunstværk, der stadig lever op til selv de strengeste krav om veludført håndværk og komfort. Høvdingestolen markerede fornyelse i dansk møbelhåndværk og var for mange pragtsykket inden for 'new danish modern' bevægelsen.

Foto: lauritz.com

Nyhavn-bordet, 1945 & 1953

Det lette arbejdsbord med træbordplade, stålramme og fødder i træ har Juhls karakteristiske svævende og elegante udtryk, og bordet, som han tegnede i flere varianter, brugte han selv som arbejdsbord på tegnestuen i Nyhavn.

Senere tegnede han den elegante skuffekassette med tre skuffer i en hhv. kold eller varm farveskala til bordet – stærkt inspireret af sine amerikanske designkollegaer Ray og Charles Eames. I samme serie, streg og farveskala tegnede Juhl også skænke og skuffemoduler i denne periode.

Foto: lauritz.com

Finn Juhl-bakke/TurningTray, 1956

Vel nok det mest tilgængelige design af Finn Juhl, der stadig bærer hans varemærke, nemlig den formfuldendte brug af træ, de afrundede linjer og afstemte farver. Juhl designede bakken uden håndtag, men kurvede i stedet teaktræet på bakkens ender, sådan at hånden griber nemt og godt. Samtidigt kan bakken vendes alt efter hvilken farve laminat, man vil se på. Relanceret af Architectmade.