At blive boende i sit hjem,
selv efter at børnene for
længst er flyttet ud, er ikke
usædvanligt.
Ældre har i dag
et større boligareal end yngre,
så mange mennesker bor
”unødigt” stort og drømmer
måske om et hjem, der er
mere praktisk og let at vedligeholde, og hvor der er færre
rum at gøre rent.
Men der kan også være
flere grunde til, at man er
tilbageholdende med at flytte.
”Bliver en lejlighed ikke for
trang, og får jeg overhovedet
noget ud af at flytte?”, spørger man måske sig selv.
Marianne Granbom, forsker og lektor i gerontologi
ved Lunds Universitet, råder
alle til at se på deres nuværende hjem med åbne øjne
og overveje, hvor
fremtidssikret
det egentlig er.
"Gør det gerne
i god tid, måske
samtidig med at
du begynder at
planlægge din pensionering."
Vidste du, at...?
- En voksen dansker kan i gennemsnit regne med at flytte knap seks
gange i løbet af sit liv. Det er de unge mellem 18 og 25 år, der står for
hovedparten af flytningerne i Danmark. De fleste af livets flytninger vil
være overstået, når man er i 30’erne. Herefter flytter vi os ikke længere
så langt omkring.
- Der er en øget flytteaktivitet at spore hos de danskere, der er 50 år
og derover. Nogle flytter for at komme tættere på børn og børnebørn,
andre flytter ind til byer for at være tæt på kulturlivet, mens nogle
vælger at flytte ud på landet for at få mere natur, fred og ro.
- Ældre har et større boligareal end yngre, og forskellen imellem ældres og yngres boligareal er øget i perioden fra 1992 til 2017. Udviklingen afspejler, at boligarealet er øget blandt personer over 60 år, mens
boligarealet for personer under 60 år i grove træk er uændret.
- Boligarealet per person er mindre, jo flere personer der indgår i
husstanden. Og væksten i boligarealet fra 1992 til 2017 er især sket i
husstande med en eller to personer. Boligarealet per person er mindst i
familier med hjemmeboende børn, herunder især i parfamilier.
Kilder: Danmarks Statistik, Fagbladet Boligen, Kommunernes landsforening
"Jeg kender en kvinde,
som i en alder af 62 år tog
et lån i banken. Hun brugte
derefter pengene til at renovere udhuset på sin ejendom og omdanne det til et sommerhus, som hun udlejede
på Airbnb, hvilket gav hende
en ekstra indtægt til pensionisttilværelsen.
Det kan
altså være nyttigt at vide, at
bankerne f.eks. stiller særlige
krav til lån til pensionister."
"Jeg kender en anden
ældre person, som havde et
hul i taget på sit hus, som han
ikke havde råd til at reparere,
fordi han ikke kunne få et lån," siger hun
Har jeg råd?
Marianne er ergoterapeut og
begyndte at forske i og skrive
speciale om ældres boligforhold for ti år
siden.
Siden da
er hun fortsat
med at fokusere
på boligens rolle
i en vellykket
aldring, bl.a.
gennem forskningsprojekter,
der guider ældre mennesker
gennem beslutningsprocessen ved hjælp af bl.a.
spørgsmål som: Er dit hus i
god stand, eller skal det renoveres?
Vil du eller dine venner være i stand til at komme
rundt i dit hjem, hvis en af jer
har brug for en kørestol?
Har
du råd til at blive boende i dit
hjem, selv om din indkomst
falder, eller dine udgifter
stiger med 25 procent eller
mere?
Kan du blive boende
i dit hjem, hvis du ikke længere har adgang til en bil?
Hvis man beslutter, at man
skal flytte på et tidspunkt, er
det selvfølgelig godt ikke at
vente, til man er for skrøbelig.
"De allerfleste føler
instinktivt, at de gerne vil
blive boende. Så i vores forskning fandt vi ud af, at ældre
gerne udskyder beslutningen
ganske længe. At flytte er
heller ikke den eneste løsning på problemerne med et stort
og upraktisk hjem.
Men hvis
man skal kunne trives det nye
sted, er det vigtigt, at man er
sund og rask, når man flytter.
Så kan man komme ud og
opleve nabolaget, skabe nye
kontakter og få en god start
på sit nye liv," siger hun.
Svært at rydde ud
I sin forskning har hun fulgt
dem, der har taget skridtet og
er flyttet til ofte netop mindre
boliger.
De, der flyttede ”af
egen fri vilje”, og ikke fordi
de i sidste ende blev tvunget
til det, trivedes bedst i deres
nye hjem.
"En besværlig del af processen, som mange nævnte,
var selvfølgelig at rydde op
og smide ud. Skal man sælge, donere eller gemme til børnebørnene?
Det er et stort
arbejde, som også er følelsesmæssigt svært.
Men da
arbejdet var gjort, var de, der
flyttede, overraskede over at opdage, at de slet ikke savnede de ting, de havde smidt
ud."
Kunsten at flytte til mindre:
3 praktiske tips
- Vælg en bolig, der har de rum, der er vigtigst for dig. Hvis du er
havemenneske, er det måske værd at prioritere en altan. Hvis du kan
lide at lave mad, har du brug for et køkken med god arbejdsplads. Hvis
du ofte vil invitere folk hjem, kan det være en god idé at prioritere
opholdsrummene. Hvis du har en hobby, som gør dig glad, skal du
selvfølgelig have et ordentligt sted til den.
"En kvinde i vores undersøgelse elskede at sy, men hun flyttede til
så lille en lejlighed, at der ikke var noget ordentligt sted til hendes
symaskine og hendes projekter. Hun var nødt til at tage den frem, hver
gang hun skulle bruge den, og sidde ved køkkenbordet. Det påvirkede
selvfølgelig hendes trivsel i lejligheden," siger Marianne Granbom,
forsker i gerontologi ved Lunds Universitet.
- Hvis du flytter, så tag skridtet til en mere fremtidssikret bolig fuldt ud.
"En kvinde, vi interviewede, boede på tredje sal uden elevator og
indså, at det ville blive svært i det lange løb. Så hun flyttede til en
lejlighed i stueetagen i samme kvarter, men der var stadig en lille halv
trappe op.
Med tiden fik hun problemer med de syv trin. Det er en god
idé at tænke på lejlighedens egnethed fra starten, hvis man f.eks. får
brug for en rollator eller kørestol."
- Begynd at flytte i tide. Det, der tager længst tid, bortset fra at træffe
selve beslutningen, er at rydde ud. Et tip fra oprydningseksperter er
bl.a. at effektivisere ved at sætte ”ud-kurve” op i hvert rum, hvor du
lægger ting, du ikke vil flytte med. Der sværeste at skille sig af med er
gamle minder. Du kan beslutte, at
du må tage EN flyttekasse med
nostalgiske ting med, men ikke
mere.
"For at trives efter flytningen
er det stadig vigtigt at tage de
ting med, som er knyttet til de
vaner, du gerne vil fortsætte med.
Kaffekoppen er måske ikke den
pæneste, men hvis det er den, du
altid drikker din formiddagskaffe
af, så er den selvfølgelig vigtig
for følelsen af hjemlighed," siger
Marianne.