Zuzana redder det garn, ingen vil have: ”Jeg får kuldegysninger, hver gang jeg snakker om det”
En lastbil på vej til lossepladsen med ladet fuldt af garn blev starten på en mission for Zuzana: at redde garn fra at ende som affald. Hver dag sørger hun for, at kasseret garn alligevel bliver til trøjer og sokker.
Når Zuzana Obel bestiller garn hjem til sin butik, ved hun aldrig, hvilke farver og kvaliteter der dumper ind ad døren.
En dag åbnede hun kasserne og fandt en smuk lyseblå kashmir-viskose. Det eneste problem var, at tråden var tynd som sytråd og dermed ikke egnet til at strikke med.
"Jeg tænkte, det er lækkert, men hvordan skal vi få noget ud af det? Men så fik jeg den ide at spole det om til et tykt garn med 32 tråde," fortæller Zuzana, som kastede sig over det store projekt og endte med at strikke en trøje med hulmønster til sig selv af det fine garn.
Blusen blev flot, men projektet…?
"Det var lidt vanvittigt. Og ikke noget, man normalt ville gøre. Men jeg har ikke noget problem med at bruge to år på at strikke en trøje, hvis jeg får reddet noget garn, der ellers skulle have været kasseret."
Juleaften på lageret
Zuzanas forretning, Garnspecialisten, er bygget op om netop den tankegang: at give kunstigt åndedræt til overskudsgarn. Her er alle varer på hylderne rester fra modeindustrien, som vil blive destrueret – hvis altså ikke Zuzana så guld, der hvor andre ser affald.
Når man kigger rundt i Garnspecialistens showroom, er det svært at forestille sig, at nogen kunne finde på at smide ud af det vareudvalg. Her er garner i alskens farver – fra stærk pink og lysende gul til afdæmpet olivengrøn og douce beige. Og et væld af kvaliteter: bomuld, hør, silke, merino...
Men er du på jagt efter specifikke varer, må du lede et andet sted, for udvalget her er unikt.
"Hver gang der kommer lastbil med nye forsyninger, er det som juleaften på lageret. Vi er så spændte på at se, hvilke skatte kasserne gemmer på," smiler Zuzana.
Kurs mod lossepladsen
Det var netop en sådan lastbil, der sporede Zuzana ind på ideen om at sælge restegarn. I 2016 havde hun en lille internetgarnbutik, som hun drev fra sin kælder som et hobbyprojekt.
På en ferie i England besøgte hun en vævefabrik, men det var ikke så meget selve rundvisningen, der prentede sig ind på nethinden, som den lastbil, Suzana fik øje på udenfor. På ladet havde den en kæmpe container, som – fik hun forklaret – var fyldt med garn, der var til overs.
"De fortalte, at de desværre ikke kunne bruge resterne, og de havde ikke plads til det, så det skulle kasseres," fortæller Suzana.
"Jeg havde hørt om tøjspild før, men aldrig om garnspild, og jeg tænkte: Det skal vi simpelthen gøre noget ved!"
Smukt, men forkert
Hjemme igen kunne Zuzana ikke slippe tanken om den dyrebare last med den dystre fremtidsudsigt. Hendes nysgerrighed var vakt: Var det et enkeltstående tilfælde, eller var det et reelt problem?
Desværre viste det sig at være det sidste, fik hun researchet sig frem til. Kort efter havde hun lavet aftaler med en række fabrikker i Italien om at købe det garn, de har til overs, fordi det enten er produceret i for store mængder eller ”forkerte” farver eller strukturer i forhold til kundens ønsker.
"Garnet fejler intet. Måske skulle det have haft en anden nuance eller have været mere fluffy, men det er stadig smukt garn. Det er forfærdeligt at tænke på, at det skulle smides ud," mener Zuzana, som synes, at princippet om at bruge andres rester til at skabe noget nyt gør strikkeoplevelsen mere unik.
Farverig lillepige
"Vores garn er ikke noget, du kan finde andre steder. Der er ikke opskrifter med, og noget af det er måske lidt skørt – så du skal forelske dig i garnet og så finde ud af, hvad det skal bruges til," understreger Zuzana, som gør meget ud af at fortælle kunderne, at de skal købe nok garn til deres projekter.
For når der ikke er mere, er der ikke mere. Det behøver dog ikke at være en forhindring, for det begrænsede udvalg fordrer kreativitet, og der er altid nogen, der formår at se mulighederne og skabe noget særligt af selv de mest outrerede rester.
Det ser Zuzana dagligt beviser på, når kunder sender billeder af deres kreationer. Personligt får hun fyldt sin treårige datters garderobe med farverigt tøj, som aldrig var kommet til verden uden overskudsgarn.
Skatkammer af affald
"Jeg gemmer selv alle mine rester, og så strikker jeg til min datter. Jeg bliver stolt, når jeg ser hende gå rundt i en trøje, jeg har lavet af noget, der ellers ville blive smidt ud. Jeg elsker at se garnet få nyt liv, og jeg håber da, at det på sigt får hende til at være bevidst om genbrug," siger Zuzana.
Hun synes, det er vildt at tænke på, at hendes skatkammer af garn ville være endt som affald, hvis hun ikke tilfældigvis havde spurgt til lastbilen i England den dag i 2016.
"Jeg får kuldegysninger, hver gang jeg snakker om det. Garnerne er fluffy, lækre og bløde, og når man godt kan lide at strikke, ville man aldrig smide dem ud," siger Zuzana, som hver dag bliver overrasket over det samme:
At spild kan se sådan ud.