Telefonopkaldet kom, da Kai Thiim i efteråret 2022 var i Østrig.
Det var hans kone Gitte Mølgaard, der ringede. Og hun havde en vigtig besked: "Laura og Jens Peter vil gerne have stalden".
"Jeg spurgte hvorfor, og da Gitte sagde, at det var, fordi vores datter og hendes kæreste ville bo i den, var der ikke noget at forhandle om." Det giver stadig en brusende glæde indeni, mindes Kai, der nu er 70.
I dag bor der tre generationer på Lyngbakkevej syd for Bryrup Langsø i det midtjyske. Et scenarie som hverken Kai, Gitte eller deres datter Laura havde set for sig, før det pludselig var en oplagt mulighed.
"Jeg er vokset op her i skoven og har altid været et naturbarn. Jeg nød studielivet i Aarhus, men har altid vidst, at jeg ville tilbage til naturen," fortæller Laura Thiim Mølgaard, 30.
Hun er psykolog, og hendes kæreste Jens Peter er møbelsnedker. De har kendt hinanden i seks år, og de var begyndt at drømme om et sted i naturen, hvor de kunne skabe sig et liv.
"Søhøjlandet var vores drøm og gerne tæt på Aarhus, men vi kunne højst få råd til et lille parcelhus, så det var ikke det, vi ville.
En dag gik vi en tur herhjemme hos mine forældre og fik ideen til at bygge et lille, nyt hus på deres grund. Det måtte vi ikke for kommunen, som i stedet pegede på stalden, som vi godt måtte ombygge til bolig.
Det havde vi slet ikke tænkt på, men pludselig så vi alle mulighederne og tænkte: Det gør vi," fortæller Laura.
Win-win for alle
Og så er vi fremme ved samtalen mellem Kai og Gitte, som på spørgsmålet om, hvad hun følte, da det unge par foreslog, at de flyttede ind i stalden, svarer:
"JUHU! Det var sådan, jeg følte. Jeg kunne næsten ikke tro, at det var sandt!"
Dét var det, og der fulgte en bonus med, for Laura var tre uger fra at føde datteren Dagny, da det unge par flyttede ind på Lauras pigeværelse på førstesalen i forældrenes hus.
Her har de boet siden sommeren 2023 og skal blive boende, indtil stalden er beboelig.
"Vi bor reelt sammen," som svigersønnen Jens Peter Mørk Andersen, siger.
Han er meget tilfreds med ordningen, som ligner win-win for alle. Etårige Dagny tilbringer hverdagene med sin mormor og morfar, som nyder at have både hende og hendes forældre tæt på.
"Jeg er også imponeret over, at de har kunnet finde ud af at blive en familie, mens de har boet her," siger Gitte, der er 65.
"Jeg er jo sluppet for alt det, der kan presse en ny mor. Jeg har fået mere aflastning, og jeg kunne gå i bad," siger Laura med et smil.
"Det er da også luksus at kunne komme hjem og få sit barn i armene og vide, at hun har haft en dejlig dag med sin mormor og morfar," supplerer Jens Peter, 30.
Morfar laver som oftest mad i weekenden, og så deles de om madlavning i hverdagene, og som Kai smilende konstaterer:
"Der er ingen ulvetime i det her!"
Fælles værdier
De fire voksne her på matriklen er bevidste om, hvor god en situation de er i:
"Vi var jo nået til et sted i livet, hvor vi var begyndt at tænke over, hvad skal vi?
Vi havde virkelig svært ved at se os selv et andet sted end her i huset, hvor vi har boet, siden Laura var i samme alder, som Dagny er nu. Vi kan hjælpe de unge nu, og så kommer der en tid, hvor vi nok får mere brug for deres hjælp," fortæller Gitte.
"Jeg ser det som rart at tænke på, at vi kan hjælpe mor og far mere, fordi de bor ved siden af. Jeg kan godt huske, da min mor kørte til Ringkøbing hele tiden, fordi hun skulle se til sin mor," fortæller Laura.
De er alle enige om, at en forudsætning for at bo tæt sammen er, at man har fælles værdier.
"Og kan se, at fordelene er langt større end ulemperne. For mig er det også en mulighed for at få så dejlig en naturgrund," siger Jens Peter.
Stalden bygger de selv om, og det tager tid, så faktisk har de nu boet sammen i halvandet år, og det er gået godt, men som Kai siger:
"Det er klart, at vi ikke kan bo så tæt, som vi gør nu, til evig tid, men vi har bestået testen, for her er ikke meget plads," konstaterer han.
De fem bor p.t. i Kai og Gittes hus med et par værelser ovenpå og stue, soveværelse og køkken nedenunder.
"Det er det, vi er mest udfordret på: At der er så lidt plads, og vores ting er overalt. Selv Dagny slår ud med armene og siger, "Det ved jeg ikke, hvor er", og det har hun lært af de voksne," fortæller mormor Gitte.
Laura har en lillebror, der læser i København, og i forhold til ham har Kai og Gitte været opmærksomme på, at han ikke skulle føle sig hverken udenfor eller forfordelt.
"Vi har selvfølgelig talt meget med ham om det her, før vi flyttede sammen, og han er også en del af projektet. Vi hjælper vores børn ud fra det, der er brug for, og her har vi tænkt på, at det her skal blive ved med at være et godt sted – også når vi ikke er her mere," siger Kai.
Familien har været omhyggelige med at få styr på jura, økonomi – og følelser – i hele processen omkring at eje noget sammen og få en hverdag til at fungere.
Nu og på sigt.
"Det har været vigtigt for mig, at Jens Peter og jeg kan gøre det til vores sted. Vi har haft mange samtaler om, hvordan det skulle være, for at finde ud af, om vi har de samme værdier, og det har vi," forklarer Laura.
Forældrene nikker og Gitte siger:
"Vi har godt af at blive rusket op, og jeg har det sådan, at det her er for stor en gave til, at det ikke skal lykkes!"
Familiens gode råd
Familien Thiim Mølgaard har haft både advokat og revisor på, for at sikre sig at aftalerne er korrekt indgået.
De har delt huset og grunden i fire dele, og sørget for, at de andre kan blive, selvom der er en, der vil forlade stedet.
Kai siger: Sørg for at få alt skrevet ned. Det er i kærlighedsfasen, at man skal lave aftaler.
Laura siger: Det er vigtigt at tænke på alle scenarier, død, skilsmisse, uvenskab osv, selvom det kan gøre ondt i maven. Mød hinanden på midten!
Jens Peter siger: Hav gensidig respekt for hinanden, og vær villig til at betale til det, som de andre gerne vil have.
Gitte siger: Fokuser på og gå med mulighederne og alt det gode, fællesskabet kan bringe med sig, og lad være med at lade eventuelle udfordringer fylde unødvendigt.
