Foto

Fotosjov: Gør junior til en farlig tiger

Tips og tricks til amning, søvn og graviditetskvalme får du ikke i denne artikel. Men til gengæld en idé til lidt fotosjov. Jeps, vi har ligesom så mange andre kastet os over app'en Animal Face. Se resultatet her.

Er du en Flittiglise, når det gælder fotografering af junior og resten af familien? Så har du masser af materiale at lave fotosjov med i app’en Animal Face.

Kort og godt går det ud på, at du sætter udklippede dyrehoveder ind på billederne i din smartphone, og på den måde forvandler lillefisen og kæresten til tigre og katte.

Indrømmet. Det er ren og skær underholdning og tidsfordriv, når børnene er lagt i seng. Men resultatet er altså lidt sjovt og fint.