Mor og datter står bag traditionsrig garnbutik: Specielt én ting har de lært af at arbejde sammen

Der er mange ting, Inga Walløe og hendes datter, Thilde Walløe Melby, er enige om. En af dem er, at de skal tale til hinanden som kolleger i stedet for som mor og datter, når de er på arbejde. En øvelse, der kan være svær, når to generationer ejer en forretning sammen.

"Så sent som i går havde vi en snak om det. Vi kender hinanden så godt, at vi nogle gange kommer til at overtolke hinandens signaler. Og så bliver jeg bossy, og du bliver teenagefornærmet," siger Inga.

Hendes smil afslører, at ordene er kærligt ment. Og som enhver datter har Thilde også en forklaring på, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde.

"Lige i går handlede det nok om, at vi er i en megatravl periode. Så kan jeg godt blive irriteret, når min mor kommer kørende oppe fra sommerhuset og vil have mig til at lægge alt til side for at kigge på nogle billeder, hun har taget. Så ja, der blev jeg lidt teenagefornærmet, som du kalder det," indrømmer Thilde.

Læs også

Gitte fik en ide – ugen efter forvandlede hun en varebil til Danmarks eneste af sin slags

Et kejserrige af garn

Det er tirsdag formiddag i personalerummet bag den strikkebutik, som Inga og Thilde ejer – den blandt strikkere kendte Sommerfuglen i det centrale København. Ordet butik er dog ikke helt dækkende, for når man bevæger sig fra butikslokalet og videre om bagved, åbenbarer der sig noget nær et strikkeimperium. Med pakkerum til webordrer, lagerrum med metervis af farvekoordineret garn og kontorer, der summer af småsnak.

I alt beskæftiger Sommerfuglen 20 medarbejdere, så modsat hvad mange forbinder med en garnbutik, er det ikke en lille hygge-gesjæft, der har til huse i den gamle bygning.

Udviklingen er gået stærkt, siden Inga overtog forretningen i 2016, hvor butikken beskæftigede syv. Hvilket vi kommer tilbage til. For umiddelbart skulle man tro, at det ikke kun er butikken, men også interessen for strik, der er gået i arv fra mor til datter. Sådan er det bare ikke helt.

Inga er nemlig uddannet keramiker og håndarbejdslærer og har været håndarbejdsredaktør på Hendes Verden, og selv om Thilde på den måde er vokset op med håndarbejde tæt på, kan hendes mor ikke tage æren for datterens strikkeglæde.

Arbejde nat og dag

"Det er ikke mig, der har lært Thilde at strikke," understreger Inga.

"Nej, det har Kimmie Munkholm på Youtube," griner Thilde, som var i begyndelsen af 20’erne, da garnet begyndte at kalde. 

"Jeg har egentlig altid set strikning lidt som en mormorting. Men så opdagede jeg sådan én som Lærke Bagger og blev fanget af den mere skruppelløse tilgang til strik," uddyber Thilde.

At strikningen skulle blive en levevej, var dog ikke givet. Thilde er uddannet lærer, men blev tilfældigvis færdig i samme periode, som interessen for at strikke – og for morens garnforretning – eksploderede. Det var under corona, hvor Sommerfuglens webshop kunne vokse med 400 procent på en uge, og Inga skulle bruge en ny medarbejder til at bestille varer, skrive nyhedsbreve og holde styr på shoppen.

Gennem årene havde mor og datter spøgt med, at Thilde en dag skulle overtage, men nu blev det alvor. Og Thilde sprang til. Da hun kort efter blev medejer med 20 procent, kunne Inga slække på tøjlerne.

Læs også

Det startede som en joke mellem datter og far, men nu har de gjort drømmen til virkelighed

"Jeg var begyndt at tænke over, hvad jeg ville med resten af mit arbejdsliv," siger hun. 

"Jeg kommer fra en generation, hvor der var status i at arbejde solen sort. Jeg kom først, gik sidst, og vaskede også lige trapperne, og det ansvar blev jeg nødt til at slippe lidt for at få plads til at forny mig. Nu har jeg en tryghed i, at Thilde har styr på det."

At spotte en trend

Konkret betyder det, at Inga bruger mere tid på at være kreativ og mindre tid på daglig drift. Hun udvikler design, skriver opskrifter og tager billeder af strik og garn. Hun bor i sit sommerhus meget af tiden og kommer kun i butikken to-tre dage om ugen. Og det fungerer – for det meste.

"Hvis jeg har siddet og brugt tid på et nyhedsbrev, og du kommer ind og siger ”hov, det skal være sådan her”, kan jeg godt blive lidt træt," siger Thilde.

Inga indrømmer, at hun skal lære ikke at blande sig. For det er en fordel at have ungdommen repræsenteret i butikken, også selv om tingene ikke bliver gjort på helt samme måde som før. 

"De sociale medier har betydet, at trends ændrer sig hurtigt, og der er Thilde god til at spotte, at nu er det glimmer, neon eller tweet-effekt, der rykker. Engang kørte vi med samme sortiment år efter år, men nu fornyer vi os hele tiden," siger Inga.

Nej tak til stress

Kvinderne er dog enige om, at skiftende tendenser aldrig må skubbe de klassiske garner ud af sortimentet, og på den måde er begge generationer afspejlet på hylderne. Og – i Ingas ånd – altid i god kvalitet. På andre måder har Thilde tænkt sig at finde sin egen vej. 

"Jeg har set min mor være meget stresset, og for mig er et arbejde ikke det værd. Så fra starten har jeg gjort meget ud af at uddelegere, og den tillid kan medarbejderne godt lide," oplever Thilde.

Evnen til at lægge ansvaret fra sig beundrer Inga.

"Der kan jeg virkelig lære noget af Thildes generation."

Læs også

Gamle kolonnebøger, pletter og patina: Kom med bag skranken hos den historiske boghandel i Christiansfeld

Drømmer stort

Både mor og datter har store visioner for fremtidens strikkebutik, og de taler nærmest i munden på hinanden for at komme til.

Thilde begynder: "Vi kunne godt tænke os at holde kurser og events. Lige nu har vi bare ikke pladsen til at lave det på matriklen."

Og Inga supplerer: "Nej, men vi kan ikke flytte fra de her lokaler, hvor så mange kunder er kommet i årevis. Men hvor kunne det være fedt at overtage cafeen på hjørnet…"

"Ja, du har snakket meget om den café," siger Thilde.

De drømmer videre om samarbejder med vinhandlere og DJs, der spiller i baggrunden. Detaljerne er ikke på plads, men ligegyldigt hvilken model de lander på, og hvem der trækker i trådene, er omdrejningspunktet det samme: kærligheden til strik.

"Det er det, der er så fedt ved branchen," siger Thilde.

"Vi er vildt forskellige, både min mor og jeg, medarbejderne og kunderne, men vi strikker alle sammen, så uanset hvad har vi altid noget at snakke om og noget, der binder os sammen."

Inga kigger stolt på sin datter. Hun er helt tryg ved at køre op i sommerhuset og tænke kreative tanker – for Thilde har styr på biksen.